Lokale seniorportrætter / Ægteparret Sindholt er på hele tiden

Ægteparret Sindholt er på hele tiden

Ægteparret, der altid er ”på”.
Hvor en forsker i ægteskabelige diskussioner en gang fandt frem til, at gennemsnitsægteparret taler sammen i ca. tyve minutter om dagen, da antyder en samtale med ægteparret Anita og Hans – Jørgen Sindholt, der er hhv. 67 år og 73 år, at der for dem sagtens kan gå flere timer, og gerne over morgenmaden. Begge er for længst gået på pension og de to døtre flyttet hjemmefra, så hvor nogle pensionister i disse situationer skal til at disponere tiden anderledes, da synes det som om, at ægteparret Sindholt nyder hvert øjeblik de har sammen.
– Vi har begge åbne sanser og oplever tingene forskelligt, men finder sammen i den efterfølgende diskussion, siger de. De mestrer samtalekulturen på den måde, at de sjældent snakker i munden på hinanden, men tværtimod lader hinanden tale ud.Meget af ægteparrets udadvendte liv tager udgangspunkt i Kolding Kammerorkester, hvor han spiller violin. Det brødføder så igen en engageret interesse i bl. a. Mozarts musik, kirkeorgler og violinbyggeri, som er emner, Hans – Jørgen Sindholt har stående i links på sin hjemmeside, www.sarastro.dk.
- Jeg kan godt lide at grave i tingene og finde ud af noget om baggrunden. Det er meget sjovt at skrive om komponister, men endnu sjovere at gå ned i dybden og undersøge, hvad det er for en kulturel baggrund, de har, indleder Hans – Jørgen samtalen en dag, vi er på besøg hos parret.
Tanketure
- Da jeg f. eks. skulle skrive om en bestemt violin endte jeg helt nede i Ruslands historie, så det var en tanketur af dimensioner.Man har jo flere muligheder for at fordybe sig i de tanker, man går med, når man er senior, for så er der ikke andre forstyrrende elementer end dem, man selv bidrager med. Det giver en ro omkring det tankesæt, man har, så det er forskellen på arbejdstiden og så nu, tager Anita over.Hans – Jørgen benægter, at det for ham var et afbræk, da han skulle forlade arbejdsmarkedet som skolelærer og viceinspektør, sidst på Bakkeskolen i Seest:Det var starten på noget nyt, og jeg havde forberedt det i tyve år. Som tjenestemand kunne jeg beregne, hvad jeg ville få ud af det økonomisk og dermed planlægge fremtiden.
- Da jeg forlod arbejdsmarkedet, var der en skolemand, der sagde, at han ikke forstod, hvorfor jeg ville stoppe, hvortil jeg svarede, at jeg ville spille, læse, skrive historier, ligesom jeg havde planer om så meget andet. Hver eneste ting arbejder jeg fortsat med, og i hver enkelt tilfælde er det lysten, der driver værket.
- Omvendt kan jeg godt bekymre mig for de mennesker, der aldrig har haft sig en fritidsinteresse, for de må føle sig overflødige, når de er færdig på arbejdsmarkedet, da de mangler en værdi at stå op til.

Det gamle broderi
Hans – Jørgen, har dine tanker så fået et andet flow, efter at du er holdt op på arbejdsmarkedet?
- Ja, flow på den måde, at man ikke bliver afbrudt længere, det er sjovere at tænke tanker, når man er i gang med noget.
Er der forskel på tankerne nu og dengang?
- Nej, tankerne er i dag nok mere modne. Hans - Jørgen og jeg har altid haft mange interesser og en masse andet udover arbejdet, tager Anita over, hvor begge dog bedyrer, at de også er begunstigede af et godt helbred.
- Jeg har let ved at stå op om morgenen og glæde mig over dagen, hvor mulighederne ligger lige for en, siger Anita, der syr mange former for broderier, hvor hun tilføjer, at ”det gamle broderi skal ikke forsvinde, det skal jeg nok sørge for.” Anita er iøvrigt forkvinde for Kolding Kammerorkester og Foreningen til Violinbygningens fremme.

Dagens navlepiller
- Sidder man kun og bygger violiner, er man måske nok mere indadvendt, men via vores interesser får vi mange kontakter og har derved bygget et netværk op, siger hun. – Hvis man ser mig ude i bybilledet virke indesluttet, så er det fordi jeg har ”forladt kloden” og befinder mig i en fantasiverden, vender Hans – Jørgen tilbage.
- Det skal ikke forveksles med de ”sorte” ansigter andre kan have, og som kan skyldes depressioner, sygdomme eller økonomi, supplerer Anita.
– At jeg har en hjemmeside er for at dele min viden med andre, så der er ikke noget egotrip i det, siger Hans – Jørgen, og kommer dermed mit næste spørgsmål i forkøbet.
Er du da bange for at blive beskyldt for at være en egotripper?
- Ja, vi har så meget navlepilleri i dag, hvor alle promoverer sig selv, og ved at være egotripper fjerner man sig fra fællesskabet. Dog vil jeg erkende, at vi i nogle tilfælde har brug for et egotrip, hvor vi ikke kan gøre noget, vi er gode til, uden at det kommer til at ligne et egotrip. Tænker man det ind i kammerorkestersammenhænge, så er der jo mange dygtige musikere, men vi er jo sammen med andre. Egotrippet for dets egen skyld, bryder jeg mig ikke om, siger Hans – Jørgen.
- I dag har jeg det sådan, at jeg kun behøver at glæde mig over dagen i dag og egentlig ikke behøver at bekymre mig om i morgen. For i morgen kender du ikke, og det er jo altid op til en selv at finde ud af, hvor meget, der er brug for en, og heldigvis er der ingen begrænsninger, kun muligheder.
– Skal jeg ellers tale om mit eget liv, så har det været en god rejse på en bred vej, hvor jeg har mødt en masse mennesker. Nogen, der har givet mig et skub, og nogen, jeg har kunnet give et skub, og som par har vi kunnet give andre et skub, og det vil vi godt fortsætte med
Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk