Film fokus / Art cinema biografer i overlevelseskamp

Art cinema biografer i overlevelseskamp

 
På mange måder har 2015 været et testår for de danske kunstbiografer. Nicolai Biograf, der er en af landets otte art cinemas, kan kun eksistere, fordi den får sin årlige art cinema støtte fra Det danske Filminstitut. Indtil for et år siden kunne Koldings midtbybiograf holde skindet på næsen ved at skabe synlighed via Biografklub Danmark filmene, samtidig med, at den skulle vise mindst to trediedele af kunstfilm for at sikre sig støtte. Men med en nye støtteordning er der blevet vendt op og ned på tingene. 

10 solgte billetter til en mainstreamfilm skal modsvares af 20 solgte billetter til en smal film

To film eksemplificerer denne problemstilling. For mens Bille Augusts ”Stille hjerte” p. gr. af dens publikumstække og med Ghita Nørby i hovedrollen som en syg ældre kvinde kunne risikere at forringe kunstbiografernes muligheder, fordi biograferne for hver solgte 10 billetter til den film, skulle sikre, at 20 købte billet til eksempelvis den polske sort/hvid film ”Ida”. Det ville betyde, at biograferne skulle afvise folk til ”Stille Hjerte” eller tage filmen af programmet netop når den gik allerbedst. Til stor gene, ikke alene for biograferne, men også for publikum og udlejere.

 Amerikanske og danske film for store succeser

Trods deres store forskelligheder hørte begge film til mellem danske kunstbiografers største succeser i 2015. Og havde det været indenfor enhver anden underholdningskulturs rammer, havde ovenstående eksempel med to så forskellige films publikumspotentiale været betragtet som en ren win win situation.                                                                                                

Så enhver med indsigt i bare nogenlunde realistiske markedsforhold vil med rette kunne spørge om, hvorfor forholdene er sådan. For nu skal to tredjedele af kunstbiografernes indtægter komme fra kunstfilm, og når instituttet så forlanger, at amerikanske og danske artfilm er for store succeser, så giver det kunstbiograferne problemer. 

David og Goliath lignende tilstande

Så atter synes kunstbiograferne at være oppe i en David mod Goliath lignende tilstand i.f.t. de store mainstreambiografer. Ser man på de mindste kunstfilmbiografers salgstal til de smalle film kan der umuligt være tale om konkurrenceforvridende tilstande, idet f. eks. Biocentret i Kolding pr årstal sælger 30 gange så mange billetter som Nicolai Biograf.
 
Globaliseret verden
Med til hele denne komplekse situation hører, at antallet af smalle film som en udløber af den globaliserede verdens vilkår og medfølgende behov for at høre nogle historier om medmenneskelige relationer i fremmede lande, på det danske marked er firdoblet i.f.t. tidligere. Problemet er bare, at der sjældent er publikum til disse film, og i de ca. 120 titler, Nicolai Biograf spiller om året, bliver der solgt mellem 100 – 500 billetter til en fjerdedel, ¾ del af repertoiret sælger under 100 og hvor hele 30 titler kun sælger under 30 billetter.

Farvel til smalle film?

- Hvis vi ikke må sælge, hvad vi kan på de lidt bredere artfilm for at få en bare nogenlunde økonomi, også mere end en tredjedel af vores indtægter, må vi vinke farvel til en lang række smalle film, der så ikke er råd til at vise, siger Line Daugbjerg Christensen fra Øst for Paradis i Aarhus, som sammen med Mette Balsby fra Nicolai Biograf i Kolding er talskvinder for den kunstfilmforening, landets otte art cinemas er gået sammen om for at støtte. Det er en forening, der starter op pr 1. januar 2016 for at danne et fælles talerør, når politikere og beslutningstagere skal råbes op. 

Den ideelle løsning

Det ville klæde Det Danske Filminstitut og de store biografer, hvis de ville lande striden med den formulering, der allerede står på Filminstituttets hjemmeside, og som lyder: ”Støtte kan ydes til drift af danske kunstbiografer – også kaldet art cinemas – der har et repertoire og program, som primært har til formål at øge kulturel mangfoldighed og tilbyde publikum et bredt udbud af film.” En formulering, der på en gang er retningsgivende i.f.t. situationen, og som så samtidigt giver den enkelte biograf mulighed for at lægge et repertoire, der matcher sit publikums behov.
 
Restriktioner og begrænsninger upassende
 
For det med restriktioner og begrænsninger hører slet ikke hjemme i et marked, der netop lever højt på kulturel udveksling og underholdning

I denne ombæring kunne man med rimelighed forlange, at Nicolai Biograf, en af foreningens mindste biografer, mindst skulle spille to trediedele af markedets kunstfilm for at få maksimal støtte, og så samtidig finde en rimelig balancegang med at spille større film i længere tid, samtidig med at man spørger sig selv, om det er nogen ide at spille f. eks. ”Sommeren med Sangail”, ”Der Kreis” eller ”Kys mig for fanden”, når man fornemmer, at der kommer under tyve tilskuere til hver af disse film.
 
  
 
Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk