Rocking Kolding / Baby Woodrose interview

Baby Woodrose interview

Baby Woodrose: Vi hører til på undergrundsscenen

(Har været bragt i Kolding Ugeavis i 2011) Op gennem årene har den psykedeliske rock ført lidt af en skyggetilværelse, næsten som den, de andre ikke må lege med, og ofte skal vi helt tilbage til 60erne eller 70erne for at finde nogle rigtig markante navne som The Doors, Love og Jefferson Airplane. Når man hører disse navne i dag, så fulgte de den tids tidsånd ved at være på nippet til selvhøjtidelighed og med nogle svævende akkorder. Men sjældent så melodiøse, at det var det, man huskede dem for. 

Syret atmosfære

Snarere var det atmosfæren, de frembragte, og som man senere er blevet bekræftet i via diverse videoer. Helt omvendt er det med danske Baby Woodrose, der kommer til Pitstop lørdag 23. maj. Det er femte gang, de kommer til byen, hvor de tidligere har spillet først på Pitstop, to gange på Godset og nu altså Pitstop igen

Bandets frontfigur er Lorenzo Woodrose, der sammen med Baby Woodrose debuterede i 2001 med albummet Blows Your Mind, og som selv siden har spillet med i Dragontears og Spids Nøgenhat. Han er så afgjort et friskt pust midt imellem musikbranchens øvrige moderigtige kombattanter, hvor han hele tiden har været godt hjulpet af sin karisma og selvsikre holdning til musik, der lige er den psykedeliske rock, som han mixer med noget garageagtig musik som han så får noget melodiøst ud af, hvis ikke melodierne ligefrem er optimistisk præget.  

Den narkotiske norm

Slår man Jer op på internetleksikon, så står der, at I har opkaldt Jer efter en hallucinerende plante, der hedder Baby Hawaiian Woodrose.
 
Er det for at kokettere med samfundets forhold til narkotika, at I har taget det navn?
- Jeg ved ikke rigtig, om man kan sige, at vi koketterer med det, men hvad skal jeg sig om det? spørger Lorenzo Woodrose lidt kryptisk hen for sig, men svarer ret hurtigt:
-  Det er jo en musikgenre, vi spiller, som har en eller anden forbindelse til ting, som for os er naturligt.

Tror du ikke, at det falder nogen for brystet, at I kalder Jer det?
- Nej, det tror jeg egentlig ikke, narkotiske stoffer er jo næsten normen for mange menneskers hverdag i dag.

Under samtalen afslører Uffe Lorenzen, som han i virkeligheden hedder, at han er født i 1971. Han var altså blot 12 år, da han blev forelsket i syrerocken og vedgår, at det ikke er helt ved siden af, når vi spørger efter, om han er opdraget med den musik. I denne forbindelse nævner han selv Skousen & Ingemann, som betød meget for ham dengang log som gjorde ham nysgerrig                                                                                                                                    

Musikken er mit liv

– Jeg har ingen uddannelse og faktisk så kan jeg ikke andet end at spille musik, når det kommer til stykket. Jeg har prøvet forskellige småjobs, men er altid faldet tilbage på musikken

Du har så ikke haft syrerocken inde under huden?
- Nej, men vi er mange, der er gået på indhug i vores forældres pladesamlinger, og der var jo f. eks Beatles, Jimi Hendrix, Led Zeppelin og The Doors spændende for mig at sætte på pladespilleren.

 Du kan være svær at placere i det almindelige mediebillede, måske især når du samarbejder med Peter Belli. Hvor står du henne musikalsk?
- Jeg synes ikke, der er grund til at holde sig til en ting, og jeg synes jo, det er nogle spændende ting, Peter Belli laver og lavede. De ting han indspillede i 69erne var meget vigtige og har betydet meget for mig, så jeg ser ikke nogen hindring at spille sammen med Peter Belli og så noget hårdt syrerock

Et traditionelt band

Synes du, syrerocken bør opdateres?
- Nej, det synes jeg ikke, og vi forsøger heller ikke på at opdatere den, faktisk opfatter jeg os som et meget traditionelt band, der tager fat i den tid og traditionen og viderefører den, og måske er i virkeligheden snarere udtryk for en konservatisme. At vi gør sådan er der mange forskellige grunde til, og en af grundene er, at meget moderne musik er på vej ud på et skråplan, så for mig er det en naturlig ting at holde fast i, siger Lorenzo Woodrose, idet han gør os opmærksom på, at der kommer flere og flere tilskuere til deres koncerter i provinsen, og det er både unge og ældre.                                                                                

Holder af håndspillet musik

Er syrerocken blevet mere comme il faut blandt koncertpublikummet?
- Nej, det tror jeg faktisk ikke, vi opfatter os som et nicheband, som har et begrænset publikum, men samtidig har vi også haft nogle numre, der er blevet spillet på P 3.

Er I så meget et syreband, at det at tænke i hits er et fy-ord?
– Nej, jeg tænker ikke i hits som fy-ord, tværtimod kan jeg godt lide meget kommerciel tresserpop, griner Lorenzo, idet han tilføjer, at når de selv er i studiet, at de så benytter sig af digitale indspilningsmetoder og mixerpulte, ligesom han selv ”holder af musik, der er håndspillet”
- Vi føler så afgjort, at vi hører til på undergrundsscenen, og vi vil fortsætte med at spille, for vi har stadig masser af musik i os.

 

 

 

 

 
Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk