Rocking Kolding / Backstage i togvogn

Backstage i togvogn

 Backstageområder er ofte til formålet opstillede rammer, der kan foregå enten i et telt, i en campingvogn eller i en sportshals omklædningsrum. Så der er næppe mange spillesteder i Danmark, der har et så originalt backstageområde som det, Godset i Kolding har etableret. Da området er indrettet i en gammel togvogn, emmer historien emmer så at sige ud af rammerne, hvor de optrædende rockkunstnere fremover kan lade op til aftens koncert i spiseafdelingen. Togvognen er nemlig en renoveret DSB postsorteringsvogn fra 1964, hvis baghistorie kan fortælle om dengang, der var Storebæltsfærger til, og hvor vognen siden 1987, hvor DSB købte vognen af Deutsche Bahn, har været brugt til at fragte post mellem landsdelene.

Vognenes karakterer
Med i samme togdel er to kreaturvogne, der bl. a. bruges til opbevaring af stole. Denne nyindretning er en stor hjælp for spillestedets frivillige, hvor de således ikke længere i.f.m. arrangementer for f. eks. Rockin´House behøver at få de fem km med stolevogne, idet denne gåtur nu er reduceret til ganske få meter.Man har med renoveringen taget udgangspunkt i vognenes oprindelige karakter, sådan at de indre og ydre vægge fremtræder i overensstemmelse med vognenes originale udseende, hvor der er blevet specialfremstillet møbler og indlagt vand, varme og strøm. Og som om det ikke er nok, så har graffitimaleren ”Mester88” udsmykket vognene med musikalsk inspirerede motiver, der kan ses fra Kolding Banegård og forbikørende eller holdende tog.

 

 

 

Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk