Lokale seniorportrætter / Biografer binder folk sammen ude i Vamdrup

Biografer binder folk sammen ude i Vamdrup

- Hvis man har en ide i Kinogruppen i Vamdrup Kino, er der frit slag til at gennemføre det, siger Gunnar Hørlyck ved siden af en gammel 35 mm fremviser, der i årene 1919 til engang i 70erne kørte på en kulbuelampe

Dele af artiklen bragt i Kolding Ugeavis 08 11 14: Biografdrift forbindes af de fleste mennesker med store megabiografer indeholdende en håndfuld sale og superlyd og - billede. Men at der også findes små biografer med kun en sal, er mindre kendt. Faktisk findes landets mindste biograf med kun 66 pladser i Vamdrup. Ligesom hovedparten af landets over 200 biografer, er også Vamdrup Kino en foreningsbiograf, der bliver drevet af ca. 30 frivillige, og sidste år kunne biografen brøste sig af at have 30 års fødselsdag. På nær fem år har 73 - årige Gunnar Hørlyck været med i det frivillige arbejde som booker og altmuligmand. Han har været med til langt de fleste udfordringer, som biografer til en hver tid kommer ud for, senest da alle biografer i landet skulle digitaliseres.

– Ja, da der var 35 mm film, kunne vi ikke få filmene hurtigt nok, i dag er de problemer væk, og vi kan få stort set alle de film, vi vil have, indleder Gunnar Hørlyck en samtale, hvor vi har bedt ham om at beskrive den livsform, det er for mange frivillige at have med biografdrift at gøre.

Omegnskendskab Omegnskendskab- I den gamle Vamdrup Kommune er der 7000 indbyggere og 1800 husstande i selve Vamdrup. Vi kender hele omegnen som vores egen bukselomme, bl. a. fra de gange, hvor vi har omdelt brochurer. Opsøgende arbejde er nødvendigt for os, og vi trækker da også publikum fra et stort område. Og det er en fordel, at vi selv bor her, for håndværkerne kender os også, og de er flinke til at hjælpe os

Med biografen er I vel med til at højne det kulturelle niveau i Vamdrup?

- Helt klart. Vi har også et fint samarbejde med andre foreninger i Vamdrup, der laver kulturelle arrangementer. Vi har også eksempler på, at når vi viser filmatiserede romaner, så køber biblioteket ekstra bøger ind, så publikum har chancen for både at læse bogen og se filmen
- Vi har en regel om, at de, der deltager i arbejdet med biografen, også kan foreslå nogle filmoplevelser, men det er klart, at vi ikke kan fylde en biograf med de smalle film, så det er nødvendigt, at den, der booker film, er interesseret i film og følger med i filmudbuddet.

– Så en gang om måneden kan vi spille en smal film, som vi ikke tjener penge på, har vi besluttet Selvom vi er landets mindste biograf, spiller vi regelmæssigt med fire forestillinger om ugen. Mandag, tirsdag og lørdag har vi andre aktiviteter, f. eks. Ungdomsfilm og tamilfilm

Nutidens biografer erstatter forsamlingshusene

Fra forskellige forskeres side tales der om, at nutidens biografer ude i landområderne meget erstatter den rolle, forsamlingshusene ellers havde

- Personligt vil jeg jo godt have lidt mere forsamlingshusstemning ind, mens andre godt vil ofre lidt mere på teknikken, siger Gunnar og tilføjer, at ”tidligere førte vi kartotek over titlerne på de film, vi havde spillet, sådan at vi ikke kom til at booke den samme film to gange. Men det er jo helt unødvendigt nu, når man kun har en sal og viser 60 titler om året
- Men det er også min drøm, at få 66 pladser herude i foyeren, så vi også kan betjene de gæster, der vil se en film, hvis en gruppe har købt en hel forestilling

- Hvis det skulle være mere forsamlingshus, så skulle det være i tilknytning til Biograffunktionen, for man kan noget med en biograf, som man ikke kan med et forsamlingshus . Biografer binder folk sammen, siger Gunnar Hørlyck

Ingen Vamdrup uden biograf

- Biografen startede i 1945 lige efter krigen, hvor den blev drevet professionelt, fortæller Gunnar Hørlyck om biografens historie, som han kender fra dengang, der også var biografer i Lunderskov, Christiansfeld og Vejen

- I 70erne prøvede den daværende direktør at køre pornofilm sent om aftenen. Det gik ikke, hvorefter man kørte det som en spillehal, indtil den gik konkurs. En gruppe borgere i Vamdrup kunne ikke forestille sig deres by uden en biograf, og på et møde havde man fundet ud af, at man ville oprette en selvejende institution. Men det gik i vasken, fordi bygningen havde stået tom et stykke tid, og det var begyndt at regne ind i operatørrummet. Man hyrede nogle tagdækkere til at lappe taget, der var et paptag. Men der gik ild i bygningen, som blev erklæret totalskadet, og ejeren fik udbetalt en erstatning. I løbet af efteråret blev gruppen så kontaktet af banken, der spurgte, om de ville købe brandtomten til en favorabel pris.
- Denne gang var alt i orden. Vi kunne låne til et nyt tag og man stiftede en selvejende institution og begyndte så i december 1982 at lægge tag på ved hjælp af frivillig arbejdskraft, fortæller Gunnar Hørlyck. Han var ikke selv med på det tidspunkt, han kom først ind i arbejdet fem år efter, Vamdrup Kino var begyndt at køre som foreningsbiograf

Hvor samtalens anarki er styrende

At Vamdrup Kino således har en lang kulturel tradition, kan også læses i det jubilæumsskrift, de udgav i forbindelse med 25 års jubilæet for seks år siden. Både via Gunnars snak og skriftets indlæg forstår man, at Kinogruppen bruger mange timer på det frivillige arbejde.

– Selvfølgelig har vi en formand og en bestyrelse, men det er i Kinogruppen og dem, der er mødt op, der bestemmer, siger Gunnar.

En frivillig beskriver, at ”Nogle synes, at det var dejligt at kunne vise ”smalle film” for det kræsne publikum, andre synes, at det var godt at vise populære film for de modne mennesker i Vamdrup, og atter andre synes, at det var vigtigt, at der var et tilbud til børn og unge i Vamdrup” En anden frivillig, Jan Henriksen, beskriver heri bl. a., at ”Kinogruppen ikke er et stykke traditionelt foreningsarbejde. Det er et sted, hvor samtalens anarki er styrende. Ikke anarki forstået som en revolutionær og nihilistisk indstilling, men som en rummelig bevægelse, hvor alle har deres ret og pligt vil at vælge den opgave, de udfylder bedst i fællesskabet”.

Nej tak til regelretning

En tredje frivillig skriver, at ”hvis vi bliver for regelrette og reaktionære i vores samvær, så dør den nuværende Kino” I jubilæumsskriftet er der også blevet plads til nogle udefrakommende iagttageres holdning til Vamdrup Kinos profil, hvor Ole Østergård, tidligere medarbejder for Det Danske Filminstitut, skriver: ”den måde, I præsenterer både nye og gamle film på, det er jeres særpræg, jeres profil.” I skriftet advarer Ole Østergård dog også Vamdrup Kino mod at blive for fokuseret på digitaliseringen, hvor han skriver, at ”filmen i biografsammenhæng vil udvikle sig til en motorvejs kultur, hvor alle biografer viser de samme film, den samme fodboldkamp, koncert eller X Factor finale. Mit ønske er, at Vamdrup Kino vil fortsætte sin rolle som ambassadør for det brede og specielle repertoire, stedet hvor engagementet og glimtet i øjet er til at se både på lærredet, hos værtsfolkene og publikum”
Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk