Arkiv / City Slang i Nicolai juni 2012

City Slang i Nicolai juni 2012

 
- Hele City Slang forløbet har været en øjenåbner for Lars H.U.G., mens det for mig har vist, at mine digte godt kan fungere i en anden kunstners fortolkning, bekræfter Lars H.U.G. og Søren Ulrik Thomsen hinanden i, godt støttet af Torben Skjødt – Jensens billeder

Kolding Ugeavis jun 12:
 Sangeren Lars H.U.G., digteren Søren Ulrik Thomsen og filminstruktøren Torben Skjødt – Jensen var i Nicolai

Det er ni år siden, Lars H.U.G. med Save Me From This Rock´n Roll udgav sin sidste album, og siden 1984, hvor han debuterede med City Slang, har han kun udgivet seks CDer. Men hvert eneste af hans udgivelser står den dag frisk i erindringen, selvom hans debut som solist, City Slang, hører til mellem nogle af markedets mest smalle udgivelser. Ikke desto mindre var hele City Slang Redux holdet i Nicolai Biograf for nylig, som udover Lars H.U.G. bestod af digteren Søren Ulrik Thomsen og instruktøren Thomas Skjødt - Jensen. Filmen, der foregår i 80erne, starter i forlængelse af, at Kliché var ved at gå i opløsning, mens Lars H.U.G, gik solo med albummet "City Slang". Det var et album, der var mørk i musikken, og hvor den dystre synthpop og den poetiske post-punk blev sunget af Lars H.U.G's Bowie-agtige stemme og tekster fra Søren Ulrik Thomsens digtsamling af samme navn. Det er dette fænomen, instruktøren Thomas Skjødt – Jensen har taget fat på, hvor han har pustet støvet af sine optagelser fra den afsluttende teaterkoncert på 'City Slang'-turneen, kaldet Lars Autoophug Show på Svalegangen Teater i Århus i 1984 og krydsklippet dem med nye interviews med Lars H.U.G., Søren Ulrik Thomsen samt musikerne, der stod på scenen dengang som f. eks. Finn Verwohlt. Albummet såvel som filmen er et smukt kludetæppe af mørkladne firser-vibes og grynet sort-hvid film, der hiver publikum tilbage til et af de få rigtigt stolte øjeblikke i 80'ernes danske musiklandskab.

Talenter fra tiden før X Factor

Inden filmforedraget mødte vi Lars H.U.G., Søren Ulrik Thomsen og Thomas Skjødt – Jensen til en snak i solskinnet på Nicolais gårdsplads.

Torben, det er 30 år siden, City Slang foregik, hvad kan et nutidigt publikum bruge den til? – De kan få et indblik i forholdene på det tidspunkt, hvor der ingen talentkonkurrencer og X Factor udsendelser var, og det var fra første færd min klare intention, at det skulle blive til en musikfilm, krydret med nogle relevante interviews.
Lars H.U.G., hvor lang tid tog det dig at omforme Sørens City Slang til en teaterkoncert og en plade?                                                                                                                                   - Pladen tog to til tre år at lave. Kliché var gået i opløsning, hvor vi skød hunden, fordi den var blevet for overvægtig, hvor det godt nok var mig, der skød den, siger han med et stort grin om munden 
Opfattede du Sørens digt som en åbenbaring? 
- Jo, det kan man godt sige, det var en øjenåbner og det var for mig en måde at tage det første skrift frem mod en solokarriere. Jeg havde det til gode at skrive tekster på egen hånd og på den måde var Sørens tekster en stor hjælp, så her kunne jeg fokusere på musikken. En anden god ting ved at arbejde med en digtsamling er, at der er en anden, der har taget ansvaret for det. Hvor Søren Ulrik Thomsen debuterede med City Slang, der tager udgangspunkt i storbyens såkaldte "blå rum", har han siden skrevet en halv snes digte, hvoraf Rystet Spejl fra sidste år er hans nyeste.        

Tidsånd med indbygget modsætning  

Sammen med Lars H.U.G. har han i andre sammenhænge for nylig filosoferet over begrebet tidsånd, hvor de mener, at tidsånden indeholder sin egen modsætning fordi den samtidig skal ses i forhold til det, den kommer fra og som en modpol til det, den kommer efter, hvor 70erne således er nødt til at optræde under de omstændigheder, den er i, og hvor 80erne, hvori City Slang foregår, så ændrer farve og tolker tidsånden på sin egen måde
Et sted i filmen taler I om tidsånden, hvor I er inde på, hvorfor nogen vil fange tidsånden, og hvorfor nogen vil undgå det. Hvad mener I der? 
- Man kan ingen af delene, og begge dele er et håbløst projekt, for man skal bare lave sin kunst. Tidsånden vil man kunne se alligevel, fordi der er ingen kunst, der kan slippe for, at man kan aflæse tidsånden, siger Søren Ulrik Thomsen og fortsætter:
- Sagen er også den, at tiden er ikke et objekt, og tidsånden minder mig lidt om det her spørgsmål om den store danske samtidsroman, som bliver efterlyst med jævne mellemrum.
- Det er også et håbløst projekt på den måde, at jeg er helt sikker på, at den store danske samtidsroman er skrevet og måske er det en, rigtig mange af os har læst og måske er det en, kun nogle får har læst. Det vil vi først vide om tredive år så det er ikke noget, man kan beslutte sig til.

Kunstværk med nye betydninger 

Bliver man nogensinde færdig med et kunstværk? 
- Ja, siger Lars, og virker, som om han skal til at sige noget mere, da Søren vil til at sige noget, hvorfor vi spørger ham: 
Søren, i filmen siger du noget om, at du ikke helt kan lægge en bog fra dig, der er hele tiden noget, der kan laves med den? 
- Jeg tror, der er to svar på det spørgsmål, Når man bliver færdig med det, så er det så færdigt, at man kan sende det til forlaget. Men et rigtigt kunstværk bliver jo ved med at afgive nye betydninger. Og da jeg så Torbens film og hørte Lars´ musik, var dt helt utroligt, som det talte til mig igen, og det er den samme erfaring fra de visninger, vi har været ude til. 
- Mine digte viser på denne måde, at de godt kan fungere i en anden kunstners fortolkning, ligesom der var plads og rum til, at Lars kunne gå ind i det. På den måde kom det bag på mig, hvor meget kraft der er i det stadigvæk. Så som kunstner bliver man færdig med det ud fra et arbejdsmæssigt synspunkt, men ikke udfra et bearbejdningsmæssigt synspunkt , og ikke så færdig med det, at man ikke kan genopleve sine egen ting i et nyt univers.                                                                                                                                   Lars, det Søren siger, var vel det, du var ude i, da du for et års tiden siden var med i TV2s Toppen af poppen? 
- Ja, det er rigtigt, den kunstneriske tilgang har man til det hele tiden, men arbejdsmæssigt så er der et tidspunkt, hvor fælden klapper, siger Lars, hvor Søren fuldender diskussionen med: 
- Det er jo også en anden kunstideologi, der siger, at et værk skal være ufærdigt 
Når hele dette 30 års jubilæum er overstået, hvad så bagefter? 
– Efter den første bølge af City Slang havde lagt sig, kunne der gå flere år, hvor vi ikke snakkede sammen, selvom vi da hilsen på hinanden, når vi mødes på gaden. Men Søren og jeg har da aftalt at drikke en kop te sammen på et tidspunkt eller spise en god bøf.



 

 
Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk