Ture tips / Danmarks største japanske have i Kolding

Danmarks største japanske have i Kolding

En af Jesper Kristensens mange specialiteter er hans heksekoste
 
Skrevet 2014: Nu behøver oplevelsen af storheden i de japanske slugter med deres vandfald og rhododendrombevoksninger langs skråningerne ikke længere at være forbeholdt naturfilm i fjernsynet eller spillefilm i biograferne. Når Jesper Kristensen, som bor på Ågærdet 48 i Kolding, holder Åben Have efter aftalt tid på tlf nr. 40324356, er det bl. a. en præsentation på den slugt, han har bygget op i sin have. Søen rummer til den tid 37.000 liter vand og er næsten to en halv meter dyb, med planter stående langs kanten.
– At vandet skal være så dybt er for at sikre en bedre biologi, så fiskene både kan svømme vandret og lodret. På den måde får de mere motion, og så kan de med tiden bliver op til en meter lange, siger Jesper Kristensen, der i forvejen også har nogle karper i havens anden sø. Den har han haft i nogle år, men har ombygget den indenfor det sidste halvandet år. Det er i den nordlige del af haven, at det nye slugtanlæg snart står klart.
 
Sten fra Japan
Iøjnefaldende i denne del af haven er de tonstunge store sten. – De store sten er fundet, når jeg har været på rejser ude i Japan. De er så fragtet hjem, så de ideer, jeg havde, da jeg så dem derude, senere indgår i en historie her i haven. Ved siden af den kommende sø ligger der en pumpestation, der i sin funktion minder meget om et vandværk.
– Pumpestationen sørger for, at vandet i bassinet er så rent, at man kan drikke af det, og det vil være godt for den kommende fiskebestand
 
Rekordmange planter
Jesper Kristensen anslår, at haven rummer i alt 550 tons sten, ligesom han mener, at hans have udfra sine 1000 kvadratmeter er den største japanske have, der findes i Danmark.
- Der findes flottere japanske haver i Danmark, men de har et større areal at arbejde på, til gengæld har jeg måske flere planter end nogen af dem. Da Jesper var i Japan i forbindelse med sit professionelle arbejde, importerede han gamle bonsaiplanter, som han dog også sælger af.
– Ellers så har jeg en masse originale materialer, som jeg har bygget min have op omkring. Han peger ud på en ø, der er i midten af det kommende stor bassin og forklarer, at det er en næse, en skildpadde, og et ben, der stritter ud.
 
Skildpaddeø
– Udfra den japanske filosofi er det en skildpaddeø, hvor bevoksningen så er skildpaddens skjold. Er man på havevandrig med Jesper, kan han se figurer i alle sine sten, og han har udtænkt hver kvadratcentimeter i sin have grundigt. Står man i den nedre del af den nordlige del af haven, kan man foroven i baggrunden se et stort bambushegn, hvilket Jesper forklarer som ”Himlens Port ud til det uendelige”. Jespers Åbne Haver er et yndet udflugtssted, og årligt får han besøg af flere busser, som kommer fra landets andre haveforeninger.
– At jeg har indrettet min have, som jeg har, er en oplevelse, jeg vil leve ud, hvor jeg vil være tro mod traditionerne og historien
Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk