Lokale seniorportrætter / Bruno Svendsen om det at være blød mand

Bruno Svendsen om det at være blød mand

Det er skidegodt, at kommunen sender et brev ud til alle singlemænd, når de bliver 60, med indbyggede informationer om, hvad kommunen kan tilbyde, siger Bruno Svendsen, der selv har en fortid som rådgiver i en bank (Privatfoto)

Kolding Ugeavis 17 08 13: For et par år siden fik Bruno Svendsen på sin 60 års fødselsdag det obligatoriske brev fra kommunen om, at de opfordrede ham til at kontakte sig, fordi de ville oplyse ham om, hvilke tilbud, kommunen havde til ham, fordi han var registreret som single.

– Min første reaktion var et smil, fordi jeg i det daglige overhovedet ikke har problemer med at få tiden til at gå. Men sammen med det smil fulgte nogle blandede følelser, der dog endte ud i, at jeg synes, det var skidegodt, at kommunen sendte sådan et brev.

– I min anden reaktion på brevet begyndte jeg at tænke tilbage på min tid som bankmand, hvor jeg som seniorrådgiver skulle rådgive kunderne om de økonomiske muligheder, de havde, når de gik på efterløn.

 

Arbejdsgrupper

– Dengang for 13 år siden var der to store grupper. Dels den gruppe, der ikke kunne forstå, at de nogen sinde havde haft tid til at gå på arbejde, og som havde rigeligt at se til med hobbies osv., og som nu gik et aktivt liv i møde som 60 årige.

- Så var der den gruppe, der stille og roligt sygnede hen, fordi alt i deres arbejdsliv kun havde handlet om arbejde.I dag, hvor Bruno Svendsen er 62 år, har han dobbeltarbejde, dels som healer i egen klinik, dels som chauffør, der kører med ældre mennesker for kommunen. Han holdt op, dengang BG Bank og Danske Bank fusionerede, da han hellere ville starte egen klinik op, og fordi han i sit mangeårige arbejdsliv altid ”har gjort det, der var bedst for kunderne, og ikke for banken”.

 

Karmatanken

– Havde jeg ikke foretaget det jobskift dengang, havde jeg haft en masse karma med mig, siger han og forklarer karmatanken med, at ”det, man sender ud, modtager man igen. Er man et godt menneske overfor andre, så får man tilbage igen af samme skuffe”.

Det må have været et stort spring at komme fra bankverdenen og til at blive alternativ behandler?

- I begge verdener er det altid brug for en følsom mand, smiler Bruno, der vil arbejde, til han bliver 65 år, hvis han har mulighed for det. Årsagen er, at han i sit arbejdsliv ikke har indbetalt til sin efterløn, men under samtalen lægger han ikke skjul på, at hans arbejde bestandig giver ham en masse.

- Jeg føler mig ikke som gammel, når jeg sammen med ældre mennesker, indvendigt snarere som en i fyrrerne.

Men har du ikke brug for nogle rollemodeller for at finde ud af, hvordan mænd på 62 år typisk er?

- Nej det har jeg ikke, siger han.Hvorfor tror du, det er blevet sådan, at mange ældre mennesker føler sig så rørige?

- Den måde, vi lever, tænker og føler på hele vejen rundt, dikterer, at vi alle er blevet yngre på vores ældre dage. Min far blev kun et par og halvtreds, og som ung synes jeg, han var meget, meget gammel, da han døde.

 

Nye mennesker åbner nye døre

– Men jeg møder da stadig nogen, der går på efterløn og som ikke ved, hvad de skal foretage sig.

- Først var det meningen, jeg skulle køre min klinik på fuld tid. Her handlede det om at se en masse ting i et positivt lys. Dog er jeg glad for, at jeg ikke arbejder fuld tid længere, fordi to tredjedele af det arbejde handler om sygdomme.

– I mit andet arbejde som chauffør med at køre ældre mennesker i kommunekørsel er dejligt og giver mig så meget, tænk sig at være så privilegeret med alle de mennesker, der har en mening og en historie, det er helt fantastisk. I begyndelsen af sin tid som healer arrangerede Bruno Svendsen gruppeaftener, hvor man i grupper kunne udbrede kendskabet til det alternative.

– Den gang følte jeg det berigende, for ved hvert nyt menneske, der kom til disse møder, så blev der åbnet en ny dør.

Det lyder som noget religiøst, tror du på Gud?

- Jeg er ikke medlem af folkekirken, men jeg tror på Gud som et udvidet begreb, og med tiden har jeg mere og mere fået den holdning, at der ikke er noget, der er tilfældigt.

Hvad vil du i dag råde ældre mennesker til at gøre, hvis de er i tvivl om deres tredje alder?

- Jeg vil spørge, om de ved, hvad de vil bruge deres pensionisttilværelse til og hvad de har lyst til. Og selv om mange vil svare, at det ved de ikke, så har de alligevel alle svarene i sig selv, og her kan deres ungdom være god at tage udgangspunkt i.

Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk