Lokale seniorportrætter / Dorrit Svoboda mindeord

Dorrit Svoboda mindeord

 
Dorrit Svoboda, ildsjæl, afgik ved døden 15. april 2019, dette er mindeord om hende
 
Ildsjæl gør noget ved den medmenneskelige omgang
(Mindeord indsat 24.4.19, med i Kolding Ugeavis 4. januar 2012)
I 2002 fandt Dorrit Svoboda ud af, at det at lave gymnastik i det lave bassin i Slotssøbadet kunne være en kold fornøjelse, hvis ikke man var højt nok oppe i tempo. Det betød, at de, som af helbredsmæssige årsager havde brug for vandgymnastik, ikke kunne tåle det. Hun fortalte derfor ledelsen i badet, at hun gratis ville påtage sig at være vandgymnastikinstruktør i det varme bassin, fortrinsvis for gæster over de 50 år, en morgen pr. uge. I starten var der 7-8 deltagere, men snart var der 30, og det blev nødvendigt at etablere et hold mere. Tirsdag og torsdag tidlig morgen i 10 år, en ghettoblaster med musik i, som nøje var sammensat af Dorrit selv, og en gymnastikserie, som kunne hjælpe alle, som kunne have lyst til at være med.
– Jeg havde ikke brug for en lønindtægt, men jeg gjorde det, fordi jeg kunne se, at der var behov for det, er Dorrits egen kommentar til dette initiativ, som hun nu er begyndt at trappe ned af.

Bredt aktivitetsspekter
Dorrit Svoboda har igennem livet uddannet sig til bl.a. sygeplejerske, lærer, svømme- og gymnastikinstruktør, og man kan med rette sige, at hun udover disse konkrete uddannelser også er uddannet i ”livets skole”, betydende at man skal opføre sig ordentligt overfor hinanden.
Initiativet er kun det seneste fra Dorrits side, idet hun gennem hele sit liv bevidst har indrettet sig, så hun udover at kunne være noget for sig selv også kunne være noget for andre. Hun har bl. a. arbejdet som sygeplejerske i London, med stofmisbrugere i Nordjylland og apotekerfrue på Svaneapoteket i Låsbygade, da apoteket blev ledet af hendes mand, Stephan Svoboda. Hendes sygeplejerskeuddannelse kunne ikke benyttes i arbejdet på apoteket, men Dorrit fandt altid arbejde, der trængte til at blive gjort, og har set stort på, om hun skulle køre medicin ud, hjælpe, hvis rengøringspersonalet var fraværende, ellers hvis andre ting trængte sig på.

Opdraget til at tage sig af de svage
Sygdom kom dog pludselig til at spille en uforholdsmæssig stor rolle for ægteparret Svoboda, idet Stepan Svoboda p.g.a. en fejlbehandling blev lammet og Dorrit Svoboda blev ramt af cancer i munden.
En opdragelse med fokus på næstekærlighed, ydmyghed overfor tilværelsens tilskikkelser samt et kristent livssyn har formentlig været med til, at det igen og igen har været muligt at finde nye udveje til at komme videre i livet.
- Det er vigtigt at få folk til at tale sammen, og i min barndom blev jeg opdraget til, at vi skulle tage os af de svage, og at vi ikke måtte udelukke nogen fra fællesskabet, siger hun om sin opvækst, som har været meget præget af ikke kun følelser, men også religion.
Hendes gestikulation begynder med nogle præcise menneskelige holdninger, og når hun så skal uddybe dem, så tager hendes kropssprog over, hvor hånden og armenes bevægelser gør sætningen færdig, og gør de ord, hun siger samtidig, principielt overflødige.

Havde otte søskende
Dorrit er den ene pige ud af en søstreflok på i alt otte piger, og hun er vokset op i Videbæk, hvor faren var dyrlæge og hvor hjemmet var præget at musik og kreativitet i nærmest enhver forstand. Ser man bort fra hendes sygdom, synes hun, at hun har et godt
liv med både egne børn og hendes mands børn og så selvfølgelig nogle dejlige børnebørn.
– Min opdragelse siger mig, at det onde ikke skal få overtaget, og jeg oplever tit, at den omsorg, jeg giver andre, altid kommer igen, tilføjer hun og virker som én, man har lyst til at betro sig til.
 
Indbyrdes takt og tone
Omvendt er hun heller ikke bange for at sige det til andre, hvis ikke hun synes, at de opfører sig ordentlig overfor hende eller andre. Hun lader en forstå, at hun synes, at det er tiden for kostbar til. Når det så er blevet sagt overfor de relevante personer, sker det ikke så sjældent, at hun kommer tættere på de selvsamme mennesker.
– Det at snakke med et andet menneske om dets problemer eller det, der betyder noget for vedkommende, gør altså noget ved begge parter. Jeg kender heldigvis mange ressourcestærke mennesker, men der er mange, der kommer og fortæller mig, når de har det dårligt.
Når du er så vant til medmenneskelig omgang, kan du så se en forandring i tendensen fra for ti – femten år siden og så til i dag?
- Ja, det synes jeg, folk er blevet mere usikre på en masse ting. Man er usikker på både den ideologiske og den økonomiske fremtid. Jeg synes også, at der er sket et skred i blandt de helt unge. Nok er mange rent materielt blevet bedre stillet, men de er også usikre på fremtiden. På den private front omgiver Dorrit sig således med livgivende ting som en frodig rosenhave, havens fugle og et hus, der er fyldt med atmosfære.
Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk