Ture tips / Drachmanns bænk har fået udsigt

Drachmanns bænk har fået udsigt


Næppe andre af byens bænke er så berømte som Drachmanns bænk, som står på toppen af en bakke med udsigt over Marielundssøen. Tidligere kunne folk med gangbesvær have svært ved at komme derop, selv hvis føret var tørt, og det var noget nær en umulighed, hvis det lige havde regnet. Ikke desto mindre var den sikkert et eftertragtet sted for både romantikere og for naturelskere. At det rent faktisk var Drachmanns bænk, man var vidne til efter en mindre bakkebestigning, fik man klarhed over, da der på ryggen af bænken stod indgraveret ”Drachmanns bænk”.
 
Renovation af skoven
Men i forbindelse med en større renovation af Marielundskoven, er bænken 28. april 2016 flyttet ca. en snes meter mod vest, ligesom der er fældet en håndfuld større træer foran, så der fra bænken nu er frit udsyn over søen i lighed med dengang, Drachmann sad der og skrev sine digte. Også adgangen til bænken er der sørget for, idet der nu er kommer grus på stien, der fører derop til, sø føret i det mindste sjældent er sjappet, hvis man vil derop, dog skal folk med gangbesvær stadig tænke sig om en ekstra gang, inden de begiver sig derop. Faktuelt er det, at det var fra bænken, at den berømte digter i 1895 lovpriste Marielundsskoven. Konfererer man med et leksikon, så skete lovprisningen fem år efter, han havde skrevet sit sidste digt, Forskrevet, som igen kom fem år efter hans mest populære digt, Der var engang.

Drachmann og Bølling

En del af bænken og Drachmanns historie indbefatter tillige det til tider anstrengte forhold, Drachmann havde til restauratør Bølling, der var ham der ejede, den dengang nærliggende restaurant Skoven på den plads, Naturskolen har i dag. Det var tit i Marienlund, Drachmann søgte hen, når dagligdagen drillede ham. Søgte han støtte hos Bølling, fik han en flaske rødvin, når Bølling var i humør til det, og det var han, som historien fortæller det, kun i de dage, hvor restauranten var fyldt op.

Mø drømme

Bølling har dog næppe fulgt med Drachmann op til bænken, så de sammen kunne sidde og finde en mening med livet udfra den udsigt, der er, så det har sikkert kun været Drachmann, der har siddet der. Måske Drachmann fra sin plads og inspireret af det vitale vand fra søen nedenunder, har siddet og fantaseret om kvinder. Det antyder visse digte, der har beskrevet bænken og dens muligheder udfra verselinien ”han skuede ned over Marienlunds sø/drømte måske om en jomfruelig mø”
Drachmanns bænk har ikke fulgt med modeudviklingen, for i senere udgaver er den forsynet med et kryds i ryggen. Ikke desto mindre er den dog så unik, som den står på bakken i skoven, at den udover det informationsskilt, der står ved siden af, også kunne fortjene et informationsskilt forneden, så den sammen med de øvrige skilte, der er sat op ude i skoven, kan fortælle om skovens mangeartede historie.
Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk