Lokale seniorportrætter / Ensomheden som seniorers fjende

Ensomheden som seniorers fjende

- Indenfor foreningslivet ligger der masser af opgaver, der kunne laves, men som ikke bliver gjort, fordi de respektive foreninger ikke er klædt godt nok på til at kunne løse opgaverne. De foreninger, der drives på en forretningsmæssig måde, klarer sig derimod fint, siger Niels Nikolajsen, der selv har været frivillig i mange foreninger

17 08 13: I større byer har enhver kulturorganisation med respekt for sig selv tilknyttet en del frivillige. Omfanget vokser sig hele tiden større og større, hvor forskere for nylig har fundet ud af, at det frivillige arbejde udgør hele 10% af bruttonationalproduktet. I mange tilfælde er det arbejde, der ellers ikke ville blive gjort. I en tid, hvor stadig flere ressourcestærke seniorer, mest mænd, forlader arbejdsmarkedet, halter udnyttelsen af denne kæmpemæssige ressource bagefter, og mange er så overladt til sig selv med de følger, det kan få, hvis ikke de har det nødvendige overskud eller den nødvendige lyst til at tilbyde sig selv i foreningslivet. 67 årige Niels Nikolajsen fra Kolding er en af disse ressourcestærke personer. Da han har fået solgt sine virksomheder til en fornuftig pris, er det økonomiske ”på det tørre”, og efter i en årrække at have arbejdet frivilligt i forskellige foreninger, er han nu igen blevet ansat, hvor han arbejder som ansat i weekenden som operatør i Kosmorama Haderslev. Vi møder ham på en af byens cafeer til en nærmere drøftelse af muligheder for seniorer.

Om at møde mennesker
Når du arbejder som senior, er det så arbejdet i sig selv, der betyder mest, eller er det for at komme ud og møde mennesker?
- Det er begge dele. Jeg tager dog ikke bare ud for at møde mennesker, det ligger mig meget, meget fjernt, for det er noget, jeg aldrig har haft den store lyst til. Det er ikke fordi, der skal penge ind i billedet, for jeg har arbejdet med store projekter, hvor der overhovedet ikke har været penge inde i billedet, snarere tværtimod, men hvor jeg blev fascineret af projektet i sig selv, samt at jeg kunne gøre noget, der kommer andre til gode.
Ligger der efter din mening mange projekter og venter ude i samfundet, som erfarne seniorer kunne lave?
- Masser. Indenfor foreningslivet ligger der masser af opgaver, der kunne laves, men som ikke bliver gjort. Jeg ved godt, det er en ”varm kartoffel”, det jeg nu siger, men erfaringer har sagt mig, at man indenfor meget foreningsliv ikke formår at behandle de frivillige godt nok. I mange bestyrelser sidder der nogle frivillige, der tror, at de er så kloge, men som i virkeligheden ikke har meget forstand på det, de har med at gøre, når det kommer til stykket. Derimod klarer de foreninger, der drives på en forretningsmæssig måde, sig fint, så her kan man typisk tale om ”ingen penge, så gør det ondt.”
Overskud skaber tryghed
- Foreninger har det på samme måde som virksomheder med, at det er meget rarere at drive noget, når der er overskud. Desværre er der mange foreninger, der ikke har noget koncept, så det kommer til at påvirke dem negativt, for så ved man ikke, hvad man vil.Og det falder tit tilbage på den bestyrelse, der sidder der, at de ikke har den faglige ekspertisse, der skal til.
- Og det er svært, for foreninger generelt er bygget op omkring et demokratisk princip hvor der burde være en dybere forståelse for, hvad man har med at gøre.
Burde man ligefrem stille krav til frivillige?
- Nej, det mener jeg sådan set ikke, men det burde ligge i lovgivningen, hvordan man kunne komme af med dem, hvis det var nødvendigt, så der burde i større foreninger indbygges nogle beskyttelsesregler i form af en tillidsmandsordning, så man kunne få løsnet op for nogle konflikter.
– Det kunne være et organ til beskyttelse af de frivillige i en forening, så de ikke kunne fyres fra det ene minut til det andet, og her findes der findes nogle gode metoder ude fra arbejdsmarkedet, som man godt kunne overføre til de frivillige.
Forpligtende samvær
– Men det kunne også være at indføre en ansættelsesaftale, når man startede op som frivillig. I en sådan aftale ville begge parter så vide, hvad man skulle og ikke skulle.
- Selv om de frivillige ikke har noget økonomisk i klemme i en forening, så kan det godt være et alvorligt slag i hovedet for dem at blive ”fyret”.
- Man skal også huske på, at en del af de frivillige, der forlader arbejdsmarkedet og nu er på vej over i foreningslivet, de sidder jo inde med en masse kompetencer, samfundet kunne have brug for
Men hvad tror du, der skal til for at få aktiveret de ressourcestærke seniorer?
- Hvis den enkelte forening eller organisation har mulighed for det, så skulle de arrangere det sådan, at de ressourcestærke frivillige skulle på rejse sammen, hvor de er pakket tættere sammen med nogle mennesker, de kunne diskutere opgaver med, det giver en helt anden type socialt samvær med sine kolleger.  

 

 

 

 

 

Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk