Lokale seniorportrætter / Erling er Countrymusikkens krumtap

Erling er Countrymusikkens krumtap

- Jeg synes, man kommer mere ind bag mennesker ved at diskutere musik, siger Erling Mørk-Jensen, der har været med til tidligere at gøre Countrymusikkens Venner i Vamdrup til landets førende.

(Med i Kolding Ugeavis april 2016):
- Countrymusikken er den jævne mands lyd i hverdagen. Hvis du gerne vil være fattig, så skal du leve som i countrysange. Hvis du vil være rig, skal du leve omvendt. Hvor rockmusikken er henne i dette, spørger du, hvor jeg så vil mene, at den nærmeste genre, der kommer countrymusikken, er rhyth´n´bluesen, men for mig vil det altid være countrymusikken, der er tættest på. Ordene kommer fra 69 årige Erling Mørk-Jensen, der har levet med countrymusikken i hele sit liv. Først var det nu som så mange andre teenagere Beatles og Rolling Stones, han dyrkede, men da han så hørte Jim Reeves´”Distant drums”, samt sangeren Bobby Bare, så var hans klar over, at hans fremtidige musiksmag var afgjort.

Sømmelig countrybeklædning
Det havde en afsmittende effekt på hans ægteskab, for hvor hans kone Irma inden giftermålet gik i nederdel, forærede han hende en buksedragt, da de blev gift.
Det var da også sammen med Irma, at han startede foreningen CMV, Countrymusikkens Venner:
- Da jeg var formand, lavede vi ti – tolv arrangementer om året og fester to gange. Det var dengang, vi var 1100 medlemmer. Det var Erlings arbejde at rejse ud i Europa og lede efter countrytalenter. Et af disse var Heidi Hauge, som siden er blevet et stort navn, men som Erling de mange år efter med slet skjult stolthed kan fremhæve.

Stort at være med til at skabe
– I begyndelsen betalte jeg selv mine ture, men da klubbens økonomi blev til det, var det den, der betalte, siger han lidt småbeskedent. Men ellers så følte jeg, at det var stort at være med til at skabe noget, som ingen andre kunne se, og hvor jeg hentede kunstnere fra New Zealand, Australien og Texas.
– Ellers så var udgangspunkt for klubben, at den skulle være for alle medlemmer og fra alle sociale lag. Et medlemskab på 50 kr., det havde de fleste råd til, ligesom vores arrangementer, hvor der optrådte tre – fire bands, kostede 125 kr, hvor der så endda blev serveret MED fire stykker smørrebrød, tilføjer Erling, med maksimalt tryk på MED, idet han som en god gammel forretningsmand fortsætter: ”vi lavede ingen arrangementer, hvis ikke der var penge i kassen, og vi har aldrig haft tomme kasser, sådan har det kørt hele vejen”. Med klubbens succes fulgte også et stort netværk:

Pressens mareridt
- Fordi jeg kunne høre noget i musikken, og vores medlemmer vidste, hvad min smag var, fulgte de mig.
– Det hjalp selvfølgelig også godt til, at pressen skrev så meget om os.
Hvad var det, du kunne blive ved med at fortælle, som aviserne ville skive om?
- Bl. a. om at nu var vi så mange medlemmer og kort tid efter endnu flere. Kæberne faldt ned på folk af bare benovelse, og i forhold til pressen troede jeg indimellem, at jeg var deres mareridt, griner Erling
Er der forskel på, hvad du hører i dag, og dengang du startede?
– Ja, genren er jo under forandring hele tiden, og hvor det i min start var Bobby Bear med flere, er det i dag helt andre, det drejer sig om.
Ind bag mennesket via musiksnak
Påvirker din musikinteresse så dit samvær med andre mennesker?
– Ja, de bruger mig som et leksikon, for jeg kender til markedet i Canada og USA.
Er der nogle følelser, men bliver mere fortrolig med som countryinteresseret?
– Ja, jeg synes, man kommer mere ind bag mennesket ved at diskutere musik. Dansktoppen kan også have en tendens til det, og næsten alt mulig andet musik er mere overfladisk, for der er ikke den samme nerve i det.
- Desværre er interessen for country faldet siden dengang, men i mit tilfælde har jeg fortsat et stort netværk og mange gode venner, siger Erling, der i de sidste år af sit arbejdsliv arbejdede på Dansk Autologik i Vamdrup som lagerforvalter. Erling har ellers aldrig været syg, men for nogle år siden fik man mistanke om mulig lungekræft, som heldigvis viste sig ikke at være faretruende, og da han fik discosprolaps, var han i genoptræning bagefter. Erling har dog også lært, at med succesens sødme følger misundelsen, men under samtalen virker det som om, han har været i stand til at tackle det.

Countryklubber i dag iflg Erling
– Da vi lavede vores klub i sin tid, var der kun ligestillede i Ålborg, i Silkeborg, hvor moderklubben lå, og i Sorø. Min kone Irma og jeg brugte utrolig meget tid på det dengang, 75% vil jeg tro.
– Det gik godt for alle, så det rygtedes lynhurtigt i landets countrykredse, så jeg var med til at hjælpe andre klubber i gang andre steder, indtil det på et tidspunkt blev for meget for mig, hvorefter jeg stod af. Man skal kende sine begrænsninger.
Hvorfor tror du, der er blevet lidt stilstand i countryklubberne nu?
– Der er for mange, der blot er med i en countryklub kun for at være med, ligesom ledelserne ikke er gode til at sætte andre i gang med arbejdet eller uddeligere. Heldigvis har jeg været i stand til at ryste det af mig, bla. a. ved en konsekvent og bevidst måde at trække mig tilbage fra klubarbejdet på, selvom, som han siger, at den ”vil altid være mit hjertebarn”.
Billedtekst: - Jeg synes, man kommer mere ind bag mennesker ved at diskutere musik, siger Erling Mørk-Jensen, der har været med til tidligere at gøre Countrymusikkens Venner i Vamdrup til landets førende.
Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk