Arkiv / FILM6000s historie

FILM6000s historie

Nicolai Biograf, der drives af foreningen FILM6000, er blevet digitaliseret i 2013, hvorved biografen kan tilbyde sine gæster langt flere Danmarkspremierer end tidligere. Det betyder igen, at der udaf biografens ca 120 titler om året gennemgående er en Danmarkspremiere om ugen 

 
Lige herunder kan du læse om opstarten, som tidligere har været bragt i Koldingbogen 2005, og under den artikel i stikordsform hovedtræk frem til biografens 10 års jubilæum i sommeren 2009
 
FILM6000s historie
 
Af Hanne og Carl Riisgaard (med i Koldingbogen 2005)

Da Kino i slutningen af 1999 flyttede ud i Kolding Storcenter og blev til Biocenter Kolding, efterlod den et film-kulturelt tomrum i Kolding Midtby.

Der havde i mange år eksisteret op til tre filmklubber i byen, men regelsættet omkring drift af filmklubber samt mangel på egnede lokaler gjorde, at medlemmer af bestyrelsen for Kolding Filmklub besluttede at gå i gang med et arbejde, der skulle munde ud i etablering af en cafébiograf i Kolding Midtby.

Vi, Morten Boesen, David Rafn, Søren Ratser, Lone Mønster samt artiklens forfattere fra den gamle Kolding Filmklub, formulerede i april 1999, at vi ønskede at medvirke til, at der blev etableret en biograf i midtbyen, en art cinema. Vi headhuntede Hans Christian Nedobrowsky og Nich Bendtsen som mulige ledere, og sammen blev vi klar over, at det skulle være en biograf, der skulle vise flest mulige af de mange film, der på dettidspunkt ikke blev vist i Kolding (ca. halvdelen af alle de film, der kom til Danmark).

Vi ville derved tilgodese den meget store filminteresse, der i mange år havde været i Kolding. Det stod også klart, at driften primært skulle forestås af frivillige, dels af økonomiske, men også af idealistiske grunde, idet vi ønskede at give Koldings mange filminteresserede en mulighed for at engagere sig på en meningsfyldt måde.

Kærligheden til den smalle film, som giver stof til eftertanke, blev krumtappen, som førte os fra Kolding Filmklub direkte over i FILM6000, som blev stiftet den 8. juni 1999. Ved den stiftende generalforsamling kom mellem 20-30 personer, som, viste det sig, havde de samme tanker som os selv. Efterfølgende blev foreningens profil tegnet og biografens budget udarbejdet i oktober 1999, hvorefter den nye bestyrelse, der udgjordes af Hans Christian Nedobrowsky, formand, Nick Bendtsen, Randi Volcker, Jens Severinsen, Søren Ratser, Hanne og Carl Riisgaard, og med Finn Møller og David Rafn som suppleanter, kun manglede én væsentlig ting, nemlig et sted at være.

Vi opsøgte Teknisk Forvaltning for at høre, om det i Kolding City var muligt at finde et lokale, der kunne rumme mindst 40 mennesker og mindst havde fire meter til loftet.

De muligheder lå ikke umiddelbart lige for, men alligevel tilbød Kulturforvaltningen, som dengang havde Klostergården, at FILM6000, indtil Klostergården blev solgt og skulle rives ned, kunne låne Det lille Teater.

 

BEGYNDELSEN I DET LILLE TEATER

FILM6000 havde overtaget filmfremviser og lærred fra Kolding Filmklub, og ved at omdanne amfi-opstillingen i Det lille Teater til biografrækker hver gang en forestilling skulle løbe af stablen, og vel at mærke tilbage igen efter forestillingen, kunne vi skabe denødvendige men også nødtørftige fysiske rammer.

FILM6000 startede med projektet År 2000 Film - en række på 10 film, der især var repræsentative for vor tid. Projektet blev foreslået af daværende kulturkonsulent Benny Nicolaisen. De første af filmene blev vist i Den Blå sal, hvor sorte plastiksække skulle sørge for mørklægningen, men fra september 2000 kunne vi tage "vores" biograf i brug - og siden er det gået støt fremad. I dag kan det undre, at nogen orkede at komme og se film under de betingelser, men det var der.

Sommeren 2000 blev banebrydende, idet vi fik etableret operatørrum i et af Det lille Teaters depotrum, hvor der således blev slået hul i muren ind til salen, og ved at vende det hele om, kunne vi faktisk etablere en biografsal.

Stolene, som havde stået som et amfiteater i tre niveauer, skulle som nævnt køres frem og tilbage før og efter hver forestilling, og der skulle mange frivillige til hver aften for at kunne få slæbt alt det, der skulle slæbes. Også i cafeen skulle der sættes borde og stole op, og alle møbler var særdeles gedigne og således ikke særlig nemme at flytte rundt med.

Fra september 2000 var det muligt at spille film i Det lille Teater, og de engagerede frivillige var begejstrede. Kulturudvalget havde bevilget midler til et forhæng, så vi ikke blev generet i lyset fra nødudgangsskiltet, og vi fik lov til at låne et ordentligt lærred, også af Kulturudvalget, i stedet for det gamle lærred der var suppleret med to stykker lagenlærred med plantepinde i top og bund ude ved siderne.

KUNNE VI FÅ BLÆSBJERGSKOLEN?

På trods af, vi vidste, at Klostergården skulle rives ned et halvt år efter og vores slid med at sætte frem og rydde op efter hver forestilling, så var lysten til at se gode film konstant til stede, ligesom publikum trofast støttede os.

Da bestyrelsen var klar over, at denne løsning ikke var holdbar, spurgte vi den daværende borgmester Per Bødker Andersen, om det kunne være muligt at indrette gymnastiksalen i "Den Røde Bygning" (Blæsbjergskolen) en del af den gamle Sct. Nicolai Skole som muligt biografsted. Vi fik at vide, at komplekset indgik i overvejelser om en fremtidig placering af kommunens forvaltninger, hvorfor der var dømt time-out, hvad angik skolens bygninger.

Imens arbejdede FILM6000 på at blive en permanent biograf, at blive godkendt som en såkaldt Art Cinema. Vi begyndte at deltage i møder med Cityforeningen og Handelsrådet, kontaktede alle byens ejendomsmæglere for at finde egnede lokaler, idet vi hele tiden havde hængende over os, at det kun var et spørgsmål om tid, inden Klostergården ville blive revet ned.

Alle kommunale instanser viste os en utrolig velvilje - og så var vi heldige, at beslutningen om at sælge og rive Klostergården ned ikke blev effektueret i "vor tid", så vi nu kan rykke derfra direkte ind i "Filmens Hus".

Da vi i marts 2000 havde fået fast adresse i Det lille Teater, fik vi af FAFID, Foreningen af Filmudlejere i Danmark, godkendelse til at køre som almindelig biograf.  

MANGE FRIVILLIGE

Efterhånden som vi spillede flere forestillinger, skulle der også flere frivillige til. I begyndelsen var det ellers bestyrelsen, der skiftedes til at tage vagter, men da det greb om sig, blev der snart udpeget en operatør-koordinator og en cafe-koordinator. Og vi blev klar over, hvor vigtige de frivillige var.

Efter den stiftende generalforsamling havde vi allerede nogle kontakter, som det var muligt at trække på. Der blev skabt en onsdags- og en torsdagsgruppe af frivillige, og fra starten var vi bevidste om, at vi, når vi skulle have frivillige, måtte tage hensyn til, at nogle gik til andre aktiviteter på bestemte ugedage, f. eks. sport. Andre havde perioder, hvor de ikke kunne være så aktive p.g.a. eksamener o.lign, men i løbet af de seks år, vi nu har eksisteret, er vi vokset til at være aktive frivillige. En del har været med lige fra starten, mens nogle har holdt pauser og så er kommet tilbage efter et stykke tid. Hvor mange, der har været med siden starten, er ikke muligt at sige, men allerede efter detførste år var vi oppe på ca. 50 frivillige, og det er så det tal, der nu er steget til 110.

Aldersmæssigt er der frivillige i alderen 18 til 73 år med vidt forskellige uddannelsesmæssig og jobmæssig baggrund. Det har vist sig at være en meget stor kvalitet, at man først et stykke hen i forløbet faktisk finder ud af, hvad "de andre" beskæftigede sig med i deres civile tilværelse. Nærmest mirakuløst har Film6000 været i stand til at tiltrække forskellige mennesker, der kunne lidt af hvert.

VOKSEVÆRK

I april 2001 viste vi film tre dage om ugen, fra maj måned fire dage om ugen, fra september 2001 fem dage om ugen. Målet var at vise film alle ugens syv dage. Det var et ufravigeligt krav fra Filminstituttet, at vi dels skulle have vores egen postadresse, og dels skulle spille alle ugens syv dage.

Midt på sommeren 2001 installerede frivillige nye stole, som vi havde lånt fra TVSyd og Kolding Teater. I 2001 fik vi flere anerkendelser for vores arbejde, bl. a. Sydbanks Udviklingspris.

I juli 2002 skete der et skred i forhåbningerne om at komme ind i "Den røde Bygning". Fonden Real Dania fandt bygningerne i Nicolaikomplekset så interessante, at de ville sætte penge i en renovering. Filmens Hus kunne blive en del af komplekset sammen med Fortællingens Hus, Kunsthåndværkets Hus, Børnekulturhuset samt Musikkens Hus.

For at få en aftale i stand med Real Dania, skulle Kolding Kommune finansiere halvdelen af den samlede renovering og stå for den efterfølgende drift. FILM6000 var i en nærmest euforisk tilstand. Vi følte, at vi havde medvirket til noget meget stort, der ville rumme meget mere end en biograf, og samtidig så de tegninger af "Den røde Bygning", der var udfærdiget af David Rafn, medlem af såvel Kolding Filmklub's og FILM6000's første bestyrelse, som blev præsenteret for borgmester Per Bødker Andersen i december 1999, ud til at kunne blive en del af en ny virkelighed. Vi turde tro på, at drømmene ville gå i opfyldelse.

FILM6000 SOM ART CINEMA

I september 2002 havde vi en postadresse og kunne spille en forestilling hver aften. Da fik vi også vores første check fra Filminstituttet - et tilskud i forbindelse med vores status som art cinema. Det var en milepæl for Film 6000. Vi var nu blåstemplet, og havde opnået anerkendelse til at spille de smalle film, som der nok ikke ville komme så mange mennesker til.

Der etableres i foreningen mange forskellige arbejdsgrupper. En medlems- og organisationsgruppe, PRgruppe, lokale- og teknik¬ gruppe, en økonomi- og repertoiregruppe, og i oktober 2002 fik Film6000 egen hjemmeside. Under hele forløbet henimod etableringen af Filmens Hus er repræsentanter fra FILM6000 med til masser af møder. Både som tilbudsgivere til Filmens Hus og sidenhen, da Kolding Kommune har besluttet sig for, at det er os, der skal forpagte Filmens Hus.

FILM6000's første formand blev Hans Chr. Nedobrowsky, der blev afløst i 2000 af Finn Møller, der var formand i de kommende tre år, indtil han i 2003 blev afløst af foreningens formand på det tidspunkt, Frode Lund Jensen. Også i bestyrelsessammenhæng kan vi sige, at flere har været med, har holdt pause, og er så med igen. Foreningens meget store styrke er, at der hele tiden har vist sig kvalificerede personer til at tage over, og at man så får lyst til at komme tilbage på et senere tidspunkt.

Inden aftalen var i hus, deltog FILM6000 i oktober 2003 i det Åbent Hus-arrangement, som Kulturforvaltningen havde arrangeret som en forsmag på det senere kulturkompleks. Nogle frivillige havde i et lokale malet gulvet sort og i bedste Dogville-stil tegnet kridtstreger på gulvet, så publikum kunne se, hvordan vi forestillede os, at vores ønskebiograf kom til at se ud.

KOLDING SOM FILMBY

For os er Biocenter Kolding en kollega. Vi spiller for det meste forskellige film, hvor vi samlet sikrer, at flere og flere film, men stadig ikke alle, kommer til Kolding. Vi koncentrerer os om art cinema-filmene. I 2004 solgte vi knapt 10.000 billetter i Det lille Teater. Biocenter Kolding koncentrerer sig om det brede repertoire og solgte i 2004 godt 300.000 billetter - altså ca. 30 gange flere. Kun omkring en fjerdedel af de film, vi spiller, er repriser af Biocentrets film. Det er udpræget, så stor en loyalitet, både frivillige som tilskuere har for vores projekt.

Det fremgår af de undersøgelser, vi løbende laver. Vores publikum fortæller, at det er atmosfæren, hyggen og de (for dem) gode film, de kommer efter hos os. Vores frivillige vægter de gode film og det sociale samvær omtrent lige højt, vores biograf har også været med til at knytte nye venskaber.

Alle vores drømme og forventninger er faktisk gået i opfyldelse. Kolding tager nu et meget afgørende skridt til at blive en rigtig god filmby, og med Filmens Hus vil den blive endnu bedre.

 

Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk