Artikler med brod / Fra sømand til social amkermand

Fra sømand til social amkermand

Uddrag bragt i Kolding Ugeavis 10 05 2104: Selvom Jack Agerwitz ser ud til at være indbegrebet af en barsk sømand med alle hans ansigts furer, tatoveringer på armene og den hæse røst, så skal man ikke langt hen i samtalen for at opdage hans naturlige varme og ønske om at gøre det bedst mulige for sine medmennesker. Disse egenskaber kommer bydelen Munkebo tilgode, både hvad angår børnene, hvor han undervejs i samtalen siger, at ”der er mange søde børn, vi gerne vil arbejde for”, men også de ældre bliver tilgodeset hver onsdag, hvor han er aktiv sammen med sin gode ven og genbo Henrik Gedved, som også er på besøg, mens vi er der. Sammen med Henrik smører han smørrebrød, når der er møde i fælleslokalerne. Begge disse aktiviteter har han dagligt tæt kontakt til, idet han fra sin yndlingsplads på stolen ved køkkenbordet har god udsigt til hhv. den kæmpetrambolin, området har stillet op for områdets unge, hvor børnene leger på den forsommerdag, vi er på besøg i hans lejlighed på 3. sal, men også mødelokalet, som han peger på undervejs i samtalen.                                                                                  

Familien tatoveret

Fordi Jack flittigt bruger hænderne, når han fortæller, lægger man mærke til hans tatoveringer 

– Jeg besøgte en tatovør engang, hvor jeg sagde til ham, at han bare kunne gå i gang. Man skal ikke spørge ind til, hvem de forskellige navne i tatoveringerne refererer til, dog fortæller han, at der er hans søster som ung, han har fået tatoveret på indersiden af armen, og ellers er der, oplyser han, under tøjet motiver af hans mor, hans far, ligesom han på ryggen har en tatovering af en panter.
 
Jack har boet i lejligheden siden 1980, og at han flyttede ind der, skyldes, at hans forældre tidligere har boet i området. Han vil først ud derfra, når han i stedet skal ind i en ”etværelses” som han kalder den kiste, der bliver vores alle sammens sidste opholdssted. Og han er på ingen måde en type, der har spildt tiden væk, siden han gik i land for over tyve år siden.                                                                                                                                      

”Rottens Død” som populær ret

– Om jeg kan nogle spændende historier ude fra de syv have? Ja, hvad tror du selv? griner han og siger, at det ”vist ikke lige er sådan noget stof, der egner sig til en avis.”                                                                                                                               - Når vi sejler, er der ikke tale om nogen sund levevis, det er kød hele vejen igennem. Retten ”Rottens Død” er populær, og den består af alle mulige pålægsrester, griner først Jack, siden Henrik, der også har sejlet i mange år.                                                                                                                       

Man kan vel næppe sammenligne omgangstonen ude på søen med tonen heroppe i Munkebo?                                                                                                                             – Nej, den kan slet ikke sammenlignes, man skal have hår på brystet for at begå sig ude på et skib, og mit er nu slidt helt ned. Han har ”været hele verden rundt” med højdepunkter som bl. a. Filippinerne, Bangkok og Kina. Da han siden gik i land, blev han tjener på et værtshus i Nyhavn i København, og de penge, han tjente der, brugte han på at købe et værtshus i Vejle.                                                                                                          

Kammesjukken

Men livet i restaurationsbranchen tærer på folk, og snart fik han nok af det, og har siden været pensionist, boende i Munkebo. Det med tiden er et andet omdrejningspunkt for ham, for han er oppe om morgenen senest kl. 5 og sover efter eget udsagn kun fem timer i døgnet. En kummefryser ude i den trange entre og en større opvask, der stadig står på køkkenbordet, da vi er der, røber fortsat glæde ved at lave mad.                                                                                                                                   ”Ja, du skulle måske snart til at skrue ned for aktiviteterne”, siger Henrik Gedved medfølende til sin kammesjuk.”Se du nu først lige at blive voksen”, griner Jack drillende tilbage til sin gode ven, men vedgår at han tager blodtryksmedicin tre gange om dagen.                                                      

Jack har lige holdt 75 års fødselsdag for Henrik, som han altså er jævnaldrende med og tilføjer m.h.v. til helbredet og en evt. sygdom, at ”kommer det, så kommer det”, Man kan mærke på deres samtale, at de er vant til at komme vidt omkring i deres snak, og lige da vi ankommer, er det dagens politiske situation, der bliver endevendt.                                                                                                                  

Pigernes smil livgivende

- Jeg føler ikke alderen trykke, bare man får et smil fra pigerne, kan man så forlange mere, siger han og tilføjer, at ”kvinder er forfængelige, lige til man får hældt noget rødvin i dem, så slipper de hæmningerne”. En kommentar, der afføder en dybfølt skurvognsagtig latter fra de to kammesjukker. En ordinær familie er det ikke blevet til for Jack Agerwitz. Han var gift i et års tid med en mexicansk kvinde, men så gik hun bort. Men han har en søster og hendes mand og deres børn, hvor brudstykker af samvær med dem fremgår forskellige steder i samtalen.                                                                                                                     - I Munkebo går vi og hygger os. Jeg kender alle heroppe i området, og vi hilser på hinanden allesammen, fortsætter Jack, der bl. a. hjælper en ældre mand med at købe ind, ligesom han også dagligt lufter hund for en kvindelig beboer.                                                                                                            

– Når vi har fællesmøder i området, står den på kage og smørrebrød, og vi kan snildt sidde og hyggesnakke i flere timer, så dejligt går tiden                                                                                                                  - Nogen isolerer sig for meget heroppe, og nogle har svært ved at komme ud af lejlighederne. Vi banker ikke på hos dem, men smider løbesedler ind, men mange vil ikke slippe de 15 kr det koster at komme for at komme til klubaftener.                                                                                                      
 
–Så måske vi skulle gøre alvor af vores gamle ide om at lave bål nede på græsset, stege en pattegris og så få noget at drikke
Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk