Ture tips / Harald Blåtand danner ramme i syret og surrealistisk udstilling

Harald Blåtand danner ramme i syret og surrealistisk udstilling

 
Jellingmonumenterne, Jelling Anm. XXXXXX
 
(Indsat 18 07 16) Det forekom som ikke så lidt af en begivenhed, da vikingekongen Harald Blåtand i 965 sagde farvel til de nordiske guder og ja til den kristne gud. Begivenheden får han mejslet ind på en stor runesten i Jelling, og på stenen praler han endvidere med, at han vandt Danmark og Norge og gjorde danskerne kristne: ”Kong Harald opførte dette gravmæle efter Gorm, hans far og Thyra, hans mor, Harald der vandt Danmark - det hele - og Norge og gjorde danerne kristne”. Men begivenheden har haft flere efterfølgende effekter, hvor Runestenen betragtes som Danmarks dåbsattest ligesom Kristus-figuren fra stenen er at finde i alle danske pas.
 
Blåstemplet internationalt
Mange år efter bliver Runestedet i særdeleshed og Jelling monumenterne i almindelighed blåstemptet internationalt, idet Jellingmonumenterne, herunder også Jelling Kirke, i 1994 som det første danske emne optaget på UNESCOS Verdensarvnaturliste, og hvor Brødremingheden i Christiansfeld er det nyest eksempel på en UNESCO blåstempling.
 
Harald Blåtand var ellers en prominent personlighed. Efternavnet Blåtand hentyder til hans tandfarve, der var blå eller sort. I sin regeringstid lod han bl. a. opføre to vældige gravhøje og en kirke. Det var en del af et vældigt vikingeanlæg, hvor man fra toppen af gravhøjene, der er 10 meter høje og har en diameter på 70 meter, har et godt udsyn over hele monumentområdet, der også omfatter fortolkningen af den 350 meter lange skibssætning samt placeringena f de såkaldte Trelleborghuse.
Det foregår via hundredvis af nyopførte hvide betonstolper og markerer palisadehegnets omtrentlige placering. Midt mellem højene kan man lade dig opsluge af runestenene i deres smukke højteknologiske bronze- og glasmontrer eller finde fordybelse i kirken.
 
Centret emmer af historie
Alt dette emmer selvsagt om masser af historie, hvilket er tilgængeligt indenfor i oplevelsescantret, Kongernes Jelling, der har gratis adgang, og som folder vikingernes liv og den spændende historie om monumenterne ud i interaktive udstillinger. Væk i dette museumsparadis er det obligatoriske støv som er erstattet af en frodig fortælletrang. Bl. a. kan man ved hjælp af Bluetooth-teknologien og via mobiltelefoner og computere til trådløs kommunikation, fortælle historier om Harald Blåtand pga. hans evne til kommunikation mellem forskellige fraktioner.

Her fortælles bl. a. om dengang i vikingetiden, hvor landet overgik fra den nordiske asatro til kristendom på en måde så selv den mest ukoncentrerede folkeskoleelev vil blive indfanget, fordi den via de tekniske påfund ligefrem fakta, fund og fortælling til flyvende højder. Lidt som hjemme i computerspillene.
Men mest vildt og flippet, sine steder på grænsen til det syrede foregår det på første sal, fordi det her meget er fortalt i deres sprog.
 
Ro i starten
Den besøgende starter dog med at finde ro. Nærmere bestemt foran et digitalt bål, hvor der fortælles historier om fortidens konger. Her sidder publikum på bænke, og idet man stirrer ind i (lejr)bålet, bliver der fortalt.
I et andet rum bliver der ved hjælp af bl a. animationer fortalt om tilværelsen i vikingetiden, og ved hjælp af interaktive udstillingsgreb får vi masser af fakta. Stærkest står den døde viking, hvor man kan gribe om de våben, der er stukket i ham, hvortil installationen svarer ”slask”, mens blodet flyder fra liget.
Som om det ikke er nok, ser du i et slags spejl konturen af din krop, der brænder, stiger til himmels og til sidst antager en sølvagtig form. Et indslag, der godt kan sammenlignes med kunst, og som er hele centrets måske mest syrede indslag.
 
 Regnbuebroen Bifrost er her en gelændertrappe med en tekstinskription
 
Regnbuetransport
Opgangen til anden sal foregår ad en ganske almindelig vindeltrappe, hvor væggene er malet i regnbuespektrets nuancer, men hvor der på et trappetrin står ”Bifrost, regnbuebroen mellem menneskenes og gudernes verden”. Så enkelt er det foretaget, og jo mere, man formår at mobilisere sine sanser, jo mere kan man forestille sig, at man bliver transporteret på en regnbue.
På anden sal er det så den tyske biskop Poppo, der med glødende jern i hænderne er hovedpersonen. Set med Harald Blåtands øjne er der ikke noget at sige til, at det er ham, han lader omvende sig, også politisk, og altså den tid, hvor stenen blev sat. At man måske skal tage denne version med et gran salt, uddyber en udstillingstekst med ordene: ”Der er flere versioner af historien om denne missionær”
 
Gammel vin på nye flasker
Forståeligt tilgængeligt er til gengæld den tidslinje, der viser kristendommens indflydelse på det danske samfund, over reformationen og grundlovens paragraf 4 til nutidens folkekirke.
Også Asatroen og dens myter har en stor rolle, idet de er foldet ud i et nærmest abstrakt univers bag store plexiglasinstallationer, der alle skal illudere Ask Yggdrasils rødder.
Alt dette er nedfældet i den farverige Jellingsten, der således repræsenterede et inspirerende nybrud.
Museumstrippet slutter på tagterrassen, hvor man igennem digitale kikkerter kan se, hvordan Jelling så ud for 1000 år siden. I sig selv en markant begivenhed, der ligesom så meget andet i oplevelsescentret Kongernes Jelling bliver som gammel vin på nye flasker.

Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk