Artikler med brod / Jørn Chemnitz går i Drachmanns fodspor i Marielund

Jørn Chemnitz går i Drachmanns fodspor i Marielund

 Naturvejleder Jørn Chemnitz 
(indsat 30 09 16) Kan Marielund i dag med dens høje træer virke majestætisk på mange, så havde skoven et ganske andet look på Drachmanns tid for over 100 år siden. Man forsøgte dengang at anlægge et engelsk inspireret landskabshave iblandet en masse blomster, hvor haven var et oprør mod barokken og renæssancens lige linier, og hvor Marielunds mange krogede stier udgjorde en af forskellene.
 
En eksplosion af farver
Først for lidt over 150 år siden har man plantet træer, hvor mange af dem i dag er over tyve meter høje. Meget af naturens forandring skyldes iflg. naturfagskonsulent Jørn Chemnitz, som i nogen tid har haft aftenturen ”I fodsporene på Holger Drachmann”, den senere tilkomst af sprøjtemidler:
- For de her sprøjtemidler fandtes ikke og gødningen har været naturgødning et langt stykke hen ad vejen, og landskabet har været domineret af græsningsarealer, såkaldte overdrev, med et væld af blomstrende planter og farverige insekter, så haven var langt, langt mere sanselig end det, vi ser i dag, ja, Marielund har været en eksplosion af farver. Hvis man kan huske tilbage til ungdom, så var der flere blomster, end der er i dag, og den udvikling er gået meget stærkt!
– Med skoven har man ellers ville skabe et tidsbillede gennem planterne, så der også var nye oplevelser bag de her snoede stier,
I årene omkring 1870erne blev Marielund etableret som en romantisk have af Forskønnelsesselskabet. Dengang lå den langt udenfor Kolding, idet bygrænsen gik ved Slotssøen. Portalen er en kopi af den gamle portal, og der har været en lille anlægsbro hernede, så man har kunnet ro tværs over søen.
 
Tribune til det bedre borgerskab
Tidligere blev der også afholdt arrangementer ved den lille tribune, der ligger en snes meter fra kilden oppe ad skråningen.
– Der har været optrædener med musik, og publikum har i stor stil været det bedre borgerskab hvor folk var i deres stiveste puds med kvinder i hvide hatte og mænd i flotte jakkesæt, siger Jørn Chemnitz, der gennem årene livligt har studeret billeder, taget i Marielundskoven. – Men ingen billeder af børn, hvor jeg tror, man på det tidspunkt har syntes, at børn skulle ses, men ikke høres, fortsætter han smilende.
 
Drachmann som vore dages rockstjerne
Som besøgende i skoven er det altid fascinerende at forestille sig, at en af landets iflg. digterkollegaen Joh. V. Jensen mest betydningsfulde digtere Holger Drachmann, har haft sin hyppige gang her. Jensen beskrev kollegaen som med ”et uroligt sind og var psykisk skrøbelig”. Drachmann har samtidig indeholdt et ”sammenfald af digtning og liv” og har haft ”en kappe lagt over en sårbarhed, som bl. a. opstod ved forfatterens udlevering af det intime”.

Har Drachmann været ude i Marielundskoven som historiefortæller på linie med H. C. Andersen, eller har han bare siddet og filosoferet?
– Han var jo en utrolig flot og statelig mand, der samtidig var en ihærdig debattør og samfundsrevser, lidt på samme måde som vore dages rockstjerner, men han var næppe en historiefortæller, fortsætter Jørn Chemnitz.
– Udfra billeder har jeg ikke kunnet se, om han har filosoferet meget, men hvis folk har skullet have glæde af ham, har han også sagtens kunne fremstå som levemanden. Jeg tror ikke, Drachmann har været historiefortæller, tværtimod har han været efter mange mennesker, for han var en samfundsrevser, og hvor det sikkert mest har været borgerskabet, der har stået for tur
 
Medansvar for kvindernes vanskeligheder
– Men på det tidspunkt har der været flere forskellige bænke, han kunne vælge at sidde på. Enten midt i blomsterfloret langs søbredden, på nogle af skråningerne eller den helt indlysende, som man den dag i dag kalder Drachmanns bænk, og som står øverst på en bakke med udsigt over søen. At der nogle meter derfra er etableret den bejlerbænk, kan sidestilles med Jensens Drachmanns definition som, at idet ”Drachmann var tro mod det kvindelige aspekt, i sine samvittighedskvaler led af en smertefuld følelse af medansvar for kvindernes vanskeligheder og en udtalt interesse for kvindekønnet”.
 
Naturen har været mere udtalt
Tror du, Drachmann har brugt Marielund som inspirationssted eller som hvilested?
- Jeg tror både og. Den natur, vi har herude i dag, har sikkert været endnu mere udtalt på hans tid. Drachmann har kunnet se på kilden derude, selv om den havde en anden udformning dengang. Og så har de bænke, hvorpå han har siddet og digtet og forfattet, ikke været omgærdet af den højstammede skov, som vi ser i dag, men derimod et frodigt blomsterflor.
 
Svampe fra stenalderen
- På tidligere billeder herude fra kan man se græsgange oppe ad skråningerne, hvor der i dag også er høje træer. Linden, som har været plantet på hans tid, kan han godt have nydt. Sidst, men ikke mindst, er der skovens svampeflora, der gør, at den ligger i Jyllands Top fem med sjældne svampe, der hører helt tilbage til stenalderen. Marielund er f. eks. det eneste sted i verden, hvor knoldslørhatten Cortinarius koldingensis, har sit voksested.
Nogle hundrede meter fra Naturskolen findes Syvstjernen, der har fået sit navn, fordi seks af havens stier mødes her. Mod vest starter skovens måske mest udfordrende og stejle sti, der foroven ender i et smukt V formet sceneri, og hvor man kan se, at der ligger nogle store sten tilbage. Tidligere var det tanken, at man ville skabe en brusende fjeldfoss, fordi man regnede med, at der i istiden har ligget nogle store sten.
 
Om at fornemme dødsdriften
- Oppe ad den ene sti kan man stadig se afgrunden på den ene side, fordi der var stejlt. Det skulle være et sted, hvor man kunne gå hen og udfordre sig selv og ligesom fornemme dødsdriften. Men de vandmængder kommer der ikke i dag, så noget af effekten fra stien er forsvundet
En meget diskuteret del af Drachmanns Koldingvirke er hans omgang med restauratør Bølling:
- Først var det Forskønnelsesselskabet, der skulle låne Bølling penge, fordi han inden da havde været ude i nogle økonomiske kriser, så han kunne komme i gang med sin restauratørvirksomhed.
 
Drachmann som pr
Da Bølling var ved at få fodfæste, red han med på Drachmann bølgen og udnyttede Drachmann pr mæssigt, idet han tit og mange gange gav Drachmann noget Bourgogne vin fra sin restaurant, eller noget the, som han også godt kunne lide.
– Så tilsidst var det lige omvendt, hvor det var Bølling der kunne låne Forskønnelsesselskabet penge, når de havde brug for det.
- Da bestyrelsen diskuterede, om det skulle være et sted med musik og dans eller noget mere seriøst, gav man efter for Bøllings bud, der gerne ville have noget indkomst til.
– Sjovt nok har der også undervejs været nogle diskussioner, om man skulle have lov til at cykle i skoven! Dengang betragtede man cyklen som et moderne redskab og lidt ildeset.
 
Asken fra nordisk mytologi
Så skovens høje træer er plantet i slutningen af Drachmanns tid eller lige efter, altså i perioden fra omkring 1870 og frem.
- Vi har en stor ask, der stadig står her, og som også er kendt fra den nordiske mytologi. Vi har en søjleeg, eller en cypres, sådan ligner den, og som ellers vokser i subtropiske områder. Og desværre så faldt en af landets største platantræer, mens avnbøgen stadig står endnu efter stormen stormen for år tilbage.
- Og lige over naturskolen faldt en kæmpestor nauer, som jo også er en hækplante
- Derudover har der stået en broget ahorn, nærmest en guldahorn, som man heller ikke ser i en skov, og disse er bevidst sat for at fortælle en speciel landskabshistorie.
 
Nationalismens start
Man har kunnet kalde det en demonstration til en oplevelseshave og Stendyssen over bag kilden var de her nationalistiske tanker, hvor byboerne gjorde oprør mod, at landbrugerne ville ødelægge vores kulturarv i 1860erne og igen effekten af, at vi tabte Slesvig Holsten, for det var dengang nationalismen begyndte


Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk