Artikler med brod / Søterrassen som happeningsted

Søterrassen som happeningsted

 
Unge, der danser taishi, fliser, der bliver brugt til et gademaleri, og mennesker, der mødes til forskellige type sammenkomster, er nogle af de happenings, som Søterassen nedenfor Koldinghus er belvet brugt til i løbet af sommeren. Siden foråret 2015 har området fået en tiltrængt ansigtsløftning, idet der på kanten ud mod vandet er blevet påmonteret en lang trætrappe. Fra det nederste trin kan man pjaske i vandet med fødderne, og fra det øverste trin kan forelskede sidde og nyde livet med udsigt til søens fugleliv og med Slotssøbadet i den anden ende. Udover trætrapperne er der også monteret en lille håndfuld bænke og arrangeret bede. Bedene følger trætrappernes og bænkenes firkantede former, idet disse også er anlagt med lige linier.

Ligner en kæmpe teaterscene i mørket

I dagtimerne er det dette scenarie, der dominerer, mens pladsen efter mørkets frembrud, når lygternes fluorescerende lys bliver tændt, mest af alt ligner en kæmpe teaterscene, og hvor det så er søens fugle, der er tilskuere.  

Ved dagtimernes scenarie fremstår pladsen som Kærlighedsstiens forlængede arm, for hvor stien mest er til gående par, da lægger pladsen op til siddende hygge og samvær.

På den måde har pladsen fundet en ny identitet, der dog stadig skæmmes af pladsens fliseskulptur, hvis motiv er dateret helt tilbage til 580 før Kristi fødsel, og hvorpå der står ”I de store hæres fodspor følger bestandig hungersnød”.

”Aldrig mere krig” fliseskulptur

Fliseskulpturen har kopier liggende i Vejle, Aalborg og Ringsted. Afsenderen er den danske afdeling af den verdensomspændende afdeling “Aldrig mere krig”. Organisationen, der er grundlagt i 1926 af engelske militærnægtere fra 1. verdenskrig, og som også har ført til dannelsen af ”Mellemfolkeligt Samvirke”, arbejder på at afskaffe krig. Læs mere her

Kunstværket, der består af seks fliser på tilsammen 400 kg., ønsker Landsforeningen ”Aldrig mere krig” nedlagt et centralt sted i byen. Men med forbehold, fordi man fra myndighedernes side mener, at det politiske budskab vil få andre organisationer til også at forlange deres budskab nedlagt i gaderne. I Kolding har man med placeringen på pladsen ved Slorssøen ment, at man fundet et tilpas neutralt sted.

Men pladsen rummer også elementer, der har forbindelse til de kongelige, for ude i vandet ligger Prins Henriks båd, mens Dronning Ingrids træ står yderst på pladsen mod nordvest.

 
Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk