Arkiv / Kim Larsen og Erik Clausen interview 1983

Kim Larsen og Erik Clausen interview 1983

Introduktion
(Indsat 6. oktober 2018) ”I september 1983 var Carl Riisgaard, der dengang var 37 år, meget kræftsyg, og indlagt på Odense sygehus. Lægerne vurderede, at han havde ½ år tilbage at leve i. For vi, som kender ham og hans overlevelsesinstinkt, kom det næppe som nogen overraskelse, at han fandt overskud til at deltage i en konkurrence i HK-Bladet, som han vandt. Præmien var, at han måtte ønske en person, som han gerne ville interviewe. Carl ønskede sig et dobbelt-interview med Kim Larsen og Erik Clausen - og de sagde ja.
Kim Larsen og Erik Clausen var på det tidspunkt i gang med at optage ”Midt om natten”. Interviewet foregik i det daværende HK Huset, som dengang havde til huse i det nuværende Danhostel Copenhagen City og tanken var, at en uddannet journalist fra bladet skulle stille Carls spørgsmål, men han overgav hurtigt det hele til "vinderen", der således fik sit interview.
Carl var udstyret med en ny paryk - fremskaffet til lejligheden af afdelingen på OUH, og der er for mig ingen tvivl om, at denne oplevelse, blandt en del andet, var med til at finde den gejst og vilje, der skulle til for at klare at overleve.
Artiklen blev sendt til en hel del aviser - alle købte den, og Carl startede for alvor med at skrive for Kolding Ugeavis. Resten er historie, som man siger.
Carl nåede at møde Kim Larsen ca. 10 gange i forskellige sammenhænge og det samme gælder for Erik Clausen, hvor der heldigvis kan være flere til gode. Også vi har i sandhed meget at takke Kim Larsen for.” Skrevet af Hanne Riisgaard

Dette interview er et uddrag af en større artikel:

Vi er de sidste amatører
Journalistiusk support: Jan Fiil Christensen
Fotos: Heine Pedersen

Kim, Hvordan fik du ideen til Midt om natten?
- Da jeg fik grundideen, som naturligvis har forandret sig mange gange undervejs, tænkte jeg straks på Eric Clausen, og kun på ham. Det var mens jeg sad ovre i Amerika, at jeg fik ideen. Da jeg kom hjem fra Amerika, og fortalte ham om den, sagde han, ”skal du ikke selv være med?”
– Jeg kunne få en eller anden lille rolle, hvor jeg kom ind og sang en sang, og forsvinder igen. Nej, jeg synes, du skal lave mere til dig selv, føjer Erik Clausen ind
- Og efterhånden udviklede det sig til et par Gøg og Gokke roller, altså to lige roller, fortsætter Kim Larsen.
– Men jeg havde først tænkt på Erik Clausen og ikke ret meget på mig selv. Ikke fordi jeg er beskeden, men tanken var ikke faldet mig ind. Filmen handler om Arnold og Benny, som går på røven og må sælge deres ejerlejligheder og må begynde forfra i en fabrikshal udenfor samfundet.

To ærketyper
- Arnold og Benny er to ærketyper. Clausen spiller den realistiske, som siger: Okay, samfundet er løbet af sporet, men der findes altid en smutvej. Jeg spiller den type, der render panden mod en mur, altså alt eller intet-typen.
Erik Clausen, hvordan kan du egentlig ind i filmproduktion, Du har lavet Cirkus Casablanca samt Felix samt netop blevet færdig med din næste film, Rockin`Silver?
– Jeg har altid drømt om at lave film. Men film har for mig altid været et utilgængeligt område forbeholdt de få, der kunne skaffe en masse penge. Når jeg siger det, skal det tages med en portion selvironi, fordi jeg har haft tilløb til det længe. Som forbruger går jeg aldrig i teatret, men enormt meget i biografen.
– Og jeg kan huske filmene. Før i tiden læste jeg mange bøger, og hører mange rockplader og ser mange cirkusshows. Det ligger tæt op af min egen lyst og smag, og jeg stjæler meget fra sådanne shows, citerer og hvad man nu gør. På et tidspunkt var vi gået i stå med vores gadecirkus, og jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg ville.
– Jeg ville så mange ting, og så havde jeg nogle venner, der lavede film, og så kom jeg i gang. Og her i landet har vi en anden produktionsform for film end i kapitalistiske lande. Vi har et Filminstitut, hvor du rent faktisk kan gå ind fra gaden og forelægge sine ting.
 
Dansk kulturliv består af at stikke foden i døren
– Om de bliver antaget er op til tingenes kvalitet, eller den, der kommer med dets fødder. Dansk kulturliv består stort set at stikke foden i døren. Det er derfor, Kim og jeg har sådan nogle lange smalle fødder og går i spidse sko. Og det er ikke engang løgn.
–Vi lader, som om det hele går og det er talent det hele. Men det er hårdt arbejde og meget pågåendehed. Og det svarer til politik, hvor du i din kommune skal have noget gennemført. Du sætter dig for, at det skal ske, og så arbejder du på det.
– Jeg har ikke mere selvtillid end andre. Når jeg står udenfor Filminstituttet og skal bede om 3.5 mio til min nye film, så må jeg tage mig gevaldigt sammen. Som andre jævne mennesker har også jeg kulturelle mindreværdskomplekser, hvorimod mange overklassekulturpampere tager det som en selvfølge, at hele kulturlivet og dets økonomi er tilrettelagt for dem.                                                                                     
 
Småforarget mor
– Jeg opdagede også, at min gamle mor blev lidt småforarget og sagde: ”det er skrækkeligt, at du kan få så mange penge” Hvad hun lagde i det, du, og hvor mange steger, der var under, det ved jeg ikke.
– Film er dejligt at arbejde med, men det er et meget tungt medie. Du tænker ikke tilbage, og det går hurtigt fremad. De flashbacks, du laver, bliver noget underligt litterært noget, hvorimod det i en bog er helt naturligt.
Jeg har indtrykket af, at du skiftevis arbejder med og uden manus, skal man holde sig til manus?
- Jeg er meget imod den skrivebordstyranni, der ligger i samfundet idag. Da jeg arbejdede som håndværker, oplevede jeg en omvæltning, da nogen skulle med i akkorden, og ikke selv var med i den.
 
Derovre på Københavns rådhus blev jeg gift for 18 år siden, siger Erik Clausen og peger på rådhuset. Kim Larsen: Jeg blev skilt derovre, så du havde en bedre giftefoged end mig

Kim, hvorfor tog du til USA?
- Jeg følte, at jeg måtte derover, fordi det var derfra, min musikalske sangskat kommer fra. Jeg fik en sangskat, da jeg var 12 år, og for første gang hørte Little Richard. Men jeg opdagede, at det Amerika, jeg var forelsket i, James Deans Amerika, Little Richards Amerika og Amerika før Vietnamkrigen, fandtes ikke mere.
 
Kapitalismens grå magt
- USA er virkelig blevet et samfund, hvor du kun kan se kapitalismens grå ansigt. De fattige mennesker derovre har det virkelig hårdt. Og hele holdningen er hensynsløs. Når folk er ligeglade med hinanden, så ryger moralen. Og så har folk ikke noget at holde sig til.
- Man kan sige meget dårligt om moral, men den er også en god ting på den måde, at den er folkets rygrad. Jeg tog også hjem, fordi det blev stadig sværere at få halvårs visa Jeg tror ikke, jeg havde fået det igen, hvis jeg havde søgt. Og så handler det om at være amerikansk statsborger, og det ville jeg aldrig være.
 
Outro:
Samlet har jeg haft fornøjelsen af at interview Kim Larsen en halv snes gange, og hver gang har det været en uforglemmelig fornøjelse, æret være hans minde.
Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk