Arkiv / Kolding som magtby

Kolding som magtby

Kolding som UFOeres indflyvningslinie (sammendrag af tre artikler fra slutningen af 80erne)

I løbet af 80erne talte man i byens alternative kredse om, hvor mange alternative behandlere, der var, sammenlignet med større danske byer som f. eks. Odense. Da heilpraktiker Egon Pedersen skulle etablere sig med klinik, opsøgte han forskellige "originaler" i en håndfuld byer for at høre dem ad, hvad der efter deres mening skulle begrunde, at han netop skulle vælge deres by at praktisere i. At det blev Kolding, han besluttede sig for skyldtes, at en af originalerne dels svarede, at der i Kolding ”er nogle gode energier”, men især fordi vedkommende oplyste om, at "Kolding ligger i UFOernes 10. indflyvningsline".

Da man i de involverede kredse besluttede sig for at undersøge den påstand nærmere, fik man i den i 1990 udgivne bog Mystikkens Danmark, skrevet af  Kristian Kristiansen, en mulig forklaring på den nævnte påstand, idet der står:

"Blandt UFO-entusiaster har Lillebælt-området ry for at fungere som optankningsplads for rumskibe. Teorien er baseret på de mange observationer, der har fundet sted i Trekantområdet. Her krydser de såkaldte gradnetlinier, som UFOerne flyver på. Trekantsområdet udgør altså en lille del af, hvad en sovjetisk forfatter har kaldt "jordens usynlige netværk".

Koldings alternative kredse hæftede sig også ved, at kongeborgen  Koldinghus stadig skulle være i besiddelse af en form for magt, der sender energier ud i området.

Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk