Artikler med brod / Koldings natur lige nu

Koldings natur lige nu

Drachmanns bænk nu med udsigt
 
Kæmnerengen udenfor sæsonen
 
Nydeudsigt til den gamle å
 
Gangbroen i Vifdam
 
Drachmanns bænk nu med udsigt

Næppe andre af byens bænke er så berømte som Drachmanns bænk, som står på toppen af en bakke med udsigt over Marielundssøen. Folk med gangbesvær kan nok have svært ved at komme derop, selv hvis føret er tørt, og det er noget nær en umulighed, hvis det lige har regnet.  Ikke desto mindre er den sikkert et eftertragtet sted for både romantikere og for naturelskere i sommerhalvåret, men her ved indgangen til vinteren får Drachmanns bænk en ny funktion, idet der nu er udsigt til Marienlundssøen, efter at bladene er faldet af buskadset foran bænken. At det rent faktisk er Drachmanns bænk, man er vidne til efter en mindre bakkebestigning, får man klarhed over, da der på ryggen af bænken står indgraveret ”Drachmanns bænk”. 

Søinspiration
Faktuelt er det også, at det var herfra, at den berømte digter i 1895 lovpriste Marielundsskoven. Det forekom fem år efter, han havde skrevet sit sidste digt, ”Forskrevet”, som igen kom fem år efter hans mest populære digt, ”Der var engang.” Det var tit i Marienlund, Drachmann søgte hen, når dagligdagen drillede ham. Sommetider søgte han støtte hos Bølling, der ejede den dengang nærliggende restaurant Skoven på den plads, Naturskolen har i dag. Så fik Drachmann en flaske rødvin, når Bølling var i humør til det, og det var han, som historien fortæller det, kun i de dage, hvor restauranten var fyldt op. At Drachmann fra sin plads blev inspireret af det vitale vand fra søen nedenunder, dokumenterer det digt, der står på informationsskiltet ved siden af bænken, og hvorpå der bl. a. står ”Ja, der fandt mangen en ensom ro/og her blev mangt et par af to”. Slår man imidlertid op på nettet for at læse yderligere om Drachmanns tanker omkring søen, står der: ”han skuede ned over Marienlunds sø/drømte måske om en jomfruelig mø”
 
    Kæmnerengen udenfor sæsonen
 
Går man tur gennem kolonihaverne i denne tid emmer langt hovedparterne af haverne om det levede liv, rekordsommeren har afstedkommet. Samtidig vidner haverne om det fristed, ejerne betragter dem som, og ude i kolonien Kæmnerengen på Stadionvej er spændvidden for, hvad den enkelte haveejer kan lide at omgive sig med, betragteligt. Der er enten ligusterhækken, der omhyggeligt er klippet til, så de reglementerede 180 cms højde vekselvirker med under en hæk på op til en meters højde, så man inde fra huset snildt kan følge med i, hvad der foregår ude på stien. Der er også de to bænke, der står på hver side af havebassinet, hvor man kan forestille sig, at beboerne på gode sommerdage er faldet i staver over insekternes summen over vandet. I den anden ende af livsformsskalaen kan man finde et kolonihavehus, der næsten går i ét med naturen og dens frodighed.
 
 
 Nydeudsigt til den gamle å
Den gode sommer har sat sig så varige spor, at nydeeffekterne derfra stadig hænger ved. F. eks. ude ved Stadionvej og ved siden af kolonihaverne, hvor der ligger en tom grund. Grunden ligger lige ud til Gammelå, der har fået sit navn fordi den i sin tid var en del af den bue, Kolding Å løb efter, men da hovedåen igen blev rettet ud, hvor buen blev lukket af mod nord, lå Gammelå glemt tilbage. Men på nabogrunden er der anlagt en platform over sivbevoksningen, så man kan komme helt ud og næsten få nærkontakt til åen. Her har nogle livsnydere sat to stole, så man kan betragte ålivet mod vest såvel som mod øst, hvor åen i et stykke tid har været grøn af andemad
 
Gangbroen i Vifdam
I arealet mellem det nybyggede Midtbyens Børnehus i Vifdam og så Vifdams lejeboliger er der så sumpet, at det ikke er muligt at bygge. Her har naturen i mange år fået lov til at råde, men for at beboerne og spadserende i området kan have mulighed for at følge bevoksnings gang året igennem, er der over det mest viltre areal bygget en bro. Det skal ikke regne særlig meget, før sumparealet under gangbroen er forvandlet til en sø, og sådan kan man året igennem følge, hvilken indflydelse naturelementerne har på den lavtliggende bevoksning
Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk