Artikler med brod / Mogens Leander om hans ikoner

Mogens Leander om hans ikoner

 
 
Leanders ikoner binder fortid og nutid sammen
 
Hvis det som kunstner handler om at finde sig en niche, så er det lykkedes for den lokale Mogens Leander, som i snart 30 år har specialiseret sig i ikonernes magi og mystik. Ydermere på en måde, hvor han forbinder de klassiske hellige ikoner med tegn og tags fra Venedigs mure, afrevne plakatstumper og håndskrevne latinske breve. Da ikonerne især er forbundet med religiøse spørgsmål, bliver deres relevans forstærket her i december måned. Tags, som også er graffiti, siges at være startet i Bronx, New Yorks slum. Andre forskere påpeger, at graffitien kan spores helt tilbage til dengang, den allerførste menighed lige havde taget afsked med Jesus på Kristi Himmelfartsdag.

Kristnes graffiti

Det var dengang, de kristne menighedervar forfulgt af romerne, der ville korsfæste dem for deres tro,hvor de kristne måtte tegne graffiti udenfor dørene på de hemmelige steder, hvor de skulle mødes. Og da de kristne senere fik kirker at holde gudstjenester i, begyndte de at udsmykke dem med symboler og tegn, underforstået ikoner, der kunne minde dem om de ting, Jesus havde fortalt dem om livet og døden. Ordet ikon, der kommer fra græsk, betyder blot ”billede”, og det er her, Mogens Leander kommer ind i billedet.
- Ikonen er en sand forkyndelse i form, farve og skønhed og den skal belyse den og illustrere den tidløse verden. Ikonen som sådan skal ikke tilbedes, hverken som religiøs eller som kunsthistorik genstand, men forbilledet bag ikonen skal æres ret og værdigt med kys og korstegn, siger han et sted.

Mogens Leander, der oprindeligt fik sit gennembrud i 1995 med vandreudstillingen EXODUS, har foreløbig været rundt i næsten 40 kirker og på syv museer. En del af hans inspiration består i hvert år at tage til enten Venedig, hvor han finder de effekter, som han bruger i sine ikoner, eller at tage til Toscana og gå ind i forfaldne landejendomme og bygninger på jagt efter andre effekter.

Venedig som speed

– Hver gang jeg ankommer til Venedig, føles det som at modtage et arkitektonisk, kunstnerisk og stemningsmæssigt skud speed i kroppen. Man kan spørge sig ad, hvad det er ved Venedig, der tiltrækker så mange besøgende? Er det Canal Grande, hvor pladserne på begge sider står med fødderne i vand som smykkeskrin fuldt med rigdomme og hvor Gud og hans engle er til stede overalt?

- Eller er det fascinationen af det såkaldt smukke og pittoreske forfald, koblet med adkomsten til byens arkitektoniske mesterværker, der trækker? Svaret er for mig ikke entydigt. Fordi ikoner har eksisteret fra år 300 og op til i dag, ligger der en lang tradition bag dem.

Ikonernes åndelige funktion

- I den ortodokse kristne kirke har ikonerne en åndelig funktion. De er ikke lavet som kunst, men som et billede på det guddommelige, og de er blevet tilbedt gennem tiden i kirker og private hjem, siger Mogens og forsøger at sætte den gamle tradition ind i en ny og tidssvarende kontekst. I sin egenskab af kunstner kæder han filosofi, æstetik og koncept sammen. Hans værker har noget guddommeligt over sig, da han gerne vil have det til at fortælle os noget og have en pointe ud fra sine enkle historier i stærke farver. At hans værker sommetider kan ligne noget, der ”lige er gravet op af jorden”, som han selv udtrykker det, og sender tankerne på himmelflugt, er også tilsigtet fra hans side, hvor han på den ene side respekterer de gamle metrers håndværk, men også rokker ved, hvad et ikon gør. For at leve sin tendens helt ud, har Mogens Leander for ti år siden købt sin egen skov ved Kolding, hvor han ”leger Vorherre”.

Udsagn fra hardcore street-boys

Ser du selv en forbindelse mellem dig og nutidens graffitimalere?

- Jeg har bevæget mig rundt i Venedigs gyder og gader hvert år siden 1990, hvor jeg tager en masse billeder af byens smukke forfald, de afskallede mure osv. Desværre bliver jeg hvert år lidt bedrøvet af alle de nye graffiti-tags, der dukker op fra det ene år til det andet.

- Indimellem ser jeg dog et lyspunkt, når nogen har gjort sig umage med at lave et skabelonbillede, og påført det på en mur. Stadigt ulovligt, men dog med en klar mening og et budskab og ikke blot en provokations-handling der er udført for at få afløb for nogle frustationer.

- Jeg anvender ofte selv inskriptioner og graffiti lignende effekter på mine større malerier, men her er de så begrænset til at indgå i et værk, og ikke som noget ulovligt i det offentlige rum. - ”Tøsedreng” vil de hardcore street-boys sikkert sige, men der er noget der hedder ”det offentlige rum” og ikke mindst ”den private ejendomsret”.

Før frimærkernes tid

Hvis du har været i Venedig hvert år i tyve år, har du så en fornemmelse af hvor og hvad du skal lede efter, når du kommer der?

- Ja, helt afgjort. For mange år siden gik jeg ind i en ”blandet landhandel” som udefra så utrolig spændende ud. En ældre mand solgte bla. gamle antikke breve fra 1800 tallet – breve der havde tilhørt velstillede gamle Venezia-familier. De var før frimærkernes tid, med breve foldet sammen og til slut forseglet med et lakstempel.
- Flot sirlig svungen håndskrift skrevet på gammelt italiensk. Rent guf for en grafiker.Forretningen har jeg besøgt utallige gange og købt breve, der efterfølgende er indgået i original form i mine større billeder.
- Og så er der hele det sortiment af gamle katolske relikvier, votivgaver i sølv (offergave til Gud for f. eks. at have helbredt en eller anden sygdom, red.) osv., som jeg har indsamlet dernede.

Otte-enighed contra treenighed

Et sted i en af dine bøger står der, at menighedsrådene ofte er delte, når de diskuterer dine værker. Hvad går uenigheden på?

- Nu er det jo således at et menighedsråd er sammensat af en større kreds af mennesker. Som regel minimum otte, og da plejer jeg at sige, at der ikke er ret megen ”otte-enighed” eller for den sags skyld: ”treenighed” – med et glimt i øjet.
- Diskussionen går som regel på, om de elementer og effekter jeg anvender i billeder og ikoner, nu også har en form for kirkelig relevans. Jeg er en kunstner der ”sampler” mine billeder, altså anvender brudstykker fra forskellige tidsaldre og ikke mindst forskellige religioner og ”primitive samfund”, og det er så der uenigheden kan opstå.
- Selv er jeg ”ret klar i spyttet” hvad angår hvorledes og ikke mindst hvor mine udstillinger skal vises.Bliver det foreslået at min vandreudstilling EXODUS, som siden 1995 har været rundt i over 40 kirker, kun vises i menighedshuset og ikke i selve kirkerummet, takker jeg pænt nej. Exodus-udstillingen er skabt TIL kirkerummet og ikke til en sekundær placering.

Religionens rolle

Kræver det nogen viden om ikoner, for at dine kunder skal få mest muligt ud af dine billeder, eller er det op til hver tilskuer at fortolke?

– Ja, uden tvivl er det er god ting at sætte sig lidt ind i mit billedunivers for at kunne afkode den ikonografi jeg anvender. Jeg har skrevet to kunstbøger, der nøje beskriver det jeg står for. Dels ”DANSKE IKONER – The New Icon-School of Denmark” og senest: ”KUNST & IKONER – Breve fra Byzans”, der har format som en ”murstensbog”, og som omhandler alt lige fra ikoner over bronzearbejder til lærredsbilleder til kunstinstallationer.

Du graver selv i fortiden, men hvad tror du, at mennesker om f. eks. 300 år vil sige, hvis de ser et af dine ikoner?

- I 1984 grundlagde jeg ”The New Icon-School of Denmark”, som ikke er en skole ”man kunne gå i”, men ideen var at danne en ny og nutidig retning indenfor begrebet IKONER. Altså fortsætte en direkte linje fra de ortodokse græske og russiske ikonskoler.
- Så jeg vil selvfølgelig blive glad når og hvis kirkehistorikerne om 300 år betragter et af mine ikoner i en dansk kirke og anerkendende siger: ” Nå, der har vi så en ikon fra perioden omkring årtusindskiftet, skabt af ham Leander, der startede hele den bølge af moderne ikonmalere, der havde sit udspring i The New Icon-School of Denmark.”
- Men for mig er det heldigvis let at kigge 300 år tilbage, desværre har jeg det straks sværere med at kigge 300 år frem. Så godt som alle nuværende større konflikter i denne verden er baseret på uenigheder om hvem og hvad Gud er. Så der er nok noget sandt i at religion både er opium, men samtidig gift for folket



 
Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk