Lokale seniorportrætter / Koldings Røde Erik taler ud

Koldings Røde Erik taler ud

Manden, der altid har gang i et eller andet

(indsat 10 02 17, med i Kolding Ugeavis) Erik Voss har altid været en del af det lokale bybillede. Næsten dagligt kan man se ham spurte afsted på sin cykel gennem gaderne med pitstops som f. eks. biblioteket, som han besøger næsten dagligt dagligt og Kolding Stadsarkiv. Over ham er der den samme energi i dag, hvor han er 67 år, som da han var yngre og mere aktiv ude på venstrefløjen, bl. a. som ekspedient i Kolding Bogcafe, da den fandtes i Låsbygade.
Selvom han virker målrettet i sin adfærd, så påstår han selv, at det er tilfældigheder, der har præget hans liv.

Nej til gængse forklaringer
– I 1968 blev jeg ikke optaget på musikstudiet. På vej hjem mødte jeg en kammerat, som skulle til møde på danskstudiet. Jeg gik med og læste herefter dansk i mange år. Og sådan er det næsten gået hele vejen igennem.
– Jeg har sjældent slået mig til tåls med gængse forklaringer på små og store spørgsmål. Det har ofte bragt mig hen i andre forklaringer, ofte den antiautoritære vej. Derfor fulgte jeg også sjældent læreplaner i mit arbejde. På samme måde har jeg heller aldrig brudt mig om standardsvar, siger Erik Voss, der understreger, at ”jeg elskede at undervise og at være sammen med eleverne”.
Har han højt til loftet, når det gælder hans lokale aktiviteter, så aner man en mere blufærdig person, når det gælder ham selv, selvom han under denne samtale bl. a. nævner, at ”han indimellem lytter til sin krop”. Men ellers har han altid gang i et eller andet, og mellem hans mange aktiviteter som aktiv senior er han ved at forberede en tur til foråret på den transmongolske jernbane.

Om at rejse ud i det ukendte
- Det er en gammel drøm. Jeg elsker at rejse udi det ukendte. Jeg er ikke så meget for pakkerejser og det bliver denne tur heller ikke. Jeg har en billet til Moskva og så ser vi, hvad der sker. Det er forøvrigt ikke helt så ligetil at få visum til Rusland. Og man skal på ambassaden for at afgive fingeraftryk.
Herhjemme har han været medaktør over en håndfuld lokalbøger som f. eks. ”Med ambolt og computer”, ”LO Kolding 125 år”, ”Fra fiskerleje til forstad”, ”Turen går til Sydvestkvarteret” og ”Kolding kæmper - en kavalkade af beretninger om modstandskampene i Kolding”. I 80erne sagde han i.f.m. en politisk samtale til denne avis, at ”hvis klassekampen er slut, så kunne jeg godt tænke mig at vide, hvem der vandt”.

Føler ansvar for speciel viden
Hvorfor har du tidligere lagt så stort et arbejde i dine lokalbøger?
- Jeg føler et ansvar for at formidle en speciel viden, ligesom jeg er interesseret i den historiske rigdom, som ethvert almindelig menneske har i sig. Via en studiekreds får den enkelte bedre lov til at udfolde sig og i virkeligheden er min rolle som pædagog kun at overflødiggøre mig selv. - Men ellers er historie jo altid et spørgsmål om udvælgelse og andre vil måske hæfte sig ved noget andet. Jeg er ikke interesseret i at skrive om noget, som andre har skrevet om. Det er jo en slags mental rejse, hvor der hele tiden dukker uventede ting op. Som historiker fylder Koldinghus da også en stor del af hans engagement: - Koldinghus er et trækplaster for byen. For os koldingensere er Koldinghus blot en flot kulisse, mens det for folk udefra er en meget seværdig attraktion.

Udnyttelse af Koldinghus
- Hvis vi ville, kunne vi udnytte det meget mere. Jeg har besøgt Edinburgh en del gange og her er der f. eks. "spøgelsesture" om aftenen. Jeg tror, at omkring 50 er på sådan en tur hver eneste aften. Det kunne man jo også lave her. For år tilbage var jeg i Kalmar og her oplevede jeg en dramatisering af byens historie. Det var rigtig sjovt og engagerende. En kombination af skuespil og historie. Om selve Kolding synes han ikke, ”den adskiller sig fra ret meget fra andre byer af samme størrelse”, men kunne godt forestille sig ”en helt anden udvikling i byen med oplevelser rundt om hvert eneste gadehjørne”
 
Lærer noget nyt hver dag
Lige nu arbejder han dels med at støbe bronzefigurer og rense dem, dels med Sdr. Bjert Husholdningsforenings 75 års jubilæum, i hvilken forbindelse han siger: ”Her lærer jeg hver dag noget nyt.” At de institutioner, han arbejder med, ”gør knuder, forsøger jeg at vandre andre veje. Det kan være lidt brydsomt, men så skifter jeg lige til 4. gear!”
I 80erne sagde du i en politisk samtale, at ”hvis klassekampen er slut, så kunne jeg godt tænke mig at vide, hvem der vandt?” Har du fundet ud af det gennem årene?
- Klassekampen har sjældent været så brutal som nu. En urgammel forestilling om at lade de bredeste skuldre bære de tungeste løs, bliver f. eks. undsagt af regeringsbærende partier, idet man indfører kontanthjælpsloft osv. Osv.

Billedtekst: - At kigge ud over Slotssøen og Koldinghus giver ro i sjælen og inspiration til nye projekter, siger den gamle aktivist Erik Voss fra en af bibliotekets stole
Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk