Film fokus / Kommende udvalgte filmpremierer i Kolding

Kommende udvalgte filmpremierer i Kolding

Det var først den franske filminstruktør Francois Truffaut, der i 60erne sagde, at "film er langt mere interessant end livet". Siden hen har utallige filmkunstnere bakket ham op, f. eks. Michelangelo "Blow Up" Antonioni, der i 1963 sagde, at "film handler om at fange en virkelighed, som aldrig er statisk, som hele tiden bevæger sig hen mod eller bort fra et krystalliseringsøjeblik, og at vise denne bevægelse som en ny erkendelse." Antonioni siger også, at "film er en særlig måde at være i kontakt med virkeligheden på."  
 
Arthousesegmentets rolle
Idag er det særlig Arthousesegmentet, der kører efter den formel. Segmentet, der oftest skildrer medmenneskelige relationer, kommer ofte fra fremmede lande, og vokser konstant i antal film. I Kolding kommer flg. titler, hvor der er en uddybende forklaring under oversigten:
           
  
Mordene i Congo, Danm prem i Nicolai Biograf 29. maj
 
Rocketman, vises fra 29. maj i Nicolai Biograf
 
Sommer, med i Filmporten og Danm prem 20. juni
 
Transnistra, Danm prem Nicolai Biograf juni
 
3 kvinder, med i Biografklub Danmark og prem i Nordisk og Nicolai Biograf 4. juli
 
Peterloo, Danm. prem 1. august 
 
Norsk krimi i biograferne: Mordene i Congo, Danm. Prem i Nicolai Biograf 29. maj
Kriminer plejer ellers at være forbeholdt TV-kanalerne.
Men intet kan stå for virkeligheden, og nu får den norske krimi Mordene i conbo premiere.
Da de to nordmænd Joshua French og Tjostolv Moland krydser grænsen til det østlige Congo i foråret 2009, bliver deres chauffør fundet myrdet Snart startes en menneskejagt efter de to mænd i den store congolesiske jungle, hvor de bliver anholdt og dømt til døden.
De skæbnesvangre begivenheder i den congolesiske jungle sig til et politisk og diplomatisk sensitivt problem, som længe ser ud til at være uløselig, og et mysterium, der har været genstand for en masse spekulationer. 
 
Her kommer filmen om stofmisbrugeren Elton John: Rocketman, vises i Nordisk Film og fra 29. maj i Nicolai Biograf
Glamoursiden af Elton John handler om de mange hits, de skøre briller og ekstravagante kostumer.
En anden ting er privatpersonen Elton John, som vi i filmen møder siddende til et AA-møde på en afvænningsklinik i sin orange dragt. Rammefortællingen er simpelthen en terapi-session, hvor Elton Johns barndom, ungdom og berømmelse rulles op i tilbageblik med ét ganske bestemt fokus. Nemlig at forklare, hvorfor et så elendigt selvværd red selv Elton Johns mest gigantiske triumfer som en mare.
Holdet bag, som bl.a. inkluderer Elton John selv, har på forhånd lovet en fortælling om hans liv ’med vorter og det hele’, men også nogle homo sex-scener, ganske vist i begrænset omgang.
 
Forældreopgør
’Rocketman’ er en skånselsløs variant af den klassiske fortælling om, at rigdom og succes ikke hjælper meget, hvis man mister sig selv i processen.
Og der er scener med nogle forældreopgør med en egoistisk mor og følelseskold far, der tilsammen skabte en kærlighedsløs ramme om hans opvækst. Det resulterede for Elton John i, at han inderst inde var overbevist om, at han ikke var værd at elske.
Mange af hans sange indgår i filmen som en fortællende tradition, som let kan omsættes til motoren i et filmisk narrativ.
I rollen som Elton John ses Taron Egerton, der efter sigende leverer en rimelig præcist gestikuleret og vokaliseret Elton John.
 
Frivillige i fængsel: De frivillige,, med i Biografklub Danmark og prem 13. juni
Den berygtede erhvervsmand og jetsetter Markus Føns er blevet varetægtsfængslet. Efter et brutalt overfald af en gruppe rockere med forbindelser til hans mere lyssky forretningsforbindelser, vælger Markus at gå i frivillig isolation blandt fængslets svageste indsatte.
 
Kor kamp
I denne afdeling har de et fængselskor, hvor den indsatte Niels er selvudnævnt korleder. Markus beslutter at blive en del af koret, men der går ikke længe, før han ligger i åben kamp med Niels om pladsen i toppen af hierarkiet. Det er ikke en kamp, der udkæmpes med muskler, men med list, tyranni og højskolesange.
”De frivillige” er instrueret af Frederikke Aspöck og har Jacob Lohmann, Anders Matthesen, Christopher Læssø og Søren Malling på rollelisten.
 
Når unge hænger ud: Transnistra, Danm prem Nicolai Biograf juni
I den lille by Kamenka i Transnistrien, en selvudnævnt stat beliggende mellem Ukraine og Moldova, hænger en gruppe teenagere ud på en forladt byggeplads. Tanya er den eneste pige i gruppen og alle drengene lader til at være forelsket i hende og de kæmper for at få hendes opmærksomhed. Den unge vennegruppe har ikke gjort deres uddannelser færdige og de har svært ved at finde jobs. De tilbringer deres dage og nætter udendørs i hinandens selskab, hvor de på vovet og ubekymret vis udforsker forladte byggepladser, bader i søer og solbader mens de taler om deres håb og drømme. Alt imens sporene fra den tidligere kommunistiske stat hænger tungt i luften.

 
 
 
Livet i en lille provinsby: Kvinden, der glemte sin fortid Danm. prem. 13.juni  
Et af arthousefilmens forcer er, at den portrætterer helt almindelige menneskers hverdag og situation, så forståelsesbrikker lettere falder på plads som et andet puslespil omkring det pågældende menneske.
Alicja, der lider af hukommelsestab, lever et stille ”normalt” liv i en mindre polsk provinsby med mand og barn, indtil hun en dag forsvinder som dug for solen.
 
Et liv som punker
To år senere anholdes hun i Warszawa, nu som punker og uden erindring om sit tidligere liv. For at komme til bunds i sagen, tilbydes hun at deltage i et TV-program omhandlende forsvundne personer. Da hendes far ringer ind under udsendelsen, bliver Alicja nu nødt til at konfrontere sin fortid og prøve at genoptage sit gamle liv med en mand og et barn,
som hun ikke husker at have følt nogen kærlighed for, og som er helt fremmede for hende…
 
Rock `n`roll i Rusland: Sommer, med i Filmporten og Danm prem 20. juni i Nicolai Biograf
Hvad den vestlige verden med rockmusikken anså for en frihedstrang, var det i det russiske regime Filmen er en hyldest til rockmusikkens betydning for en undertrykt generation og samtidig en bidsk kommentar til det moderne Rusland, hvor begejstring var strengt forbudt. Under koncerterne havde de unge bare at sidde pænt på stolene, og myndighederne var klar til at slå ned på den mindste løssluppenhed.
 
Lou Reed, David Bowie og Led Zeppelin som smuglervarer
Den sovjetiske musiker Mayk kæmper i 80erne i Leningrad for at promovere rockmusikken i et meget aflukket og kontrolleret samfund, hvor LPer med Lou Reed og David Bowie smugles ind i landet i stor stil.. Bl. a. med en ny stjerne, Victor Tsoi, der får lov til at lade sine musiske evner skråle ud over den sovjetiske befolkning. Mayks kone Natalia bliver meget fascineret af denne nye stjerne, og det samme gør Mayk, og så er det lagt op til et trekantsdrama. På den måde læner ”Sommer” sig også op af den franske nye bølge med f. eks. Traffaut
 
”Sommer” er instruktøren Kirill Serebrennikovs hyldest til rockmusikken, og hvad denne betød for ham og den generation, han var en del af i et undertrykkende sovjetunionen.
At ”Sommer” er i sort/hvid giver den blot en ekstra dimension med bl. a. fingeren til en god smag og leger indimellem med fiktionen og billederne, blandt andet med tegneserieagtige effekter.

Filmen har haft en tumult produktionsperiode, da det faktisk ikke var sikkert, filmen ville nå at blive færdig, da instruktøren Kirill Serebrennikov blev idømt husarrest for filmen i august 2017. Det lykkedes ham dog at færdiggøre filmen indenfor hjemmets fire vægge, men han kunne ikke deltage i premieren.  
 
Han må ikke lave film i sit hjemland Iran: 3 kvinder, med i biografklub Danmark og Danm prem i Nordisk og Nicolai Biograf 4. juli
Selvom det iranske præstestyre har forbudt instruktøren Jafar Panahi at lave film og forlade hjemlandet, fordi styret mener, at hans film er for kritiske over for landet, så laver han dog film på livet løs. Panahi begyndte i det helt spartanske med at filme med sin smartphone, der var spændt fast til instrumentbrædtet i filmen Taxi Teheran fra 2015, samtidig med at han selv agerer taxachauffør i Teheran, hvor han sniksnakker med de landsmænd, der prajer hans vogn, og hvor samtaleemnerne, der spænder vidt, danner et broget billede af hverdagslivet i Iran.

Kvinder i livsstadier
I ’3 kvinder’ følger vi tre skuespillerinder på hvert sit stadie i livet og karrieren. Fra den håbefulde, unge kvinde, der må kæmpe mod sin families modstand, over den etablerede film- og tv-stjerne Behnaz Jafari, der spiller sig selv, til den mystiske Shahrzad, der var en stor stjerne før revolutionen.
’3 kvinder’ indledes med en selfievideo optaget på en smartphone af Marziyeh. Hun har kameraet rettet mod sig selv og beder, med desperat stemme, sin kusine om at videresende filmen til den berømte skuespillerinde Behnaz Jafari. Det er Marziyehs store drøm selv at blive skuespillerinde, men hverken hendes egen eller hendes forlovedes familie bakker op om det. Hendes forældre havde lovet, at hun måtte søge om optagelse på skuespillerakademiet, såfremt hun blev forlovet - men det løfte er de løbet fra. Hendes eneste håb har været at få Jafari i tale.

Optagelsesforståelse
I videoens sidste sekvens hænger hun tilsyneladende sig selv. Da Jafari afspiller filmen på sin telefon, bliver hun fortvivlet. Hun sidder i en bil med Panahi, der endnu en gang, som i Taxi Teheran, har sat sig bag rattet, gør han, hvad han kan for at hjælpe i den ubehagelige situation. I videoen fortæller Marziyeh, hvilken landsby hun bor i, og Jafari og Panahi begiver sig af sted for at få klarhed over, hvad der i virkeligheden er sket, og som i hans andre film er man ofte i tvivl om, hvor virkeligheden slutter, og fiktionen begynder. Som Jafari indforstået siger til Panahi og publikum: ”Du ved, hvordan en optagelse er.”

Landsbysituationer
På vej til Marziyehs lille landsby, der ligger på grænsen mellem Iran og Tyrkiet, møder Panahi og Jafari forskellige udfordringer. Et bryllupsoptog er på vej på bjergstierne, en særligt viril avlstyr har besluttet sig for at spærre vejen, en kvinde har placeret sig i den grav, hun har udgravet til sig selv på kirkegården, og nogle bliver ualmindeligt skuffede, da de finder ud af, at Panahi og Jafari ikke kan løse de problemer, landsbyen har med elektriciteten.

Ingen løftede pegefingre eller nedladenhed
Gennem alle disse møder med mere eller mindre forstokkede eksistenser, tegner Panahi uden at løfte pegefingre eller være nedladende, et billede at et samfund, hvor kontrasterne mødes og kolliderer, når den moderne kulturelite, står over for de uuddannede landsbyboere. De har stadig overtro og overleverede forestillinger om, hvordan kvinder bør opføre sig - og ve den, der ønsker at sprænge rammerne! Titlens tredje kvinde forbliver ansigtsløs filmen igennem. Hun er også skuespillerinde, hedder Shahrzad og var enormt populær i det prærevolutionære, frigjorte Iran. Siden blev hun fordømt og har nu trukket sig tilbage til den lille landsby for at male.
 
Ny film af Mike ”Happy-Go-Lucky” Leigh: Peterloo, Danm prem i Nicolai Biograf 1. august 
Indenfor britisk film betragtes Ken Loach og Mike Leigh som de to store socialrealister. Men når Mike Leigh skal betragte deres film, synes han, at de ter indlysende, at de er meget forskellige, ideologisk såvel som politisk og stilistisk. Det er fjorten år siden, at Mike Leigh vandt en Guldløve for Vera Drake, og fire år efter, at han lavede sin største succes, Happy-Go-Lucky. Derudover har han lavet den prisbelønnede belønnede Hemmeligheder og løgne, Life Is Sweet og Naked og har for længst slået sit navn fast som en af europæisk films betydeligste instruktører.

Og nu er Mike Leigh så fremme med Peterloo.

For snart 200 år siden blev et folkemøde på St. Peter’s Field i Manchester forvandlet til et blodbad, da husarer med sabler huggede løs på en fredelig folkemængde, der krævede hårdt tiltrængte demokratiske reformer. Den stadig mere fattige og udhungrede befolkning i væveriernes Lancashire havde ikke en folkevalgt stemme, der blev hørt i London.
Massakren fandt sted få år efter slaget ved Waterloo og blev af pressen døbt Peterloo. Trods det mindeværdige navn er begivenheden gået i glemmebogen hos de fleste englændere. Undtaget Mike Leigh, der er faldet over de mange taler, som bliver en vigtig brik i hans forsøg på at lave en storladen skildring om den tids klassedelte og frustrerede England
Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk