Lokale seniorportrætter / Villy Søvndal er protektor for Kolding Selvhjælp

Villy Søvndal er protektor for Kolding Selvhjælp

Danmark er unikt hvad organisering angår, siger Villy Søvndal, der er protektor for Kolding Selvhjælp

(Halvdelen af artiklen bragt i Kolding Ugeavis 6. maj 2017):
- Konsekvenserne af rygning, overvægt og så stresskurven, der bare stiger, er nogle af de tilfælde, hvor jeg tror, selvhjælpsgrupperne kunne komme ind og gøre gavn for mange. For mange er alle tre eksempler vanskelige at håndtere, og de godt kunne bruge noget støtte. Sådan siger 64 årige Villy Søvndal, der fornylig har sagt ja til at være protektor for Kolding Selvhjælp. Dels fordi han selv bor i Sdr. Bjert, og dermed også Kolding, og meget fordi han havde en del med Lisbeth Bonde Petersen at gøre på det tidspunkt, hvor selvhjælpstanken blev født. Mange vil huske SFs fhv. formand Villy Søvndal som bragte sit parti i regering i oktober 2011.
 
Hvorfor har du sagt ja til at blive protektor for Kolding Selvhjælp?
- Det har jeg gjort, fordi jeg synes, det er et rigtig godt projekt. Jeg har jo kendt det lige siden jeg var socialudvalgsformand her i kommunen, hvor jeg blev valgt til byrådet i 82 og var med til at sikre, at Kolding Selvhjælp fik en økonomisk støtte. Jeg synes, det er en god ide at klæde folk på, så de kan hjælpe hinanden, hvadenten det er børn, der har mistet deres forældre eller andre af de ekstreme situationer, man løber ind i livet igennem, og hvor man kan have brug for nolge at snakke med og nogle og udveksle erfaringer med.

Diskussioner om det offentlige contra det frivillige
- Samtidig synes jeg også, det er sjovt, at det er opstået herude i Sdr. Bjert hvor embedslægen Vagn Christensen fra Ringkøbing via Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup Husholdningsforening kom og satte det hele i gang. '
- Arrangementet som Kolding Selvhjælps initiativtager Lisbeth Bonde Petersen havde fået sat i stand til et møde i vinteren 1986, fortsætter Villy Søvndal. Undervejs i samtalen husker han tilbage på dengang og alle de diskussioner, han havde med andre politikere, der sagde, at de der frivilligorganisationer bare var med til at tage penge fra det offentlige. Han argumenterede dels med ”en græsrodsbevægelse, der er med til at skabe en ring af solidaritet”, dels med ”at skabe en socialsektor, der samtidig med, at den bliver mindre, også bliver bedre, fordi den får de der modspil”. Alt sammen diskussioner, han i dag kommenterer med, at ”det var nogle slagsmål, der skulle til.”

Embedslæge om sygdomsforebyggelse
Vagn Christensen fortalte på det føromtalte møde om sit syn på sundhedspolitikken frem til år 2000, hvor hans holdning var, at folk selv kunne gøre noget for at forebygge sygdom, bl. a. ved at danne "selvhjælpsgrupper", hvorved Sdr. Bjert blev fødselshjælper for selvhjælpstanken

Hvorfor tror du, så mange har brug for selvhjælpsgrupper?
- Jeg er jo en af dem, der er tilhænger af et meget stærkt offentligt system, samtidig med, at jeg også synes, man skal anerkende, at der er nogle steder, hvor vi kan række længere ud, hvis vi har nogle stærke frivillige organisationer
Det gælder både i forhold til selvhjælpsgruppernes tanker om at føre mennesker sammen, der kan have gavn af at tale med hinanden, og som har det samme problem i forskellige ekstreme menneskelige situationer, men det gælder også nogle af de mest udsatte grupper vi har i samfundet som sindslidende, misbrugere m. v. som nogle gange har det svært med det offentlige system

Om organisering
Så jeg tror, det er med organiseringen på det sociale område, ligesom med så mange andre områder, hvor vi jo kan lave fredsbevægelser, miljøorganisationer, og hvis vi vil have et godt socialt system, så skaber vi det.
Sidder du og siger, at selvhjælpsgrupperne kan udvikle sig næsten i det uendelige?
- Det ved jeg ikke, men de har jo trods alt overlevet 30 år, og det er lang tid for en frivillig organisation. Vi lever i en tid, hvor vi tit snakker om at forny sig, for det er jo andre ting, de tager op i dag end da de startede, siger Villy Søvndal Da selvhjælpsgrupperne var aktive for over en snes år siden, var en efterspurgt gruppe ”Personlig udvikling”, hvor en gruppe i dag hedder ”Svært sensitive mennesker”.

Samfundets dårlige tone
Noget af selvhjælpsgruppernes funktion er iøvrigt, at lære at føre de udbytterige samtaler. Kontra samfundets dårlige tone, både via nettet og i Folketinget ved politikerleden.
Kunne man forestille sig en selvhjælpsgruppe i folketinget, hvor man lærte at tale pænere med hinanden?
- Ja, det kunne tit være tiltrængt, griner Villy Søvndal.
- Jeg synes grundlæggende at tonen i Folketinget i dag er anderledes, end den var, da jeg kom ind. Jeg sagde så tit, at vi skulle tale pænt til hinanden, også selv om vi var uenige og vi burde håndtere uenigheder på en måde, som udviser respekt for de implicerede.
- Det synes jeg ikke, der er ret meget af den politiske debat, der gør længere, den er til tider blevet ligefrem infam.

Politik personfokuseret

Hvad skyldes det?
- Jeg tror det skyldes, at hvor politik engang var mere indholdsbaseret, er det i dag blevet til en diskussion om personer, og deres kvaliteter eller mangel på samme. Istedetfor indhold er det blevet mere procesorienteret. Et godt eksempel kan være, når man spørger om, hvem er der den mest upopulære i øjeblikket? For politikere og journalister forfølger hinanden skarpt. - Min erfaring efter mange år i politik er, at politikere hverken er bedre eller dårligere end andre. De har bare et andet job end de fleste, og man skal i en debat lade være med at sidde og dæmonisere sin modpart.

De sociale mediers rolle
- En anden ting, der er med i debatforaet, er den, der foregår på de sociale medier. Der tror jeg, der er forskel på, hvor infam, man kan finde på at være, når man sidder overfor hinanden i modsætning til, hvis det kun foregår på nettet. Hvordan kunne du forestille dig, at selvhjælpsgrupperne kunne komme ind i billedet der?
- Der tror jeg, at medier og politikere burde tage en snak om, hvordan man sikrer en bedre debat end den, der er. I de tre år jeg har været syg, har jeg tit tænkt over, hvor meget man udsætter sig selv for. Så det er en ændret politisk/journalistisk kultur, der skal fremdyrkes her.
Hvis du tænker tilbage på din tid som udenrigsminister, er selvhjælpstanken så ikke udelukkende et dansk fænomen?
- Jeg tror, der er mange samfund i verden, hvor man hjælper hinanden, men ikke med det, man kan kalde den skandinaviske velfærdsmodel. I en række lande i Sydeuropa er der ikke en udbygget velfærdsmodel som hos os, så der bliver en række omsorgsopgaver over for børn, ældre og syge varetaget af familien.

Danmarks mange organisationer
- Men jeg tror til gengæld ikke, der er ret mange samfund i verden, der har det væld af organisationer, som vores samfund har; det er noget af det, der gør det danske samfund så stærkt.
- Vi har fagbevægelser, i gamle dage havde vi landboforeninger, der løfter ganske almindelige mennesker op, og vi har hele det organiserede foreningsliv, som laver et kolossalt arbejde.
– Og udgår det fra en lille by, hvorved hele selvhjælpstanken bliver den bys 30 årige fortælling. Et spørgsmål som hvad meningen med livet er, burde det forekomme i selvhjælpsregi?
- Principielt er der jo ikke nogen forhindring for det, men folk kommer nok i selvhjælpsgrupper af en mere konkret grund, så spørgsmålet med livet er vel mere egnet til foredragsregi og så måske med efterfølgende samtaler. Selvhjælpsgruppernes styrke er jo, at nogen har et problem, som de så mødes for a diskutere.
Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk