Artikler med brod / Livsmodig af Gitte Løkkegaard boganmeldelse

Livsmodig af Gitte Løkkegaard boganmeldelse

Kvindeligt selskab med noget på hjerte:
Gitte Løkkegaard: Livsmodig, samtaler med Christine Antorini, Ritt Bjerregaard, Hanne-Vibeke Holst & Anne Linnet (Udgivet af Politikens Forlag juli 2017) Anm. XXXXXX

(indsat 20 10 17)I takt med, at der bliver flere og flere aktive pensionister og samtalen vinder mere og mere indpas i arbejds - og privatlivet, er begrebet samtalesaloner vokset fra at være en diffus størrelse til i 2010 at blive konkretiseret i forskellige fora. Læs mere her
Sidste år tog bogmarkedet begrebet til sig med udgivelsen ”Modne mænd i samtale om livets patina” og i år svarer det svage køn igen med bogen ”Livsmodig, og senere følger fortsættelsen af ”Modne mænd..” der nu hedder ”Modne kvinder i samtale om livets patina”.

”Livsmodig” er bygget op omkring en række samtaler, der har fundet sted i over et halvt år mellem Gitte Løkkegaard og folketingsmedlemmet Christine Antorini, pensionisten Ritt Bjerregaard, forfatteren Hanne-Vibeke Holst og sangerinden Anne Linnet. De fire kvinder udveksler tanker og reflektioner om kvindeliv og det at blive ældre i en ungdomsfikseret verden. De snakker om alt der, der optager dem, idet de møder deres alder med nysgerrighed, samt om at forlige sig med døden og de sygdomme, der pludselig rammer.

Som mor og datter
Aldersforskellen mellem dem er betragtelig, hvor Ritt Bjerregaard, der er født i 1941, principielt kunne have været mor til Christine Antorini, der er født i 1965. Mellem dem er Anne Linnet, der er født i 1953 og Hanne-Vibeke Holst, der er født i 1959.

Grunden til, at jeg som mand havde lyst til at gå i clinch med bogen er, at jeg er i gang med mit andet ægteskab, men indimellem har haft en eller flere kvinder, som jeg var tæt på, så jeg vil påstå, at jeg er fortrolig med kvinders adfærd og tanker. Når jeg færdes i mine mandegrupper, koketterer vi med, at mænd udveksler mandehørm på et kulturelt niveau, mens kvinder sandsynligvis dyrker kvindefnidder.
 
Alsidige samtaler
Den opfattelse gør ”Livsmodig” til skamme, idet den dokumenterer, hvor alsidigt disse fire livskloge og livserfarne kvinder taler med hinanden. Og kvindefnidderiet er reduceret til en biting på den måde, at mange personlige og indlevede samtaler, der for nogen måske kan anses for for højtragende, tit får den forløsning, hvor alle implicerede griner sammen.
Dette forekommer f. eks. i en samtale, hvor en veninde til en af kvinderne har været uheldig med sine silikonebryster, hvorfor de andre gnækkende siger, at ”hendes patter er ikke i vater”
Modsat får mændene ”filler” i testiklerne. Fordi de får sådan nogle rynkeboller.
Eller i en af flere samtaler om alder, hvor én siger, at ”Når man bliver ældre, tjekker mændene lige ”hvordan ens aktier står”. Grineriet synes dog i alle tilfældene at være kortvarigt, og i det sidste eksempel konkluderer en af kvinderne, at kvinder skal holde op med at ”blive set på”, men i stedet selv se på.

Læseren som en flue på væggen
Samtalerne handler om bl. a. skam, kvindediskrimination, natlige dæmoner og utroskab, men også om flirten, overgangsalder og rynker, feminismens faser og om døden Når man læser bogen, føler man sig som en flue på væggen. Når først man kommer ind i samtalens flow, er man godt underholdt, og man forstår, at de fire kvinders venskab for længst har opbygget en gensidig tillid og en næsten intuitiv forståelse af hinanden. Men den anskueliggør også, hvad samtalekunsten kan, når der er flere tilstede, end hvis det kun var to, eller der måske var tale om en interviewbog.
 
Elegante mellemafsnit
Hvad der løfter ”Livsmodig ” op, er udvalgene af små mellemafsnit med citater fra litteratur og interviews som f. eks. Simone de Beauvoir til Linn Ullmann og Suzanne Brøgger. Disse lægger sig elegant ind i bogens egen rytme og sproglige atmosfære.
Mest interessant i bogen er det sidste kapitel om ældre kvinder, der insisterer på at få et liv ”til sidste suk”. Det er oftest dem, der fra arbejdsmarkedet har været vant til et fællesskab med andre kvinder. De er alle vegne i kulturlivet, og så er der dem, der er for fine til at være med i den der ”grå hær”. De har fat i den lange ende, fordi de kan tage del i samtalerne og diskussionerne, skrive læserbreve og blande sig, og de er alle sammen præget af en arbejdsmoral, der går op i nytteværdi. Dem beskriver Hanne Vibeke Holst med: ”Hvis man holder op med at være nysgerrig, og gå op i livet og sit eget liv, så er man jo næsten død. Så man skal forlige sig med sin energi og opsøge de steder, der passer til den.
 
Oplagt til læsekredse
Jeg ved ikke, hvor stor en del af befolkningen, disse samtaler er repræsentative for, men jeg vil mene, at det kræver sin mentalt modne kvinde, der i bogstaveligste forstand har levet livet, og som er vant til en social og intellektuel omgang med sine medmennesker. Men ellers ville en læserkreds kunne have stor udbytte af den, fordi den appellerer til læsernes egen livsopfattelse.
Siden jeg læste Bo Østlunds ”Modne mænd i samtaler om lives patina” Læs anm. Her har den nærmest været en bibel for mig, fordi den beskriver, hvordan mænd fortolker deres alderdom, meget ofte fortalt eksistentielt, og det er den vinkel, jeg savner i ”Livsmodig”



Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk