Arkiv / Med shamanismen som hobby

Med shamanismen som hobby

Svend Pedersen i gang med i midten af 90erne at lave den tromme, som skal hjælpe ham ud på hans shamanske rejse

(Artikel fra midten af 90erne) Når man står ude ved strandkanten og mærker bølgernes brusen og havet, som går i et med naturen, kan man få en umiddelbar fornemmelse af, hvad shamanismen er. Men også kun umiddelbart, for vi har i vores kultur lukket ned for både det lag, shamanismen befinder sig i, men også det lag, nogen kalder for ”det modernes menneskes platform”. Dette gør, at shamanismens egentlige lag er temmelig usynligt for de fleste.

Man skal således til filmkulturen for at finde en håndterlig nøgle ind til shamanismens forunderlige verden. En måde at påkalde sig shamanisme var, da en indianer i en drømmeagtig sekvens i filmen ”The Doors” fører Jim Morrison ind i en klippehule, så han kan blive et med jordens magi, ligesom det også handlede om shamanisme, da Jim Morrison senere sammen med The Doors i 70erne sang Light My Fire. Endelig var det også shamanismen, Jim Morrison portrætterede, da han lagde speak på den film, han lavede på en californisk filmskole, og hvor han sagde, at ”I seancen skaber shamamen en fælles hæmningsløs sanselighed”.

Shamanisme på museer

- Men vi behøver ikke at gå til filmen for at få eksempler på, hvad shamanismen står for, selv en tur på museerne kan fortælle os, at man også herhjemme har haft tydeligere tegn på shamanisme. Dette fortæller Svend Pedersen i en samtale, undertegnede lavede med ham i midten af 90erne, hvor han drev firmaet Artemis, der fremstillede plantefarver, i Erritsø ved Fredericia. Han var selv erklæret shaman, fordi ”det var det mest umiddelbare, jeg kunne finde, da jeg ovenpå hippiebevægelsen søgte et åndeligt ståsted.”

- Normalt er vi vant til i vores kultur at sige, at det, vi kan reducere til fysik og kemi, det er lig med virkeligheden, sagde han dengang.

Den spirituelle undergrund

- Men for en shaman er det kun den nederste del af virkeligheden. Den tilstand kom jeg til at engagere mig i, da jeg følte, at der manglede et eller andet i min dagligdag. Og da jeg havde gransket i det, fandt jeg videre ud af, at det er de kræfter, der ligger dybest i Danmarks spirituelle undergrund, jeg ville beskæftige mig med.

Når Svend Pedersen er ude på sine shamanske ”rejser” får han oftest en til at tromme for sig. ”trommeeffektens formål er at være drivkraft, så rejsen bliver dynamisk” Og beder man Svend Pedersen om at billedliggøre den forklaring, beskriver han den med, at ”det er ligesom at stikke fødderne i en syvmilestøvle og så bare køre derudad, og hvor hvert trommeslag er nogle kæmpeskridt, hvor man bevæger sig lynhurtigt i de indre landskaber, i øvrigt en lyd, der går på et-et-et hele tiden.”

Rejser med formål

- Ens rejser skal have et formål. Og har de ikke det, så kommer man ingen steder. Så man skal have spørgsmål, man gerne vil have svar på, og oftest skal man have hjælp. Og kernen i shamanismen er, at man bevæger sig, men rejser. Hen til hvadsomhelst, ind i et krystal, ud i verden eller et sted hen, hvor man godt kunne tænke sig at komme i kontakt med bestemte kræfter.
- Jeg har set sibiriske stammer, der benytter sig enormt af store trommer til deres rejser, og hos naturfolket bliver trommen som en hest og trommestikken til en pisk.”

Odin og Thor

Er dit kulturskift en reaktion på, at den egentlige shamanisme ikke var nok tilgængelig?

- Ja, der var i hvert fald været voldsomme kriser. Tænk bare på Odin og Thor og kristendommen, ihvertfald kristendommen er buset frem, og faktisk med en sådan kraft, at den ikke vil acceptere konkurrenter, på samme måde har den placeret sig i det gamle verdensbillede.

Byshamanismen

- Men senere er den så selv ved atter et kulturskift trængt helt på i en krog. Simpelthen fordi man indenfor videnskaben påstår, at livet består af fysik og kemi.

- I dag findes der sådan en afart, som man kan kalde en byshamanisme. Der betjener man sig dog hverken af trommer eller rasle, der nøjes man med at sætte sig ned og meditere. Byshamanisme er dog en moderne form, og grænserne for, hvad den egentlig er, står lidt uklart, så skal vi tale om byshamanisme, så er det nok den klassiske, der er den tydeligste.

- Selve ordet shamanisme er siberisk, og det har været betegnelse for et kulturelt stammesamfund, hvor shamanen har haft en vis rolle som f. eks. medicinmanden. Men det viser sig også, at vi har en endnu tættere på. Idet grønlænderne også har haft deres form. Ellers bevæger shamanisme sig ned gennem Canada og til Amerika, hvor der hos indianerne er shamanisme helt ned til Sydamerika.

Liv på mange niveauer

Skal man forstå shamanismens funktion som en, der i stil med Jim Morrisons livsstil havde behov for at trække sig tilbage fra samfundet en gang imellem?

- Det kan man godt sige, ja. For livet er jo utroligt komplekst. Det leves på mange niveauer. Og prøver vi på at splitte virkeligheden op i firskellige niveauer, så opdager vi, at den alleryderste skal er den, vi har vænnet os til. for den kan vi tage og føle på, det er den med fysik og kemi igen.

- Man bag den har vi igen en skal, der hedder det energetiske, den genkender vi rundt omkring i forskellige terapier. Tag f. eks. krystalterapi. Så kan de, der stadig satser på fysik og kemi, igen få ret. For så er det, de kloge mennesker kommer ind og siger, hvad kan vi bruge det til, det bliver så interessant for nogle mennesker.

Energetiske krystaller

- Andre vil da sige, at disse krystaller også har noget energetisk i sig, og så kommer den situation frem, hvor man laver krystalterapi.

- Så det at arbejde med energierne er et skridt hen imod shamanisme, men alligevel ikke helt endnu. For det er først i det øjeblik, hvor man bruger shamanismens egne metoder til at ind og kigge på et krystal, at det ligner lidt.

- Nogle vil måske benytte filosofien til at arbejde med, men der kommer man kun til en mentalt niveau. Og så er det ikke shamanisme, for der gør man jo på afstand af det.

Men for at prøve at konkretisere det, du siger, hvad er det så for befolkningsgrupper, der har brug for shamanisme?

- Det er alle de grupper, der føler, at de har et behov for at etablere et forhold til Jorden. De søger dette, netop fordi de aner, at Jorden er et levende væsen. Men det kan imidlertid godt give noget splid i dagens samfund, hvor de fleste er vænnet til, at Jorden, ja, det er noget, vi tager fra, hvad vi har brug for. ”imidlertid er dyrkelsen af shamanismen ikke betinget af, at man i forvejen har en bestemt tro, så det at jeg selv bekender mig til antroposofien, har ikke noget med min shamanske indstilling at gøre.

 
Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk