Rocking Kolding / Mexicanske Julian har fået musikgennembrud i Kolding

Mexicanske Julian har fået musikgennembrud i Kolding

Kolding er ikke en storby, men den har det hele”.                                                                                                          (indsat 2013) Sådan siger den mexicanske musiker Julian Maraboto, efter at han kun har boet i byen i knapt to år. Og det er vel at mærke ikke tomme floskler fra hans side, men den erfaring han allerede har i rygsækken efter, at det er lykkedes ham og hans bandvenner i Los Fuegos at få bygget et band op, som flere og flere snakker begejstret om, jo flere koncerter, de giver. Ellers spiller de også som Aduana, en af de andre musikere i Los Fuegos, der sammen med enkelte af musikerne giver separatkoncert, ligesom Julian Maroboto selv giver solokoncerter. 
 
Love at first sight
Og det er ikke kun i Kolding, publikum kan lide deres musik, da de for nylig var oppe til Riverboat Jazz Festival, kunne publikum slet ikke slippe dem, så mange ekstranumre måtte de give. Julian Marabota, der er dansk gift, ”det var love at first sight”, bor med sin kone i Kolding, mødte først musikeren Marion fra Costa Rica, og siden kom de øvrige musikere fra Colombia, Bosnien, Cuba, Costa Rica og en enkelt dansker til, og Los Fugitivos var en realitet.                                                                                                         

Band ved et fingerknips

– Pludselig, som ved et fingerknips, havde vi et band, siger Julian Marabota om Los Fugitivos, hvori han både er forsanger og sangskriver. Han har på rekordtid lært det danske sprog, men i ydmyghedens navn siger han, at vi ”bare skal sige til”, hvis der er noget af det, han siger, der kræver en nærmere forklaring.                                                                                                                         – Vi spiller både kopinumre og traditionelle hits, men også vores egne sange, oplyser han om sit band, der trakterer publikum med deres respektive hjemlands sange, spillet i genrer som folk, latin, rock, country & western, reggae og balkanlyde. De er mangfoldige i udførelsen af deres sange, hvor deres grundinstrumentering af guitarer, slagtøj og harmonikaer, suppleres op af saxofoner, ukulele, congas, og de optrædende performances er hver gang afstemt efter det aktuelle publikums behov.                                                                                                                              - Vi er ret ”confused” som musikere, fortsætter han, idet han spørger, hvad det hedder på dansk”, og da vi svarer ”forvirrede”, kommer et taknemmeligt smil frem over hele ansigtet, som et udtryk for, at han da blev lidt klogere.                                                                                       

Universel musik

- Musik er en vigtig måde for musikere fra så forskellige lande som os så hurtigt kan finde sammen. Fordi musikken er et universelt sprog kan vi kommunikere med hinanden, så vi hurtigt kommer til at kende hinandens baggrunde.                                 - Når vi øver kan én sige, at i mit land ville man gøre sådan, så lytter vi andre og siger fint, det gør vi også her, for vi giver hinanden tilbagemeldinger på det hele.                                                                                         – Bandnavnet Los Fugitivos kom bare, for vi er ikke så opsatte på ”runaway” som andre, i vores tilfælde må det gerne give mening. Vi elsker at spille vores musik og fortælle vores historier, og vi håber på snart at kunne udgive en CD.                                                                                                                      Hvordan oplever du ellers Kolding?                                                                                -  Kolding er multikulturel, og jeg er en heldig kartoffel at bo her, smiler han.  Samtalen foregår nede på Godset, og da vi efter samtalen går ned til havnen for at tage et billede, improviserer han, samtidig med, at han snakker, nogle guitarlyde frem, som relaterer til gruset, vi går på, trafikken, der drøner af sted, og til sidst at spille et par bluesakkorder, mens han fra havnekanten står og ser ind over byen                                                                                                                                 - Ingen byer i Mexico med 60.000 indbyggere kan hamle op med de multikulturelle tilbud som Kolding kan. Jeg er hverken mexicaner eller dansker, jeg er en blanding, der tager det bedste fra begge lande, og jeg synes, det er spændende, som man kan bruge forskellige landes kultur, som vi kan og gør i Los Fugitivos siger Julian, der har arbejdet med reklame og kommunikation                                                                                                                                                                                                                                               - I Mexico er der masser af sociale problemer, hvad jeg slet ikke finder i Kolding, og kan jeg hjælpe som borger, vil jeg hellere end gerne gør det.                                                                                                                                   -  I Mexico bliver man opfordret til at udvikle sig i en bestemt retning, sådan er det ikke her i Danmark, hvor man gerne må bruge de evner, man har. Det er spændende at lære et nyt sprog, så min måde at sige tak til Danmark på er ved at spille og give publikum en masse gode oplevelser  
Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk