Rocking Kolding / Musik på hjernen boganmeldelse

Musik på hjernen boganmeldelse

Musikkens mysterier synliggøres:
Peter Vuust: Musik på hjernen (Bog, udgivet af ArtPeople 6. april 2017) Anm. XXXXXX
(Indsat 26 05 17) Vi spiser for at overleve, har sex for at opretholde arten, og indsamler viden for at udvikle os og optimere vores overlevelsesmuligheder. Men at musik også bliver inddraget i disse livsfakta i Peter Vuusts bog ”Musik på hjernen”, kan muligvis undre, for musik er jo ikke noget, der som mad og sex er nødvendigt for artens overlevelse. Her vil de fleste nok opfatte musik som en følgesvend, man kunne tage frem og bruge efter bekvemmelighed. Lidt på et niveau, som når Benny Andersen engang sagde, at ”musik gør en svag på en måde, så man bli´r stærk.”
 
Følelse af nydelse
Men som hjerneforsker er Vuust klar over, at når vi foretager os noget, der gavner artens overlevelse, udløses der et stof i hjernen, kaldet dopamin, som på samme måde som oplevelsen af musik, vækker en følelse af nydelse. Musikken er altså vigtig for os, og i bogen undersøger Peter Vuust således, hvad der sker i hjernen, når vi lytter til og spiller musik.

Om at tale hen over hovedet på sine læsere
Udover det at være hjerneforsker er Peter Vuust også jazzbassist og i Kolding har vi set ham flere gange i forskellige konstellationer i koncerter hos JAZZ6000. Disse to professioner og interesser har han forenet i sit arbejde med at kortlægge, hvordan menneskehjernen reagerer på musik. I bogen fortæller han populærvidenskabeligt og uden at tale for meget hen over hovedet på sit publikum om både egne og andres forskningsresultater om, hvad der sker i hjernen, når vi lytter til musik. Flere steder anfører han, at det faktisk var lytningen til Paul McCartneys ”Venus and Mars”, der satte ham i gang, allerede som 13-årig. Vel taler Vuust ikke decideret hen over hovedet på sit publikum, men flere steder bliver han for en ikke – musikuddannet som undertegnede lige lovlig videnskabelig.
 
Musikmysterier for dummies
Til gengæld må man lade ham, at hvis man bare har den mindst smule interesse i at lære visse begreber nærmere at kende, at han så har en lettilgængelig måde at forklare selv dummies om musikkens mysterier på. I et afsnit belyser han på glimrende vis forskellen på musikeres og ikke-musikeres hjerner, og da han tillige er inde på, om der findes et særligt gen for musik, er vi et muligt svar nærmere på, hvorfor vi alle mere eller mindre, har musik på hjernen.
 
Melodi Grand Prix til debat
Underholdende er Vuust, når han et sted i bogen beskriver, hvordan musikken på én gang bekræfter og overrasker vores forventninger. Et eksempel er den gamle Melodi Grand Prix-vindersang ”Fra Mols til Skagen” fra 1995, skrevet af Lise Cabble og sunget af Aud Wilken. Kan man huske denne sang ved man, at f. eks. en banjo har en fremtrædende plads samt et tonalt lidt usædvanligt omkvæd. Men når disse elementer bliver gentaget mange gange, så bliver vores forventninger til sangen opfyldt.
 
God og dårlig musiksmag
Bogens mest interessante afsnit er ”Hvad bestemmer vores musiksmag”, fordi Peter Vuust her mest kommer i øjenhøjde med sine læsere. Hvor et stående mundheld mellem musikelskere ellers tit har været, at smag ikke var noget man kunne diskutere, så går Vuust planken ud, idet han konstaterer, at mange ofte argumenterer med, at et for simpelt musikstykke ikke er godt, idet han siger, at ”musikalsk kompleksitet ikke nødvendigvis er identisk med kvalitet”.
 
Faktorer bag musiksmag
Senere i afsnittet tilføjer han, at vores musiksmag bestemmes af mange forskellige psykologisk og sociologiske faktorer, og kommer i sin forklaringsrundgang omkring udtrykkene ”landeplage” og radioens ”ugens uundgåelige. Her konkluderer han dels, at når et nummer bliver spillet tilstrækkeligt mange gange, at det så bliver et hit via genkendelsens glæde, dels at ”en af de oftest rapporterede observationer i.f.m. musiksmag er, at den udvikles i ungdomsårene”. Han ender sin flere sider lange forklaring med at konstatere, at der ikke er nogen simpel formel, der kan forudsige vores musiksmag. Og slutter med at stille spørgsmål, om man kan ændre sin musiksmag, og kunne der være noget vundet ved det?”.
 
Mestrer at levende- og synliggøre overflødige emner
Det, Vuust mestrer her er, at levende- og synliggøre en række emner, som i almindelig samtale nok ville blive betragtet som for ligegyldige til at beskæftige sig med
 
Det er fortsat Peter Bastians bog ”Ind i musikken” fra 1987, der har førertrøjen på, hvad angår musikvidenskabelige beskrivelser angår. Men Peter Vuusts bog ”Musik på hjernen” sniger sig deropad, fordi den formår at sætte ord på en række spørgsmål, som i ens daglige omgang med musik måske kan vække undren.
Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk