Rocking Kolding / Navnet er Hempler (koncertanm.)

Navnet er Hempler (koncertanm.)

Koncert med Claus Hempler, Godset 17. maj 2019 Anm. XXXXXX
 
Claus Hempler er en overraskelsernes mand. Bedst som mange sikkert troede ham færdig, var han for en sæson siden med i Toppen af Poppen, og siden da synes det som om, han har fundet nogle muligheder i det danske sprog, hvor han ellers kun har beskæftiget sig med det engelske. Det gjorde, at han kort tid efter udsendte albummet Kuffert fuld af Mursten, og som han gav koncert med på Godset 17. maj.
Her lagde han ud med et gammelt Cohen-cover, ’Alle ved besked’, hans egen version af ’Everybody Knows’. Altså en hilsen og en hyldest til en kollega, som Hempler både direkte og indirekte hylder på ’Kuffert fuld af mursten’. Senere hen i koncerten fremkom det med sangen ’Mig ovenpå dig, dig ovenpå mig’, hvor Hempler synger om Cohen.

Usædvanlig dispositionsmodel
Men allerede et lille stykke inden i koncerten, var det nummer fra nummer hentet fra hans nyeste album Kuffert Fuld af Mursten. En ret usædvanlig dispositionsmodel for en kunstner, hvor sædvanen til koncerter ellers er, at kunstnerne kun har højest en lille håndfuld nye melodierne med, og som ellers plukker løs af ege bagmateriale.
Måske svaret skal søges i, at Hempler ikke har et bagkatalog fyldt med hitnumre.
For Hempler kører efter sin egen helt specielle kulturidentitet, idet Kuffert Fuld af Mursten ikke blev udsendt som en CD, men som en vinylplade. Læg dertil, at stort set alle Hemplers numre et langt stykke hen ad vejen er beregnet til herreværelsets traditioner.
 
Afgudsdyrkelse contra Hempler
Der er også langt fra musikmarkedets baseren sig på afgudsdyrkelse til Claus Hempler, der står midt på scenen i en ydmyg position, men som til forskel fra andre ligner en forløst melankoliker. For, som han sagde: »Det er stressende for en mand på min alder pludselig at være hip«, til sit publikum, der kvitterede med lange klapsalver.
»Hvad skal jeg nu skrive sange om«, spørger han et andet sted i koncerten og fortsatte: »Muntre festsange?«.
 
Selvtillid og tro
Koncertens bedste numre var ”Alle ved besked”, ”Navnet er Hempler” og ”Gammel Travhest” Bedst på den måde, at de alle er uptemponumre, en disciplin, Hempler ellers ikke rutter med. Og til koncerten var de brugt som en opadgående spiral, hvor numrene fik mere luft under vingerne, og som Hempler ellers koketterede med, at ”når jeg nu spiller numrene kronologisk, kunne man jo også have nøjedes med at høre den hjemme på anlægget, men jeg synes altså, det er noget andet med en koncertafspilning”, fortsatte Hempler og erkendte dermed, at hans prioritering er en blanding af selvtillid og tro.
Hvad der også gav klapsalver var, da Hempler fortæller anekdoten om, at de nye sange er blevet indspillet hurtigt eller i pauser, fordi Jacob Binzer fra D-A-D larmede fra kælderen i samme hus med sin forstærker. Så måtte Hempler udnytte de huller, der opstod, hvilket er en metode, der klæder hans ellers stramt kontrollerede udtryk.
Ikke stemte instrumenter
Med i Hemplers band var Mika Vandborg, som musikelskere også kender fra Electric Guitars og før det Gnags, hvor det var en fornøjelse at overvære dennes nænsomhed og respekt for de enkelte numre. Undervejs i koncerten kunne det ærgre, at det var for tit, at instrumenterne ikke var afstemt ordentligt, ligesom albummets sidste nummer ”Humørbussen”
Efter det var det tid til ekstranumre, og hvor det her er kotume hos etablerede kunstnere mere at se frem end tilbage, foretager Hempler et benspænd og fortsætter koncerten med to numre fra pladen ’The Return of the Yes Man’ fra 2007. Det afslørede afstanden mellem de gamle og de nye numre
Mellem de nye numre findes ’Op’, hvori denne tekstlinie forekommer »Jeg høster hvad jeg kan/ Af de billigste point/ Jeg skriver mine memoirer/ Men jeg husker ingenting«.
Så ved at give sig til at synge på dansk iført et jakkesæt, sit forhold til vinyl, og modsat stort set alle andre på den danske rockscene turde være ydmyg, har han fundet sig en uventet comfortzone, der nok skal lokke en masse nye tilskuere til..



Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk