Rocking Kolding / Nicolai har lavet plakatvæg

Nicolai har lavet plakatvæg

Nicolai Biograf har lavet plakatcollage

Lige fra Nicolaikomplekset åbnede, er der en lille håndfuld motiver, der har været med til at give stedet sin identitet. Først og fremmest er der det af neonrør dannede blomstermotiv på væggen ud mod Nicolai for Børn, der med sit Christiania look er med til at fortælle publikum, at disse omgivelser er noget ganske særligt. Men der er også det oplyste egetræ ovre ved Nicolai Scene, samt de oplyste neonrør langs gårdspladsen. Indvendigt følger Nicolai Biograf nu efter, idet der på den store vægflade oppe i Videoteket er hængt plakater op for en række af de film, biograferne har spillet gennem årene.

Æstetik og historik

Det er nøje udvalgte plakater, der er hængt omhyggeligt op, hvor æstetik og historik går op i en højere enhed, samtidig med, at der er taget hensyn til både den bjælke der deler rummet samt væggens niveauforskel. Tager man sig som iagttager god til, så vil man opdage, hvor mange plakater, der æstetisk spiller op til hinanden. Således f. eks. med den konservative og småkitchede stil på "Philomena" overfor den syrede afblegede stil på Doors plakaten til "When You´re Strange". Der appelleres også til husarerne, når den med både slør klædte og elektrisk guitar bærende kvinde på ”Crossing the Bridge”, får modspil at et par dejlige kvindeben på "Romance and cigarettes"

Plakater med historisk vingesus

Men plakatvæggen har også en historisk mission animationsfilmmæssigt, når man som tilskuer mindes den plakatkunst, der var brugt på film som ”Persepolis” og ”Waltz with Basir”. Effekter fra plakater er anvendt, når man ser hårtotten fra filmen ”Meteora” nederst i højre hjørne, ligesom virkelighedens historiske vingesus har fundet plads, idet plakaten til ”Putins kys” også findes

 

 

 

Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk