Film fokus / Ole "Bogart" om at udnytte en deroute

Ole "Bogart" om at udnytte en deroute

Ole ”Bogart” om at udnytte en deroute

Umiddelbart lyder det banalt, når Ole Michelsen via filmprogrammet Bogart i 17 år lykkedes at slå til lyd for, at ”film skal ses i biografen”. Lige så banalt kan det lyde, når Ole Michelsens budskab i dag er, at ”der er grund til at være glad på trods af ydre forhold”. Alligevel skal man ikke snakke med ham i mange minutter, før banalitetsudsagnet falder til jorden som en gammel filmstrimmel for i stedet for at blive erstattet af holdningen fra et medmenneske, der kender til deroutens vilkår gennem sine tyve års kamp for ædruelighed. Ole Michelsens år med Bogart var kulminationen på en karriere med filmens verden, der startede, da han arbejdede som assistent for den franske filminstruktør Jean Pierre Melville, og som lærte Michelsen, at han ikke skulle være instruktør, men formidler af film. Bogart blev således til et program, der gennem årene skulle være med til at forme dansk filmkultur. Han har indenfor de sidste år skrevet bøgerne Film skal ses i biografen, i 1997, Den dansende dæmon, 1999, som handler om alkoholisme, og endelig novellesamlingen Natten har tusind øjne fra 2002.

Foredrag uden offentlig interesse
I dag er han tit ude at holde foredrag, hvor temaerne er ”Dans med dæmoner”, der tager udgangspunkt i hans bog og ”20 år på vand og brød”, som fokuserer på danskernes alkoholkultur, og som i hans tilfælde tager udgangspunkt i hans egen tyveårige ædruelighed, et emne han desuden også underviser i. Der er også temaet ”Den værste sorg”, der handler om at miste et barn, som i Michelsens tilfælde var hans datter Trine, der døde af kræft i 2009. At miste hende betød en stor sorg for Ole Michelsen, som han ikke kunne rumme, og som ikke stillede spørgsmål, men som blev en livsledsager.
Hvilket emne taler du mest om, når du er ude at holde foredrag?
- Det er periodevis, hvad jeg snakker mest om. Her i 2013 har jeg mest tale om det at miste et barn, hvor jeg har været flere steder i Jylland fra nord til syd. De, der spørger efter dette foredrag, er den gruppe mennesker, der selv har mistet et barn, og det er koncentreret i grupper af mennesker rundt omkring i landet.- Men ellers så er det en type foredrag, der ikke er nogen stor offentlig interesse omkring og noget, der meget foregår i diskretion, siger Ole Michelsen idet han indrømmer, at det stadig kan hjælpe ham i hans egen sorgbearbejdning, for ”alt det jeg foretager mig har en stor udviklende effekt på mig selv”
 
Roller til forskellige personer
Hvordan lever du ellers dit liv i dag?
- Jeg lever med mine forskellige lag, hvor mine personer er roller, jeg træder ind og ud af. Jeg møder stadig mennesker, der har et forhold til mit gamle program og kan fortælle mig noget, jeg har sagt for 25 år siden, og som jeg ellers selv helt har glemt, så den person er jeg stadigvæk.
- Men jeg vil ikke være anmelder mere, for, som amerikanerne siger, ”I`ve have had my piece” ligesom jeg heller ikke har lyst til at bombe film tilbage til stenalderen, som man engang imellem kunne have lyst til, så det må andre tage sig af.- Dog optræder jeg gerne ofte i Aftenshowet i TV, hvor jeg kører på min glæde og begejstring ved film.
 
Filmafhængighed
Er der ikke fortsat så meget art cinema gén i dig, at du følger med?
- Jo, det kan du tro, jeg gør. Når andre er afhængige af cigaretter m. v. er jeg afhængig af film, så en uge uden film for mit vedkommende ville være utænkeligt, og jeg ser da også ca 80 film om året.
- Og bemærk venligst, at jeg også ser en film som Alle for to. Ikke fordi jeg skal skrive om det, eller formidle det til andre, men jeg vil gerne, som den jeg er, følge med i, hvad der foregår, men ellers så er Alle for to nok et skrækscenarie for mig, griner Ole.
Det lyder som en smule selvpineri fra din side?
- Ja, det kan du sige, griner han højt og fortsætter: ”men inden man bliver gammel og går rundt og brokker sig og siger, at alt det der lort, gider jeg ikke at se, så synes jeg, man bør se den, ellers så har man ikke bevæget sig.
Synes du ellers ikke, art cinema genren har fået sig en opblomstring, set ud fra titler som f. eks. Hushpuppy, Amour og De urørlige?
- At de urørlige skulle blive så stor, skyldes jo, at den er ren mainstream, men at Amour også bliver det skyldes vel, at den kommer med alle former for ros fra alle festivaller.
 
Gode film har en afsmittende virkning
- Amour er jo en film med en høj etik og at man i et parforhold har at opføre sig ordentligt, fortsætter Ole, idet han priser en anden aktuel film, ”Barbara” som er endnu en af tidens fremragende film.
– At der er så gode film på markedet, har jo en afsmittende effekt på det øvrige filmmarked. Det er ikke dårlige tider for smalle film, folk vil godt se film, hvor der er noget at tænke over, snarere end underholdningsbegrebet, for det er der som regel ingen overraskelser ved.
Når du taler om film, hvordan synes du så, at art cinema filmen har udartet sig siden Bogart?
- Danske komedier vil folk stadig gerne have min holdning til, skynder Ole sig at føje ind, inden jeg kunne finde på at omtale ham som frankofil. Hans kommentar sætter en gemytlig meningsudveksling i gang, hvor jeg vil høre hans holdning til, om ikke tidens art cinema film gør meget ud af at beskrive vores medmenneskers hverdag i andre lande.Ole Michelsen har her sin egen udlægning:
 
Flere film om ældre
- Mange medier bruger forskellige platforme til at beskrive, hvordan folk lever deres film ude i verden. Først og fremmest så skal man aldrig undervurdere publikum. Til gengæld tror jeg på, at der er en voksende interesse for film om folk, der er kommet på den anden side af de 70.
– I den sammenhæng tror jeg, at vi som en kontrast til film om unge mennesker kommer til at se en bølge af film, der handler om ældre mennesker. Denne tendens startede med The Best Exotic Marigold Hotel og fortsætter med Kvartetten som fik premiere i slutningen af februar 2013.
Var det at være anmelder en rolle, der sled for meget på dig?
- Nej, det synes jeg ikke, men jeg havde også den grund til at holde, at det var på det tidspunkt, hvor min datter blev syg af kræft, og hvor jeg kunne se, at mit arbejde var uforeneligt med at skulle rejse til London og interviewe f. eks. Bruce Willis.
- Ellers så er jeg meget opmærksom på at holde op i tide, snarere end at nogen siger, at nu har han siddet for længe. Jeg har fået lov til at anmelde film i 17 år. Desuden var jeg ved at blive træt af at skulle arbejde med budgetter og have kontakt til en masse mellemledere.
I medierne fører du dig frem som én, der kærer sig om ressourcesvage mennesker. Er det bevidst fra din side?
– Er der nogen, der kender til derouten, så er det mig, og jeg er til stadighed opmærksom, hvis nogen har et problem. Hvis det ser ud om jeg kun omgås de mest ressourcesvage mennesker, så er det ikke tilfældet. Jeg er sammen med en stor gruppe kunstneriske medarbejdere med i Kunstfestivallen Lys over Lolland, for jeg har et stort behov for at anskueliggøre, at jeg også er der for de andre. Men jeg kender derouten, så kan jeg hjælpe andre, så gør jeg gerne det  

 

Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk