Lokale seniorportrætter / Fhv. paster Ole Jørgensen ang ensomhed

Fhv. pastor Ole Jørgensen ang ensomhed

- ”Kig op, når du går derude, den der ser ned, kommer ikke i himlen”, et citat Ole Jørgensen tidligere har brugt som en af flere recepter på et godt liv (Privatfoto)

(Kolding Ugeavis febr 2014) Uanset hvilken status man har haft på arbejdsmarkedet, kan det for mange seniorer være en brat overgang at skulle forlade det og pludselig kunnedisponere over al sin tid. Jo flere fritidsinteresser man har, eller jo større et netværk man har sørget for at skabe sig, desto nemmere synes overgangen at blive, selvom der altid vil være nogen, for hvem man lige skal vænne sig til ikke at have et betalt arbejde i forhold til længere.Ole Jørgensen, der har været præst i Kolding i 30 år, havde i forvejen flere fritidsinteresser, f. eks som korsanger og medlem af Kolding Kammerorkester, sit badminton – og tennisspil samt den gamle træbåd, han sammen med fire venner har passet. Da han så kom på efterløn for et lille år siden, kom der et par stykker aktiviteter til, bl. a. er han under oplæring som operatør i FILM6000, der driver Nicolai Biograf. Ole Jørgensen er gået på efterløn samtidig med sin kone Tove, der i flere år har arbejdet som pr kvinde i Haderslev Stift. De er flyttet fra præsteboligen i Hyrdestræde til et lille rækkehus i midtbyen, ”for kontakten til midtbyen kan de ikke undvære”

Livet er en gave
–Jo, vel er det vigtigt at have nogle mennesker omkring sig, for ellers bliver man én, der hele tiden må hive sig selv op ved håret, hvad der som bekendt godt kan være svært, også om man har meget hår. Livet er en gave, men sommetider kan man måske ikke lige få øje på det, og så træner man til at møde noget andet end sig selv. Er man i dårligt humør, er det ikke en god løsning at blvie siddende hjemme i sofaen.
Har du gennem dit arbejde været ude hos mennesker, der har følt sig ensomme og har du givet dem råd for, hvad de skulle?
- Ja, det har jeg da. Men jeg har ikke andet råd, end at man må op af stolen, hvis man ahr muligheden, ud hvor solen skinner eller blæsten blæser og noget derfor altid kan ske. Sådan har jeg det i hvert fald selv.
– Udenfor i livet, i sammenhæng med andre og nogle gange såmænd bare tilfældigt på gaden, kommer man ud for noget, der påvirker en, skubber til én eller trækker én. Udenfor risikerer man at blive omvendt. Og sådan er det jo godt, når der er forandring, man trænger til.
– Man kan også læse en bog og lade sig fange ind af det univers, man møder der. Eller se en film. Vigtigt er det, at man erkender sin afhængighed af andre mennesker, og tør stå ved den. Så har man ikke kun den mulighed at trække sig selv op ved håret.

Bibelanvisninger mod ensomhed
- Som præst møder man mange, der har mistet deres ægtefælle, og så er der jo selvfølgelig et stort behov for snak, og den fase skal man have lov til at være i i lang tid, siger Ole Jørgensen.
– Vi skal have lov til at sørge og ingen skal for hurtigt gå den tid igennem. Men på et tidspunkt må man have ny næring, og så må man ud at hente den et andet sted end hos sig selv, hvis man har muligheden. Ole Jørgensen nævner onsdagscafeen i kirken som et godt sted at gå hen, men oplyser ellers, at der er mange af den slags steder.
Findes der nogle anvisninger i bibelen, der kan modvirke ensomheden?
- Budet ”du skal elske din næste” betyder jo bl. a., at der kræves noget af os. Og det er ikke det værste, at der gør det. Det værner om den betydning, du har som medmenneske
Tror du, Gud har tænkt i f. eks. ensomhed, dengang han har formet de ti bud?
- Det kan jeg jo ikke vide, griner Ole, og fortsætter:
- Der er i Bibelens begyndelse to forskellige fortællinger om Adam og Eva. I den første bliver de skabt på samme tid, og har således fra begyndelsen hinanden, men i den næste kommer Adam først, og han bliver bare udstyret med en spade og bliver sat til at dyrke jorden. Det er naturligvis ikke nok, for arbejde er ikke alt. Adam klager sin nød og Gud skaber så dyrene, så hans ensomhed ikke skal være total. Men heller ikke det er nok, og så kommer Eva, der passer bedre til ham. Så de ter da inde i billedet, at alene dur det ikke.

Identiteter
– Disse billeder kan forstås sådan, at der altid er noget, man kan gøre, Hvad enten du er stor eller lille, spiller du en stor rolle i andre menneskers liv. Det er selvfølgelig lettest, hvis man ahr sit helbred og sin førlighed, og sværere, hvis man sidder i kørestol og er syg, dårlig og dement. Men selv den, der ingenting kan, har også betydning for andre.
- Vi fokuserer i vores arbejdsliv meget på den identitet, vi har fra det, vi kan og gør. Men der er jo andet, der er vigtigere end det, identitet der også gælder, når vi ikke længere er, hvad vi var, og kan, hvad vi kunne. Det er den identitet, vi har ved at værens nogens børn, nogens forældre, nogens venner, kæreste osv.
- Da min mor døde på Hospice i Vejle talte hun og jeg f. eks. om, at det også var en opgave at skulle dø. Apostlen Paulus siger et sted, at ”ingen lever for sig selv og ingen dør for sig selv”, så selv når man bliver lille og afmægtig og der kun er tilbage at dø, har man betydning for dem, der er omkring en. At vise sine børnebørn, at man tør, er en stor gave at kunne give fra sig, at holde fast i den taknemmelighed, liget ahr givet anledning til er en værdighed at vise frem, der betyder meget for dem, der bliver tilbage.

Roller med værdighed og muligheder
Er det så familien som institution, vi ikke er gode nok til at dyrke?
– Der er jo en masse forhold, vi har i vores liv. Som ægtemand, kone, far, mor, barn, ven, nabo, kæreste eller kollega.
– Og hvad der er vigtigst af det, det varierer vel fra menneske til menneske. Nogle har tættere relationer til venner end til familie, det kan være forskelligt.
– Men ”ingen lever for sig selv og ingen dør for sig selv”. Det er det afgørende, og fra det vilkår, som både er krævende og givende, kommer de muligheder, der altid vil være der, også når du holder op med at arbejde.
– Vi dyrker i vores tid individets udfoldelse, så det er nogle gange komisk. Måske er det tiltrængt, at vi øger opmærksomheden mod den afhængighed af hinanden, der er glæde i, også når man ikke mere står øverst på skamlen.I en klumme, jeg engang skrev, citerede jeg en anden for at sige: ”Kig op, når du går ude, den der ser ned i jorden, kommer ikke i himlen”. Det skal tages med et gran salt, men en dag kom jeg gående på et fortov i kraftig regn med min opslåede paraply, hvor der så kom en kvinde gående imod mig med sin paraply.
- Da fortovet kun var en meter bred, holdt jeg paraplyen på skrå, så hun kunne komme forbi og i det øjeblik, jeg befandt mig under hendes paraply, og vi passerede hinanden, smilede vi hinanden et sødt smil.
- Ikke andet end det, og det varede kun et sekund, men alligevel: Det smil, jeg fik, var med til at gøre min dag god, for jeg havde haft noget sammen med et andet menneske, og det ville jeg ikke have oplevet, hvis jeg havde siddet hjemme i sofaen.
Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk