Lokale seniorportrætter / Peer Plougmann vil arbejde til han skal bæres ud

Peer Plougmann vil arbejde til han skal bæres ud

Det fhv. Kridthusets Peer vil arbejde, til han skal bæres ud

At droppe arbejdslivet kan for nogen føles som en befrielse, mens det for andre kan være en hård nød at tackle. Men der findes også de seniorer, der agter at arbejde så længe, de kan, også selv om deres erhvervskarriere ind imellem møder stor modstand.
Den gruppe hører den i 2013 65-årige Peer Plougmann til. Har Kolding nogensinde haft en decideret musikkonge, så må den ære tilfalde Peer Plougmann, takket være hans mange år i både 80erne og 90erne med Kridthuset, det nuværende Tavlen. Kridthuset med dets indbyggede koncept med, at man kunne tegne med kridt på bordene hvilket ikke kun var et Kolding-fænomen, også i Åbenrå, Esbjerg, Vejle og København blev der oprettet Kridthuse. Så mange spor i sandet har Kridthuset efterladt, at da Lars Lilholt under sin koncert på Amfiscenen i august skulle introducere et nummer, rundede han lige sine referencer til Kolding, og mindedes i den forbindelse alle de hyggelige stunder, han tidligere havde haft i byen, når han spillede på Kridthuset, og hvor han huskede Peer Plougmann.
– Jeg var ikke selv tilstede ved koncerten, men nogle af mine venner sms´ede da til mig fra Amfiscenen, hvor de spurgte, om jeg var tilstede. Det var jeg ikke, men at få sådan en hilsen, smigrer da, siger Peer Plougmann, da vi besøger ham i hans hus i midtbyen.
At Peer Plougmann har haft nogen af den tids fremmeste kunstnere til at optræde på Kridthuset fremgår af alle de autografbilleder, han har hængende på trappeafsatsen i sit hus. Det er billeder af ham både sammen med Fats Domino, et billede af ham og Roy Orbison og Lillian Boutte, der hænger i stuen.
 
Kendte ikke Roy Orbison
Tillægger man nu Peer et kendskab til musik, så er det skudt ved siden af:
- Da Roy Orbisons manager ringede og spurgte, om jeg ville køre en Europa- tur med Roy Orbison, svarede jeg, at jeg lige havde en anden kunde i telefonen, men om jeg måtte ringe ham op igen om et par timer. Manageren sagde ok, og i mellemtiden cyklede jeg ned på biblioteket for at læse lidt om Roy Orbison, for jeg anede ikke, hvem det var.
- Da jeg så havde læst lidt om ham, fattede jeg interesse for hans historie, og købte så turen med Roy. Sandheden er, at jeg intet ved om musik, men når vi har haft koncerter med en kunstner på Kridthuset, så har jeg altid stået bagest i rummet og bedømt kunstneren udfra publikums reaktioner, og det har givet mig en fornemmelse af tingene.
Når man snakker med den i dag 65-årige Peer Plougmann, virker han lige så frisk som dengang, og han siger, at han fortsat vil arbejde, ”lige til han skal bæres ud af huset”.
Vi kommer ind på lidt prekære emner som for eksempel hans stop med musikbranchen, da han ellers på den gamle Alexandra Biografs adresse i København havde opført det nyeste Kridthuset.
 
Konkurs-situation
Hvorfor gik du konkurs med Kridthuset i København?
– Fordi jeg som jyde ikke kunne hamle op med alle de musikalske netværker, der var i København dengang.
Bærer du nag over, hvad der skete?
– Jeg efteranalyserer da altid. Men samtidig er jeg sådan indrettet, at er der et opgør, der skal tages med nogle mennesker, så tager jeg det opgør, for så bliver tavlen renset, og så kan vi alle komme videre bagefter. Hvis det skal være sammen med nogen, skal kemien være i orden, omvendt kan man ikke hjælpe alle jordens skabninger. Og måske lyder det banalt, men penge har aldrig sagt mig noget.
Men penge er da et godt middel at måle sin succes i forhold til?
– For mig er penge kun et middel, ikke et mål. Jeg har haft en million til at stå i banken, og jeg har skyldt banken en million, så jeg er ligeglad med, om det har været plus eller minus. Når jeg tidligere har lavet de store koncerter, så kan jeg have været heldig at tjene 100.000 kr., og så har jeg sagt, ok hvad skal vi så lave af sjov for det.
– Vi lavede hundredvis af koncerter, hvor vi på forhånd vidste, at de ville give underskud, men hvor vi selvfølgelig også lavede koncerter, der gav overskud, men det var aldrig været kold beregning.
 
Dejlige kunstnere
– I musikbranchen kunne jeg så godt lide kunstnerne, fordi de var så spændende at være sammen med. De var ikke så formelle som mange kan være for eksempel i politik. Kunstnerne er lige ud af posen.
- Jeg har skiftet branche tre gange, og jeg har aldrig haft en branche, jeg ikke var glad ved at være i, men jeg har omvendt aldrig forladt en branche, som jeg så har savnet bagefter, siger Peer Plougmann om sin erhvervskarriere, der omfatter produktion af tøj i 16 år, ca 16 år i restaurationsbranchen, Kridthus-tiden, perioden med Kolding Antik – og Kræmmermarked og sidst 15 år med markedsanalyser.
Er det så via arbejdet eller interesser, at du har dit netværk?
- Både og. Nogen har jeg det sådan med, at nu er det et år eller to siden, at vi har talt sammen, så nu må det snart være tid igen. Jeg har da stadig en del venner fra dengang jeg var 18, men om det ellers er Kridthuset, eller noget andet, ved jeg ikke, venskaberne vil være de samme.

Sjove nætter
- De sjoveste nætter har været dem efter lukketid, hvor vi har siddet og snakket. Og når vi var færdige hen på morgenstunden, så var der ”ingen præsidenter, der havde problemer, når vi er færdige med dem”, griner Peer.
- Her skal det tilføjes, at med hensyn til helbredet ved jeg, hvor meget, jeg kan klare
- Jeg har altid været engageret i byen via både idrætsforeninger og samfundet i det hele taget, og det er jeg stadigvæk, hvor jeg nok ikke kan sige mig fri for at være nyhedsnarkoman
- Sådan tror jeg, det er for mange livet igennem, og dem, jeg er rigtig venner med, dem nyder jeg. Folk vokser fra hinanden eller finder sammen, lidt på samme måde som ægteskaber.
Så dine venskaber eller netværk har ikke nødvendigvis noget med dit arbejdsliv at gøre?
- Nej, det er fuldstændig rigtigt, det behøver det ikke. Nu har jeg også en svaghed for jagt, og derudover går jeg ture i skoven, ligesom jeg har rejst meget og set på forskellige kulturer.

Den danske brokkekultur
– Ude for eksempel i Fjernøsten kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor meget nød og elendighed man ser, contra hvor godt vi har det herhjemme. Her er den danske brokkekultur sommetider ulidelig sat over for det, man kan opleve fra folk, der kommer fra så fattige kår, at man skulle tro, det var løgn. De virker omvendt tilfredse og glade.
- Jeg tjener hele tiden til dagen og vejen, og hvis der ikke er penge på kontoen, så kan jeg heller ikke rejse nogen steder. Jeg har aldrig haft problemer med at finde arbejde og tjene penge, ligesom jeg heller ikke har arbejdet med noget, jeg ikke kunne lide.
– Her har jeg i mange år ment, at alle de unge mennesker, der går i folkeskole i dag, skulle tvinges til noget erhvervspraktik i udlandet, siger Peer, der har taget sin 14 årige ”knægt” meget med ud og traske i såvel ødeskove i Sverige som i bushen i Afrika.
I sin fritid nyder Peer at gå ned på Tavlen eller Godset for at lytte til musik, når han har lyst, eller ture i naturen, hvilken trang han har haft fra barnsben.
– Men jeg kan ikke sætte mig hen og sy stramaj, ligesom jeg ikke kan forestille mig en tilværelse, der ikke er aktiv men den kan jo være aktiv på mange måder med at cykle en tur i skoven.
Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk