Lokale seniorportrætter / Torben "Den engelske Pub" Mathews taler ud

Torben "Den engelske Pub" Mathews taler ud

 - Selvom jeg elsker at komme ind på Den engelske Pub og hilse på stamkunderne, så har jeg kun en lille håndfuld venner, som jeg er rigtige fortrolige med, siger dens indehaver Torben Mathews
 
På vej til Ugeavisen.dk.: Året igennem er A.L. Passagen byens hotteste mødested med en lille håndfuld spisesteder, alt sammen centreret omkring Den engelske Pub i almindelighed og dens ejer Torben Mathews i særdeleshed.
Når han er der, oftest fredag og lørdag, er der en em omkring ham som var hen en lokal rockstjerne. En, alle er på hils med og som gerne vil være venner med. Det er dog ikke kun i Kolding, den snart 63 årige Torben er et kendt ansigt, hvilket pubbens mange pristavler kan bevidne om. Derudover har han foredragsvirksomhed med over 2000 jobs på sit CV og er forfatter til flere bøger. Så han er en travl herre, hvor første hul i kalenderen er i begyndelsen af december. Men han holder også af impulsive aftaler, hvor vi har heldige at fange ham en formiddag.
 
Tvespaltning med dertilhørende rast- og rodløshed
I en af sine bøger omtaler han sine fire lidenskaber Sprog, Fodbold, Øl og Mad og beskriver sin opvækst med en dansk mor og en engelsk far, der ”har sine klare fordele og enkelte ulemper, sidstnævnte bestående i tvespaltningen af min personlighed med dertilhørende rast- og rodløshed”
--Jeg laver det samme ting i dag, som for tyve år siden og synes heldigvis heller ikke, at hjernen fungerer langsommere. Og nej, jeg har aldrig overvejet at stoppe med arbejdet, indleder Torben Mathews vores samtale.
- Jeg er privilegeret med et godt arbejde, og mit liv har koncentreret sig om det sprog, jeg er blevet udstyret med som gave (han taler en håndfuld sprog flydende, red.). Så jeg styrter ikke rundt med en hammer i hånden, for så flygter folk, når de ser mig med værktøj, sætter han i med sit karakteristiske grin, der gør ham afholdt i vide kredse.
 
Om at gemme sig bag anonymitet
- Man kan heldigvis ikke løbe fra sin barndom- og ungdom, heldigvis da, og når jeg skriver rodløshed og rastløshed, så er det ind i mellem i positiv forstand som noget kreativt og skabende, og i det andet får man det bedste fra begge verdenen. - Jeg kan gemme mig bag anonymiteten og når jeg hører klaphattene i flyet på vej et sted hen sidde og diskutere, om hvorfor der ikke er mere rugbrød, så kan jeg tage min engelske avis frem, og så er jeg ikke en af dem.
Som udenlandsdansker, hvordan synes du så migrationen er lykkedes?
- Hvor lang tid har vi?, griner Torben den første gang under vores samtale.
- Man kan spørge sig ad, hvorfor min far og mig snakker engelsk sammen, når nu jeg har boet her i længere tid end i England? Jeg kender jo min far på engelsk og selv om han går hen og spørger mig på dansk, så svarer jeg pr refleks på engelsk. Det tror jeg, man skal være opvokset i England for at kunne forstå.
 
Migrationsfejl

- Ser man historisk på det, så har man i hele Europa begået alle de fejl man næsten kunne komme afsted med i sit forsøg på en vellykket migration. Det kan jeg snakke med om, for jeg har været med fra dag nr 1 da de allerførste vietnamesiske bådflygtninge kom til landet, for da underviste jeg dem.
- Her så jeg de ”rigtige” mennesker udtrykke, at nej, hvor er det synd for dem! Det vendte sig i mig med den der blødsødne pladderhumanisme, siger Torben, der aldrig har været bange for at kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade.
 
Facebook som selvhævdelsens højborg
- Vel er det da tragiske skæbner, der kommer, men de kommer jo også til nogle forhold, hvor de skal følge de regler, der nu engang er her. Ser man i stedet positivt, konstruktivt og realistisk på det, kan man få en masse spændende ting ud af det.
- Så selvhævdelsens højborg Facebook fører sig frem. I stedet skal man snakke med en udlænding og forsøge at finde den bedste løsning for alle parter, først derefter tage affære, det tjener begge parter bedst” Torben Mathews er ved at have talt sig varm nu, og i sit kropssprog kan man mærke han kæmper for at holde lidt igen med sine holdninger, men fyrer alligevel en pointe af: ”med migrationen er det første gang, den vestlige verden finder ud af at ”hov”, vi er jo født et heldigt sted!”
 
”Pubejer” om jeg må bede
Ellers så gør Torben meget ud af, at han ikke er restaurationsejer eller værtshusejer, men derimod pubejer:
- Jeg synes ikke, vores hverdag er præget af, at mange mennesker har lært hvordan man bruger en pub. Det er også derfor jeg ikke vil hedde restauratør eller værtshusejer. For en pub er et sted, hvor man kommer og snakker med en kammerat. - Vi tiltrækker mange ældre, og det afgørende seniorer imellem må være, at man har nogle, man kan udveksle fortællinger med. Så på vores pub er mange skel brugt ned, idet hjernekirurgen kan mødes med nogle jævnere jævnaldrende. Og selv elsker jeg at komme ind på pubben og snakke med stamkunderne.
 
Ølkultur
Samtalen er ved at komme godt i gang, så jeg forsøger mig med en reaktion fra Torben Mathews ang ølkulturen: ”Forskere hævder, at ølkulturen går ud på, at øldrikkerne bilder sig ind, at de kan se svarene på livets udfordringer i bunden af en lille håndfuld øl. Eller, som afdøde forfatter forfatter Dan Tùrell kommenterede det, at når han drak med vennerne, var det ikke for at komme OP på niveau med dem, men NED på niveau med dem..?.”
Torben kigger på mig med et skuldertræk og siger:
- Der kommer alle mulige herind, for pubben er jo et udvidende socialt element, hvor gæsterne får ordnet verdenssituationen. Og der er blevet lavet mange aftaler og skrevet mange kontrakter under på Den engelske Pub.
Hvorfor blev du pubejer?
- Jeg har altid fundet det besynderligt, at når jeg tog hjem til min egen ø, så følte jeg, det var jo ikke kun kulsyret boblevand, for der var meget andet i det de håndpumpede real ales, som man kaldte dem, som har været helt naturligt derovre i årtusinder, og det fascinerede mig dybt

Pubvenner
Det må give en masse venner, når du så tit taler med sine stamkunder?
- Mine virkelige venner kan tælles på højest tre fingre. Min far Derek er en af dem, og så har jeg en, jeg har kendt fra for lang tid siden. Og det kan da være surt, at jeg gang på gang må melde afbud til fester og sammenkomster p. gr. af mit arbejde.
- Så jeg har ikke ret meget tid at bruge på folk, der ikke interesserer mig rigtigt, og det skyldes jo nok, at jeg kommer meget ud, hvor jeg møder fantastisk mange mennesker, hvor mange mennesker kender mig. I mange tilfælde aner jeg ikke, hvem de er, men jeg er god til at lade, som om jeg gør, det lærer man. Hvordan har du det så med din foredragsvirksomhed?
– Generelt vil jeg sige, at i kraft at, at jeg står foran så mange mennesker, hver weekend halvdelen af året, så trækker man sig nok lidt ind i sig selv.
 
Hvad Stand up komikken kan
Men ellers elsker jeg at holde foredrag og blande det med lidt stand up komik. Hvad kan stand up komikken?
- Det at man kan tage lidt afstand fra hverdagens problemer, for man er sgu nødt til at grine ad det hele engang imellem. I øvrigt kan jeg godt lide at rejse alene, fordi man på den måde møder mange flere mennesker, end hvis man har sin kone med. Min far og jer tager dog også meget på ture sammen. Og ellers er jeg ikke god til at være i de fora, hvor jeg ikke kender nogen, så jeg kan sagtens følge John Lennon, når han i Beatles sangen ”Imagine” synger ”You may say, that I´m a dreamer, but I am not the only one”
Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk