Lokale seniorportrætter / Gade som projektleder for Marina Syd

Gade som projektleder for Marina Syd

 - Vi er jo tilbøjelige til at sige, at leg kun er noget, børn foretager sig. Men leg er meget mere end det. Vi finder bare på andre ord for at det ikke skal være alt for pinligt, at voksne leger, siger 61 årige Torben Gade, projektleder ude ved Marina Syd
 
(Halvdelen af artiklen bragt af Kolding Ugeavis 6. maj 2017) I dag er byggekranerne ved at omforme dele af det tidligere vildnis længst ude ved Kolding Marina på hjørnegrunden ved Skamlingvejen og Østerbrogade til et rekreativt byområde med adressen Åparken. Da vildnisset, der ligger ved Kolding Ås udløb i fjorden, var uberørt, kunne man inde i buskadset via et net af gåstier finde både en udrangeret togvogn, der blev brugt til bl. a. ravefester, et eneboertelt, samt selvfølgelig en righoldig flora, bl. a. meterhøje bjørnekløer.
Men efterhånden som moderniseringen vinder indpas i området med det ene prestigebyggeri efter det andet, hvor området er ved at få taget sin mødom og eksklusiviteten tager over, svinder vildnisområdet mere og mere ind i en fortløbende proces, der har dækket 100 år. Indenfor de sidste 25 år har den i dag 61 årige arkitekt Torben Gade via hans tidligere progressive tegnestue GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning, spillet en central rolle for udviklingen af denne del af byen.

Visionært byområde
Nu skal området være ”en buffer mellem by og havn”, som der står et sted, og være plads til 1000 både samt en ny bydel med boligkvarterer og cafeer, hvilket vil gøre marinaen til en af landets største. Efter Torben Gades eget udsagn har projektet hele tiden været noget, der ”står hans hjerte meget nært”. Fra start har han betragtet projektet som ”visionært”, idet han som en anden hippieaktivist, forklædt som diplomat arbejdslivet igennem, har formået at navigere rundt i det politiske borgerskabs diskrete charme med sit iboende legebarn som bærende element. Man er vel ikke fritidssejler for ingenting.
- Vildnisset har en speciel historie bag sig. Først fjord, så areal hvor man spulede jord fra saftfabrikken ud, og hvor den i mange år lå færdigplanlagt til erhvervs- og havneformål uden nogen dog kom og ville købe arealer hertil.
- Alt imens bredte naturen sig langsomt, så det formelt blev til fredskov, da det var et kommunalt ejet areal som voksede til som skov, fortsætter Torben Gade om området, hvortil han også har været med til at lave masterplan for, og senest er arealet blevet hegnet ind som hundeskov, siger Torben Gade om området, idet han uddyber:

Menneskeskabt areal
- Så det, der ellers kunne opfattes som et fritvoksende naturområde, er i virkeligheden et 100% menneskeskabt areal, hvor den nye park bliver næste kapitel i områdets historie. Så hvad der startede i hans egentlige erhvervskarriere, vil fortsætte, hvor Torben Gade er kommet op i den tredje alder. Der hvor Torben og hans stab sammen med kommunen ellers har sat sit mest tydelige aftryk på åmiljøet, er ved etableringen af en lille snes åsteder, der som små civilisationsoaser alle er tænkt som aktivitetspunkter og naturoplevelser, hvor man kan tage på ekspedition ud i naturen "langt" væk fra byens larm. De mange åsteder langs Kolding Å møder man, hvis man følger åen fra Marina Syd til Vestre Ringgade, og de omfatter bl. a. et vandlaboratorium, en udsigts platform og en amfiscene, sænket ned i jorden ud til åen. Helt unikt er det, hvor man på åstedet ”Spor i naturen, tættest på Marina Syd, kan finde dyrespor fra de dyr, der lever i området, i betonen. Ellers er det område kendetegnet ved, at det ikke kan bebygges, fordi området er opstået via opfyldning af jord, som er skyllet af roer fra den tidligere sukkerfabrik.
For nogle år siden handlede en vision for Koldings fremtid om at etablere en badestrand inde i Koldings inderhavn. Men iflg. Torben Gade er det såre urealistisk:

Badestrand i inderhavn urealistisk
– For at man skulle kunne bade kræver det god vandkvalitet. Vandkvaliteten i den inderste del af Kolding Fjord er ikke god nok til at opnå Blåt Flag. Kolding Kommune og BlueKolding samarbejder om at forbedre vandkvaliteten, ved bl.a. at adskille regn- og spildevand, og reducere overløbstilfælde, hvor spildevand ved kraftige nedbør ledes ud i åen og fjorden. Indsatsen er i gang, men det vil vare en årrække før det er gennemført. Man kan godt bade forskellige steder f.eks. ved Rebæk strand og badebroen ved Lyshøj Alle, men her advares om evt. dårlig vandkvalitet når det er tilfældet.
Hvad vildnissets fremtid angår, hvor meget af sin oprindelige charme vil I bibeholde i det kommende byggeri?
- Jeg regner med at stien langs åen bliver udbygget yderligere med belægning, belysning, beplantning og aktivitetsmuligheder. Således at denne forbindelse mellem Marina City, Campus, Design City og bymidten bliver en rigtig attraktiv forbindelse. Jeg regner også med, at stien fra Marina City og ind gennem skoven til Design City og universitetet vil blive mere brugt som en alternativ ”naturrute”.

Bygning af huler
- Dette levner forhåbentligt stadig plads til at bygge lidt huler, holde hånd med kæresten, lytte til nattergalen osv., men det vil være en illusion at tro at området kan forblive et uberørt og uforstyrret stykke natur. Har man brug for at opleve dette, må man længere ud langs kysten, på den anden side af Rebæk.
Du er manden bag åstedernes sprælske og fantasifulde udformninger, er det et
udtryk for dit arbejdsmæssige dna livet igennem? - Det sprælske og fantasifulde i udformningen af f.eks. åstederne vokser ud af en omhyggelig analyse af stedet og dets muligheder, en tæt dialog med brugerne af de aktuelle steder, og en god skitseringsproces.
Hvad er det ved hele området, du har følt dig mest og næstmest inspireret af?
- Det er nok den udfordring der ligger i at ”genopdage” åen som en vigtig bevægelses-, oplevelses- og naturkorridor direkte ind gennem byen.
Er der en chance for, at borgere, der kan huske vildnissets fortids særpræg, vil
kunne genkende delelementer fra det i det færdige byggeri?
Der vil sikkert være steder i Åparken, som stadigt vil have præg af vildnis og virke ”lidt farlige”, men de fleste arealer vil nok ende med at få en eller anden funktion og blive plejet mere omhyggeligt end i dag.
Hvor meget synes du ellers, leg betyder for os alle i vores hverdag?
- Vi er jo tilbøjelige til at sige, at leg kun er noget, som børn foretager sig. Men leg er meget mere end det. Vi finder bare på andre ord for at det ikke skal være alt for pinligt at voksne leger.

Normer tillæres gennem leg
- Så hedder det at gå til sport, gå til madlavning, gå i teatret, gå til koncert, gå i haven eller noget andet. I virkelighed er leg ensbetydende med læring, og disse to ting hænger uløseligt sammen: Gennem legen lærer hundehvalpen hvordan den skal opføre sig. Gennem legen lærer barnet om roller og adfærd. Gennem ”legen” lærer den voksne om normer og opnår nye færdigheder. - Kort sagt er leg altafgørende for vores udvikling som både børn, unge, voksne og ældre, men vi vil hellere kalde det noget andet end det, det er. Privat har Torben Gade også rige muligheder for leg, idet han har to døtre og tre børnebørn
Billedtekst: - Vi er jo tilbøjelige til at sige, at leg kun er noget, børn foretager sig. Men leg er meget mere end det. Vi finder bare på andre ord for at det ikke skal være alt for pinligt, at voksne leger, siger 61 årige Torben Gade, projektleder ude ved Marina Syd

Carl Riisgaard | 6000 Kolding  | carlriisgaard@stofanet.dk